Artikel - Artikel 0

20. april 2015 - 8:00

Interview med ny KL-chef

Vi skal designe det Danmark, vi vil have

Vi skal have en vision for det sted, hvor vi bor, mener KLs nye kontorchef for Teknik og Miljø, Marie Louise Madsen. Her fortæller hun til Teknik & Miljøs læsere om de tanker, hun gør sig i den nye stol.

Hvad tænker du, er det vigtigste for kommunerne på teknik- og miljøområ¬det i den kommende tid?

KL har et stærkt fokus på at skabe gode rammer for vækst og balance i Danmark. Her spiller Teknik og Miljø en stor rolle. Det går lige fra god sagsbehandling over infrastruktur og service til at skabe attraktive områder for borgere, virksomheder og turister - både i og uden for byerne.

Attraktive siger du – kan du sætte flere ord på?

Alle områder har nogle særlige kvaliteter og deres særegne historie. Men de stedbundne potentialer skal plejes, udvikles og udfoldes og først og fremmest opdages. Og vi skal blive bedre til at styrke og italesætte værdierne. Man skal ikke undervurdere betydningen af ord og gode fortællinger. De kan ændre virkeligheden – også i en positiv retning.

Der er stort fokus på, at folk flytter fra landet mod byerne – hvilken rolle kan teknik og miljø spille her?

Det fysiske miljø er et vigtigt afsæt for vækst og udvikling. Derfor er vores tema på vores store politiske konference på teknik- og miljøområdet ”Politisk Forum”, at vi skal gribe den forandring, der sker. Vi skal tage førertrøjen på og designe det Danmark, vi mener, vi skal have.

Det er en stor ambition – hvad skal vi konkret gøre?

Vi skal for eksempel komme med et mere kvalificeret bud på, hvad der i fremtiden skal ske uden for de større byer. Det åbne land og vores landsbyer er inde i en markant omstilling. Der bliver færre, men langt større og mere intensive landbrug og færre mennesker som følge af urbaniseringen. Det sætter sit præg, og vi har behov for en ny vision og nye værktøjer. Der skal findes en god balance imellem natur, erhverv og nye former for bosætning. Det kræver en konstruktiv dialog imellem parterne om fælles løsninger.

Byerne trækker og vokser – hvad betyder urbaniseringen i praksis?

Alt peger i retning af, at væksten fremover i overvejende grad vil ske i og omkring de større byer. Vi skal se på konsekvenserne af denne urbanisering – både der, hvor der er vækst og der, hvor der ikke er.

Det er også vigtigt, at vi får sat fokus på, hvordan byerne og deres oplande håndterer væksten. Byerne må ikke læne sig tilbage. Der er hele tiden en opgave med at sikre, at man er så attraktiv som mulig. At man skaber flere grønne byrum, levende bymidter, begrænser trængsel, bliver trafiksikker, laver intelligent affaldshåndtering osv. Bykvalitet er afgørende og en vigtig udviklingsfaktor. Detailhandlen er under kraftig forandring og udfordret mange steder. Derfor er og bliver byen ikke, hvad den har været. Vi skal retænke, hvordan vi sikrer byliv og bykvalitet.

Er der en kobling mellem landet og byen – og ligger løsningen ikke her et sted?

Jo, og jeg og KL følger udviklingen af de såkaldte Business Regions med stor interesse. Det er en rigtig tanke, at kommunerne ser sig selv som gensidigt afhængige og som en del af en større sammenhæng og begynder at gøre flere ting sammen og i mere forpligtende fællesskaber.

Vi har en række konkrete udfordringer i sektoren for tiden – hvad tænker du om dem?

Vores sektor er todelt. For det første skal vi have styr på de helt basale ting:

Rent vand, gode veje, energi, beredskab, affaldshåndtering, klimasikring osv. Uden teknik og miljø fungerer hverdagen ikke. Men vi har en udfordring, fordi området presses økonomisk.

For det andet udfordres vores systemer også udefra. Vi skal fx have bedre styr på klimatilpasning og kystsikring. Det er en fælles opgave for staten, kommunerne, de berørte borgere og forsikringsselskaberne. Vi skal have fordelt ansvaret, og der skal findes finansiering, så vi kan møde det vand, der fremover kommer, på en klog måde, som fx også bidrager med kvalitet til vores byrum.

Innovation plejer jo at udspringe af behov - kan vi bruge udfordringerne til noget?

Ja, bestemt. Udfordringer presser os til at være kreative og til at kigge ud over vores egne grænser. Hele verdenen har de samme udfordringer, og derfor glæder det mig, når danskere kan være med til at skabe gode klimaløsninger, udvikle byer eller komme med konkrete forslag til cykelinfrastruktur andre steder i verden. Så ligger der noget bag ordene, når vi siger til hinanden, at vi i Danmark skal leve af grøn omstilling og innovation.

Kan kommunerne gøre det alene?

Nej, det kan de ikke. Gode løsninger findes i fællesskab. Samarbejde og samskabelse mellem borgere, virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder er alfa og omega. Men det kræver en kulturforandring og en mental kolbøtte hos alle. Vi skal fx væk fra, at alle sidder på hænderne og venter på, at kommunen gør noget. Initiativretten – og pligten skal tilbage til borgerne og andre gode kræfter.

Men hvilken rolle skal kommunen så spille?

Mit ønske er, at flere skal have en vision for det sted, de bor, og være med til at realisere den. Jeg ser mange gode eksempler på det rundt omkring i landet, men det er særligt de steder, hvor man har erkendt, at man selv må gøre noget, hvis der skal ske noget. Der er fx ofte stærke ildsjæle i vores landsbyer. Men det kræver, at kommunerne møder borgerne på en anden måde og i højere grad faciliterer og understøtter lokale initiativer. Derfor har vi også udviklet en helt ny uddannelse i KL for det, vi kalder ”Fremtidens teknik og miljømedarbejdere”.

Hvad så med politikerne – hvor er de henne i dit billede på udviklingen?

Det er politikerne, der skal gå foran og sætte retningen. Mit ønske er, at vi fra forvaltningernes side bliver endnu bedre til at give spillerum til politikerne. Opgaven er at definere handle og mulighedsrummet, så politikerne kan diskutere de store linjer og hæve sig op over enkeltsagerne. Det er også et vigtigt fokus, når vi i KL varetager kommunernes interesser ift. staten. Her kæmper vi for at sikre det lokalpolitiske råderum. Aktuelt sker det fx på planområdet.

Men kræver det ikke et nyt syn på, hvad vi skal, og hvordan vi gør?

Jo, vi skal i det hele taget have fokus på kommunikation og blive endnu bedre til at oversætte de mange komplicerede og tekniske sager til hverdagssprog. Når alt kommer til alt, arbejder vi med et område, som er til at forholde sig til for alle. Det berører alle borgere og er derfor i sig selv meget politisk interessant og vigtigt.

Fakta om Marie Louise Madsen:

Er 36 år

Har to børn, 6 og 9 år.

Bor på Amager.

Født og opvokset i Århus.

Uddannet sociolog fra Københavns Universitet med speciale i by- og miljø-sociologi.

Har været ansat i KL teknik og miljø siden 2007.

Tidligere ansat i Dansk Byplanlaboratorium, hvor hun nu er næstformand.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Chefkonsulent, KL

Nikolai Sveistrup

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny