Gode erfaringer i 1. generation af vandråd

Langt de fleste medlemmer af de første vandråd er godt tilfredse med sekretariatskommunernes rolle som facilitatorer. Kun 11 procent klager over for ringe involvering. Det – og meget mere – viser ny undersøgelse af vandrådsarbejdet.

Efter 40 år med en vandforvaltning, baseret på statslige vandmiljøhandlingsplaner samt kommunale sektorplaner, kom i 2013 Lov om vandplanlægning og dermed etableringen af vandrådene. Et nyt udspil til en mere involverende vandforvaltning og ideen om at have vandråd, hvor inddragelse af lokal viden skulle være omdrejningspunktet. Efter den første runde med vandråd følger naturligt spørgsmålene: Hvordan fungerede de opstillede rammer for vandrådene for både kommuner og vandrådsmedlemmer, og har det været muligt for vandrådene at udvikle gode løsninger til gavn for de danske vandløb?

Vandråd – hvordan fungerede rammerne

Kommunernes lokale viden og erfaring har været medvirkende til en forholdsvis stor succes med ”involveringseksperimentet” i de første danske vandråd. Det nævnes flere gange i interview og i spørgeskemaet: ”Men det skal pointeres, at de kommunale medarbejderes (biologer) deltagelse i møderne har haft enorm betydning for kvaliteten af arbejdet i Vandrådet (…)” (Vandrådsmedlem Horsens Fjord). Hele 87 procent er meget enige eller enige i, at ”Ledelsen og koordineringen af arbejdet i vandrådene har fungeret tilfredsstillende”. Til spørgsmålet: ”Hvor tilfreds er du med sekretariatskommunernes arbejde” svarer 89 procent, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse med sekretariatskommunernes arbejde. Det må tilskrives som en succes, at tilfredsheden er så stor med sekretariatskommunerne. Den største tilfredshed forefindes i de vandråd, hvor sekretariatskommunerne har været meget bevidste om deres rolle som facilitator og ikke styrende af en proces. Spørgsmålet er, hvad vi kan lære af de få utilfredse, og hvad utilfredsheden skyldes?

Der er ca. 11 procent, som har været utilfredse med sekretariatskommunernes arbejde. Det skyldes, ifølge denne undersøgelse, at graden af involvering falder i de vandråd, hvor der har været størst utilfredshed med koordinering og ledelse fra kommunernes side. Derudover svarer enkelte vandrådsmedlemmer, at de har følt, at kommunerne har ”besluttet det hele på forhånd”. Hvis det er tilfældet, bærer involveringen mere præg af høring end reel aktiv involvering. Ud af 23 vandråd er der ca. fire med stor utilfredshed med sekretariatskommunernes rolle, ledelse og koordinering. Det er de samme vandråd, hvor man ikke har følt sig involveret.

Opland og skala- hvordan påvirker det arbejdet

Et vigtigt element i vandrådsarbejdet har været at sikre en større lokale forankring og brug af lokal viden. Helt fra vandråd og op til kommuner og stat. Men er vandråd pr. hovedopland (med en størrelse på mellem 538 km2 og 7598 km2) den mest ideelle måde at sikre lokal involvering på? Ideen bag vandrådsstrukturen og størrelsen på vandrådene er, at de skal rådgive på hovedvandoplandsniveau, og fordi vand ikke følger administrative grænser, er et vandråd pr. hovedopland umiddelbart logisk. Men undersøgelsen viser, at det er vanskeligere og mere omstændeligt at sikre den lokale invovering af interessenter i store oplande med mange kommuner, modsat mindre oplande med få kommuner. Især når tiden er knap. Nogle af de store oplande er dog kommet omkring deres store geografiske størrelse ved at etablere lokale undergrupper, som specifikt har rådgivet for hvert vandløb til vandråd på vandløbsoplandsniveau.

Undersøgelse af de danske vandråd.

Morten Graversgaard har som led i sin ph.d.-afhandling gennemført en undersøgelse af de danske vandråd. Undersøgelsen drejer sig om observationsstudier, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Ud af de ca. 387 aktive vandrådsmedlemmer har 63 procent besvaret spørgeskemaet.

Hvad skal vandråd rådgive om?

En central diskussion vedrørende formålet med vandråd er, hvad et vandråd specifikt skal rådgive om. I denne første runde måtte vandrådene ikke rådgive ”i detaljen”. Dvs. vandrådene kunne ikke rådgive om, hvor på et vandløbssystem der skal implementeres et virkemiddel, men kun at det burde ske. Dermed bliver den tidlige dialog med lodsejerne udskudt til den kommunale forundersøgelse. Man kunne med fordel have udnyttet, at der sidder mange medlemmer med stort lokalkendskab i vandrådene, som kunne have været med til at udpege interessante vandløbsstrækninger, hvor man kan lave andre gode miljøtiltag med synergieffekter til fx klima, samtidig med at lodsejerforhold ville være kendte. I vandforvaltningsregi kunne man ønske en diskussion af, hvad lokal involvering er, samt hvilken type involvering vi fremadrettet ønsker. Er det lokal involvering og forankring, når vandrådene ”kun” har til opgave at diskutere overordnede principper for udvælgelse af vandløb og overordnede placeringer af virkemidler?

Opsamling på erfaringer

Involvering kan ikke fastsættes til at foregå på én bestemt geografisk skala, men derimod afhænger den aktive involvering bl.a. af sekretariatskommunernes rolle som procesfacilitatorer, muligheden for aktivt at kunne have indflydelse på beslutninger, medlemmernes personlige grad af engagement og lokal viden. Antallet af medlemmer skal ikke være begrænsende, men samtidig skal der være plads til dialogen. Derudover må tidsrammen ikke være for snæver.

For at sikre den aktive lokale forankring fremadrettet kunne vandrådene med fordel være udformet i en mere dynamisk vandrådskonstruktion med etablering af forskellige organisatoriske og geografiske mellemniveauer, hvor der veksles mellem vandrådgivning omkring statslige miljømål, regionale strategier og lokal praksis. Alt efter hvad vandrådene skal rådgive om, og hvor konkret det skal være. Kommunerne skal selvfølgelig have en central rolle, og det har de også bevist, at de kan levere.

De danske vandråd fik i første omgang lov at leve i et halvt år. Men hvordan forankrer vi de gode erfaringer, som vandrådsmedlemmer og kommuner har fået i disse måneder sammen? Hvis man ser i krystalkuglen, og tidsrammen skal være den samme, vil der først skulle etableres vandråd for Vandplan 3 i 2020. Det er om fem år, og mange af de brugbare erfaringer, man har opnået med de første vandråd, vil formentlig være gået tabt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Ph.d. studerende

Morten Graversgaard

Seniorforsker, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Chris Kjeldsen

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Gode erfaringer i 1. generation af vandråd

Vandråd – hvordan fungerede rammerne

Opland og skala- hvordan påvirker det arbejdet

Undersøgelse af de danske vandråd.

Hvad skal vandråd rådgive om?

Opsamling på erfaringer

Forfatter(e)

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper