Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341412 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. august 2016 - 9:00
Smart Grid

Vi skal gentænke vores energisystem

Vores energisystem skal blive smartere, hvis det skal rustes til fremtidens udfordringer, mener Søren Sørensen, der er direktør i energiselskabet, NRGi. Smart Grid er et godt bud på en løsning.

Danmark er et af de mest energieffektive lande med meget få strømafbrud og en forsyningssikkerhed i absolut verdensklasse.

Strømmen kommer ud af stikkontakten, og den er der, når vi har brug for den. Derfor er det de færreste, der egentlig reflekterer over, hvor vi får strømmen fra, hvordan vi sikrer et stabilt el-net i fremtiden og ikke mindst en bæredygtig og miljøvenlig el-produktion.

De kommende års stigende befolkningstal, stigende forbrug og pres på resurserne gør det nødvendigt, at vi gentænker vores energisystem, og byerne og kommunerne, som forsynes.

Infrastrukturen skal udbygges, byernes apparater og funktioner skal gøres intelligente og styres af data, der kommunikerer til borgerne og sørger for, at vi sparer tid, penge og ressourcer. Rammedannende for omstillingen er vores energisystem, der dels skal sikre en høj kvalitet, energieffektivitet og forsyningssikkerhed, og dels sikre, at kilderne til strømmen er så bæredygtige og miljøvenlige som muligt.

Der er derfor lagt en ambitiøs, men nødvendig energipolitisk kurs for Danmark, der skal være 100 pct. drevet af vedvarende energi i 2050. Allerede i 2020, skal 30 pct. af alt energi være vedvarende.

Investeringer for 1,5 mia. kr.

Som energiselskab har vi et ansvar og en kærkommen mulighed for at bidrage til at udbygge og styrke det danske energisystem, så det bliver smartere, mere fleksibelt og bæredygtigt. Derfor bygger vi en stor del af vores nuværende og fremtidige forretning op omkring produktionen af og investering i vedvarende energi med en forretningsenhed dedikeret til investeringer i vedvarende energiprojekter inden for sol og vind for 1,5 mia. kroner frem til 2020.

Vi bør således udvide andelen af vedvarende energi fra sol og vind og minimere energiproduktionen fra fossile brændstoffer.  Men for at det kan lade sig gøre i den skala, der er tænkt i 2050, er det nødvendigt at gentænke energisystemet, så det bliver mere fleksibelt, kommunikerende og energieffektivt.

En løsning er at skabe integration mellem det aktuelle elforbrug og el-produktion sammenholdt med forbrugsadfærden via et såkaldt ”Smart Grid”.

For energiselskaberne vil udrulningen af et ”Smart Grid” betyde, at man bliver bedre i stand til at tilpasse og optimere produktionen af el til det aktuelle forbrug, udnytte de vedvarende energikilder til produktionen og dermed skabe et stabilt og bæredygtigt el-net samt at sikre, at overskydende el tages i brug, hvor der er behov.

Fx hvis der for en stund ikke er vind nok til at producere energi i en del af nettet, skal der kunne tilføres strøm fra et andet sted. På den måde vil der være langt større sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, hvilket med stor sandsynlighed gør det muligt at tilbyde kunder endnu mere attraktive priser på strømmen i fremtiden.

Forbrugeren derimod, kan ikke direkte afgøre, om strømmen, der lyser lamperne op og holder køleskabet i gang, stammer fra vedvarende energi eller ej. Men forbrugeren kan tage nogle aktive valg ved fx at udskifte de mest forurenende varmekilder som olie og gasfyr, overgå til vedvarende energiformer hvor muligt og generelt blive mere dus med deres elforbrug.

Forbrugerne af et såkaldt ”Smart Grid” vil med god samvittighed kunne forbruge grøn strøm fra vind og sol. Og så kan de glæde sig over et stærkere og mere stabilt el-net, der er så intelligent, at det automatisk hjælper forbrugerne med at spare på strømmen ved at kommunikere med hjemmets elektriske apparater og slukke eller justere, når der er brug for det. 

En løsning er at skabe integration mellem det aktuelle elforbrug og el-produktion sammenholdt med forbrugsadfærden via et såkaldt ”Smart Grid”

Forudsætninger

En forudsætning for effekten er dog, at vi investerer i nye varmekilder, vaskemaskiner og andre elektriske apparater, der er intelligente og på den måde kan kommunikere med el-nettet.

Endnu en forudsætning er den intelligente elmåler, som man allerede ser i mange husstande. Den får en central rolle i at fungere som kommunikationskanal mellem husstande, virksomheder og el-nettet. Således vil elselskaberne, de private hjem og virksomhederne være i stand til at optimere og kommunikere via et fleksibelt, stabilt og intelligent el-net. Ulemperne synes umiddelbart svære at få øje på.

Desværre må vi stadig væbne os med tålmodighed, da en egentlig omstilling først forventes at kunne finde sted i 2020, da standarderne for Smart Grid-udstyr endnu befinder sig i testfasen, og el-nettet endnu ikke er udbygget med den fornødne teknologi.  

Hertil kommer, at det fulde udbytte af det intelligente el-net nødvendiggør, at brugerne som sagt gør egen-investering i nye apparater tilpasset Smart Grid. Desuden vil spare-potentialet for den enkelte afhænge af vaner. Smart Grid vil næppe være 100 pct. sikret mod afbrud, og som med alt andet teknik vil der unægtelig ske fejl fra tid til anden.

Vælger man i stedet at udvide det eksisterende el-net med flere transformatorstationer, flere og større kabler, vil det kræve lige så meget tid og en investering, der ikke på samme vis kan tjene sig selv hjem, og det vil fastholde brugerne som passive forbrugere.

Hvis vi skal have et el-net, der er mere energieffektivt, fleksibelt, sikkert og bæredygtigt, kan vi ikke bare udbygge. Vi skal omstille og tænke smartere, og her tror jeg, ”Smart Grid” er et solidt bud på et energisystem, der er rustet til fremtidens krav og udfordringer.

Kort om NRGi

  • NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere.
     
  • NRGi er hvert år vært ved en landsdækkende Smart City konference, hvor ministre, virksomheder og kommunale beslutningstagere mødes og diskuterer omstillingen til smartere byer og kommuner.
     
  • Som bidrag til omstillingen af energisystemet, investerer energiselskabet 1,5 mia. kroner inden for vedvarende energi frem mod 2020 via forretningsenheden VE.

…det fulde udbytte af det intelligente el-net nødvendiggør, at brugerne som sagt gør egen-investering i nye apparater tilpasset Smart Grid. Desuden vil spare-potentialet for den enkelte afhænge af vaner

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

adm. direktør
Søren Sørensen
NRGi

Bragt i

Teknik & Miljø august 2016

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Møde i NMS Virksomheder, i Lyngby
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt