Uundværlige data om naturen

Trængt økonomi truer den kontinuerlige overvågning af natur og vandmiljø, og det kan koste dyrt for bl.a. sårbare vådområder som moser og enge. Erfaringer fra Høje-Taastrup Kommune viser, hvor vigtigt et mangeårigt datagrundlag er.

De senere års besparelser på statens og kommunernes budgetter i natur- og vandmiljøovervågningen har sin pris. Når komplekse problemstillinger skal udredes om naturens gang, har Danmark tidligere været duksen i klassen. Baseret på gode, lange datatidsserier har vi med stor troværdighed kunnet dokumentere eksempelvis positive effekter af vandmiljøplanernes indsats mod forurening af vores grundvand med nitrat. Eller vi har kunnet opstille langtidsprognoser for konsekvensen af ydre påvirkninger på miljøtilstanden i sårbare, våde naturtyper som moser og enge.

Sådan er det desværre ikke mere, da mange af de lange tidsserier på overvågningsdata er brudt efter kommunalreformens ikrafttrædelse i 2007.

Forhøjet vandstand i moser

Høje-Taastrup Kommune har de senere år oplevet, at et Natura 2000-område, der omfatter fredede rigkær i Vasby Mose og Sengeløse Mose, er blevet mere vandlidende (fugtige). Dermed er Danmarks største levedygtige bestand af den sjældne plante Rust-skæne sammen med Melet Kodriver truet. Lodsejerne i området har peget på, at mulige årsager til den forhøjede vandstand i moserne kunne være problemer med overfladevand, dårligt fungerende dræn og manglende afledning via vandløb i området. Derudover har undersøgelser, som kommunen har fået udført, vist, at grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin generelt er steget med en til to meter de seneste cirka ti år.

Med støtte fra 15. Juni Fonden, har Høje-Taastrup i 2014 gennemført en undersøgelse med hjælp fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og det biologiske rådgivningsfirma AGLAJA. Formålet har været at generere data om vandforhold i de to moser og herigennem vurdere samspillet mellem grundvand, natur og overfladevand.

Løsninger afhængige af data

De netop høstede erfaringer fra undersøgelsen viser klart, at håndtering og forståelse af den komplekse problemstilling er afhængig af lange, ubrudte datatidsserier for grundvand, overfladevand og biologi. Kun derved er der håb om, at en vurdering af påvirkninger og effekter kan ske på et fagligt tilfredsstillende grundlag. I Vasby og Sengeløse moser formodes de vigtigste påvirkninger at stamme fra ændringer i grundvandsindvinding, manglende vedligeholdelse af dræn og grøfter i moserne samt ændringer i klimatiske forhold i form af mere ekstremregn.

For at tage den sidste faktor først, viser DMI´s seneste prognose, at gennemsnitstemperaturen i Danmark og den årlige nedbør stiger, og at vejret bliver mere ekstremt. Vækstsæsonen for planterne bliver længere, mens somrene må forventes at være præget af længere perioder med tørke afbrudt af kraftigere regnskyl. I år 2050 forventes helt op til syv procent mere regn i årsgennemsnit.

Tilrettelæggelsen af naturplejen i sårbare naturområder i et fremtidigt klima, med en forlænget vækstsæson, er et godt eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at opretholde de lange ubrudte datatidsserier. Netop fordi det giver mulighed for at se både fremad og bagud i tid.

Sidst, men nok vigtigst, ligger de to undersøgte moser i et område med særlige drikkevandsinteresser. Hver gang en vandforsyning i området skal have en ny eller ændret indvindingstilladelse, kræver det en VVM-screening, der inkluderer vurderinger af de lokale vandforhold i det sårbare Natura 2000-område. I de nye indvindingstilladelser skal der opstilles vilkår om, at der laves et overvågnings- og pejleprogram, der kan afspejle de lokale påvirkninger på grundvandsstand og overfladevand. Kun derved kan indvindingens påvirkning i den sårbare natur observeres direkte.

Lokale data er vigtige

Den store gevinst opnås, når dialogen mellem vandindvinder og naturforvalter bliver så god, at såvel overregulering som underregulering undgås. Det er ikke nok at basere vurderinger af påvirkninger på regionale grundvandsmodeller alene. Der bør opstilles lokale grundvand-overfladevandsmodeller som baseres på lokale data af vandstand, geologi og biologi. Det bør i forlængelse heraf være et naturligt vilkår i en indvindingstilladelse, at alle pejledata indrapporteres direkte i den nationale boringsdatabase JUPITER. Så vil beslutninger i naturforvaltningen i fremtiden være baseret på et solidt datagrundlag.

Når en god økologisk tilstand skal opretholdes eller fremmes på mosearealer som i Sengeløse og Vasby moser i henhold til vandramme- og habitatdirektiverne, sker det ikke uden forvaltningsmæssige dilemmaer. De to direktiver understøtter nemlig ikke hinanden tilstrækkeligt. Da moserne er placeret i såvel et område med særlige grundvandsinteresser og i et Natura 2000-område, er der for det første krav om en særlig beskyttelse af den underliggende grundvandsressource, og for det andet et krav om at udnyttelsen skal være bæredygtig. Vandrammedirektivet kræver, at indvinding af grundvand skal tage hensyn til, at der er tilstrækkelig med vand i overfladevandssystemet, så planter og dyr kan overleve i tørre perioder af året. Omvendt, hvis en grundvandsindvinding indstilles eller drosles ned, risikerer det naturbeskyttede areal at blive vandlidende. Der er ingen reguleringsværktøjer til at tage højde for den udfordring. Der mangler en faglig diskussion af, hvilken referencetilstand et beskyttet naturareal i en god økologisk tilstand skal holdes op mod. Hvilken referencetilstand skal f.eks. tilstræbes, hvor den ydre påvirkning ændrer sig over tid ved grundvandsindvinding eller klimaændringer? Dertil kommer, at målsætningen og forståelsen af, hvad referencetilstanden var, kun kan fastsættes, hvis der er data til at sammenligne den nuværende tilstand. Eksemplet ved Sengeløse og Vasby moser er ikke et enkeltstående tilfælde, men et eksempel på en hydrologisk tilstand, som mange moser er præget af på Sjælland og sikkert også andre steder i Danmark med en intensiv vandindvinding.

Med andre ord bør de brudte tidsserier genskabes, så overvågningsdata på grundvand, natur og overfladevand kan indsamles til glæde for vores fælles naturværdier.

Når komplekse problemstillinger skal udredes om naturens gang, har Danmark tidligere været duksen i klassen…sådan er det desværre ikke mere.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Seniorforsker

Bertil Nilsson

Seniorrådgiver, CEUS

Lærke Thorling

Naturmedarbejder, Høje-Taastrup Kommune

Henriette Voigt

Konsulent, AGLAJA

Eigil Plöger

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Uundværlige data om naturen

Forhøjet vandstand i moser

Løsninger afhængige af data

Lokale data er vigtige

Forfatter(e)

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper