Isfjordscentret i Ilulissat er det første af seks nye besøgscentre, som selvstyret i Grønland har besluttet at etablere for at fremme landets udvikling som samfund og turistmål og sætte fokus på de forandringer, der sker med klimaet.

Artikel - Artikel 0

4. oktober 2022 - 8:30

Udsyn: Isfjordscenteret i Ilulissat på første række i klimaforandringerne

Ilulissat ligger 250 kilometer nord for polarcirklen og er med sine 4670 indbyggere Grønlands tredjestørste by. Den ligger ved porten til Isfjorden, hvor den munder ud i Diskobugten. Området, der huser den nordlige halvkugles største gletsjer, Sermeq Kujalleq, er så unikt, at det i 2004 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Siden 1850 er temperaturerne i Arktis steget dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Den accelererende afsmeltning af indlandsisen har betydet, at Sermaq Kujalleqs iskant har trukket sig 40 kilometer tilbage. Afsmeltningen af Grønlands indlandsis anses for at være årsagen til en tredjedel af det stigende havniveau.

Den flere kilometer tykke iskappe og de ellers enestående naturforhold tiltrækker glaciologer og andre forskere fra hele verden, som vil følge udviklingen i klimaet på stedet. Men det er ikke kun forskere, der søger til Nordvestgrønland. Selvom fiskeri stadig er den vigtigste industri, forventer alle, at turismen vil vokse eksponentielt, specielt til steder, der kan tilbyde autentiske og unikke oplevelser.

Arkitektur i samspil med naturen

Isfjordscentret i Ilulissat er det første af seks nye besøgscentre, som selvstyret i Grønland har besluttet at etablere for at fremme landets udvikling som samfund og turistmål og sætte fokus på de forandringer, der sker med klimaet. Opgaven med at tegne det nye center faldt på arkitekt Dorthe Mandrup, som vandt den internationale arkitektkonkurrence, der blev afholdt i 2019.

At skabe en bygning i et sådant miljø kræver både ydmyghed og mod. Dorthe Mandrup understreger selv vigtigheden af ydmyghed og fortæller, at hun hentede inspiration fra sneuglens flugt over landskabet, da hun tegnede Isfjordscentret. Bygningen er i fuldstændig harmoni med det golde landskab. Samtidig med at den føles lige så let, som den svæver over jorden, er den solidt forankret i det bakkede grundfjeld, hvis afrundede former afspejles i bygningens buede tag.

Udemiljøet er designet af Kristine Jensens Tegnestue i Aarhus. Sjældent har Mies van der Rohes motto ”less is more” været mere relevant end i en sag som denne. Bygningen er omgivet af goldt terræn, hvor ris som revling, melbærris, pil og dværgbirk danner en fin måtte i det tynde lag jord, der dækker grundfjeldet, og som praler i fine jordfarver i den korte periode af året som bar jord. Jo mindre det forstyrrer indtrykket af en bygning, der vokser direkte op af jorden, jo bedre.

Harmoni og ro i interiøret

Harmoni og ro præger Isfjordscentrets 1.500 kvadratmeter, hvoraf de 900 er opvarmet. Store glaspartier, bestående af 362 vinduer i forskellige størrelser, forbinder udstillingsrummet med det omgivende landskab. Materialerne er få, men nøje udvalgte, udover glas og stål er der træ, dels i form af eg i vægpanel, gulv og loft og dels i form af sortmalet fyrretræ.

Der er lagt stor vægt på detaljerne, hvor en ambition har været at skjule så meget som muligt af tekniske installationer og andre praktiske detaljer. For eksempel er radiatorerne nedsænket under gulvniveau, og låsestemplerne til dørhåndtagene er dækket. Det er faktisk noget af en intelligenstest at finde ind og ud af bygningen, fordi dørene er så omhyggeligt monteret, at de nærmest går i ét med væggene.

Inden du går ind i showroomet, skal du tage dine ydersko af og tage de behagelige filt-tøfler på, som besøgscentret tilbyder. Grunden er, at man ønsker et så lavt støjniveau som muligt uden forstyrrende klap fra skohæle mod parketgulvet. Større grupper er velkomne, så længe det foregår roligt og ordnet. Der lægges særlig vægt på, at skolebørn også skal få udbytte af udstillingen, og skolelærere fra hele Grønland får en grundig introduktion til udstillingen, som de kan anvende i undervisningen, så de forhåbent lig vender tilbage senere sammen med deres elever.

Isens historie er meneskets historie

Centrets permanente udstilling er historien om isens livscyklus og historie. I bunden af indlandsisens kerne er der taget boreprøver fra is, der er op til 250.000 år gammel. Udstillingen vil også vise, hvordan menneskets historie er blevet formet af isens historie – den ældste bebyggelse i området, Sermermiut, er omkring 4000 år gammel – samt hvordan vores fremtid er påvirket af klimaforandringerne og den smeltende is.

Direktøren for Isfjordscentret, Elisabeth Momme, er født og opvokset i Grønlands hovedstad, Nuuk, men havde arbejdet 30 år i kultursektoren i Danmark, da hun for godt et år siden vendte tilbage til Grønland. Udstillingen blev indviet i juli 2021 og forventes at have 25.000-27.000 besøgende hvert år. En stor del af disse er turister, men for Elisabeth Momme er det vigtigste at skabe arbejdspladser hele året rundt. Centret får stor betydning for den regionale udvikling, ikke kun i den korte højsæson, hvor turisterne strømmer til. Derfor ser hun årene med pandemien som en fordel, fordi flere grønlændere har rejst fra andre dele af landet for at opleve Isfjordscentret. For at undgå trængsel kan man lære af erfaringerne fra Island og Færøerne. På Færøerne har man været særligt forudseende blandt andet ved at begrænse antallet af krydstogtskibe, der må lægge til i havnene, og indføre perioder, hvor landet er lukket for turister.

"Der er lagt stor vægt på detaljerne, hvor en ambition har været at skjule så meget som muligt af tekniske installationer og andre praktiske detaljer. For eksempel er radiatorerne nedsænket under gulvniveau, og låsestemplerne til dørhåndtagene er dækket"

Arktisk byggeri med lokale kræfter

Isfjordscentret er en kompleks bygning i et ekstremt klima. Der er brugt en stålkonstruktion for at holde bygningen stærk og stabil. Skelettet består af 52 stålrammer, hvor hvert stel har sin unikke form. I alt er der brugt 400 tons stål, hvoraf 80 % er genbrugsmateriale. Alle byggeelementer blev fremstillet i Danmark og fragtet fra Aalborg over Nordatlanten. Den snoede form kræver ekstrem nøjagtighed af hvert byggeelement, den mindste målefejl under fremstillingen ville føre til store omkostninger og forsinkelser i samlingen af de præfabrikerede byggeelementer.

Bygherre har været Realdania By & Byg, men entreprenøren har været grønlandsk, KJ Greenland, som ejes af brødrene Karl og Jens Jensen. Lokale entreprenører med erfaring med at bygge i Arktis har været afgørende for at holde tidsplanen, siger Frants Frandsen, der var bygherreprojektleder. Det til trods for, at pandemien medførte store udfordringer. På grund af coronarestriktionerne måtte eftersyn og arbejde udført af specialarbejdere fra Danmark udføres om natten, når der ikke var lokale håndværkere på byggepladsen.

I behørig afstand fra byen

Isfjordscentret ligger i bekvem, men stadig rimelig afstand fra andre bygninger i Ilulissat. Det er godt. Dels fordi dens arkitektur og moderne materialer i form af glas, stål og ubehandlet træ klart afviger fra den traditionelle farvekode, som ellers kendetegner grønlandske byer. Røde huse plejede at markere præster, lærere og ministre, gule huse var beboet af læger og andet sundhedspersonale, de grønmalede huse rummede elektrikere, mekanikere og andre håndværkere, mens endelig fiskerne og dem, der arbejdede i fiskeindustrien, boede i blå huse. Nu om dage er disse farvekoder blevet opløst og andre, især pastelagtige, farver er blevet moderne, men det er stadig almindeligt at male husene i de førnævnte kulørte farver.

I Arktiske byer er normal praksis, at man bygger nyt, når man har ressourcerne til det, og bruger den jord, der er til rådighed. Det har Ilulissat flere eksempler på. En ny flot skole ligger for enden af vejen gennem et industriområde. En gågade har kun få butikker og ender i en husmur. Der er også en betydelig biltrafik, og selvom afstandene er relativt små, og det er nemt at orientere sig, mangler der ordentlige fortove og en overordnet struktur i gang- og cykelvejnettet.

"Røde huse plejede at markere præster, lærere og ministre, gule huse var beboet af læger og andet sundhedspersonale, de grønmalede huse rummede elektrikere, mekanikere og andre håndværkere, mens endelig fiskerne og dem, der arbejdede i fiskeindustrien, boede i blå huse."

Optøning af permafrosten

En af konsekvenserne af det varmere klima er, at permafrosten tør. Det betyder blandt andet, at bygninger, veje eller andre konstruktioner, der hviler på permafrostens is og ikke på fast grundfjeld, er påvirket af sætning. For de bygninger, der står på permafrost, kommer dette blandt andet til udtryk i form af skæve trapper, skrå gulve og at det ikke er muligt at lukke døre og vinduer.

I det EU-finansierede projekt Nunataryuk (se note) undersøges de samfundsmæssige konsekvenser af den optøende permafrost. Nordregio samarbejder blandt andet med forskere fra universiteterne i Akureyri og Oulu, og nogle af forsknings resultaterne viser, at der i dag er fem millioner indbyggere i samfund bygget på parmafrost , et tal, der skønnes at falde med 3,3 millioner i 2050. Det vides dog ikke, hvor mange af disse, der bor i huse, der specifikt hviler på permafrost og derfor får sætningsskader. Der mangler nemlig geoteknisk kortlægning i de fleste kommuner i Arktis. Kortene, der viser udbredelsen af permafrost, er for generelle til at fungere som datainput til kommuneplanlægning.

Forsømt kulturarv

Et af de huse i Ilulissat, der kæmper med problemer forårsaget af den optøende permafrost, er museet, der er opkaldt efter den grønlandsk-danske polarforsker og antropolog Knud Rasmussen. Udover skrå gulve og skæve trapper og døre er fugt, der trænger ind under huset, også med til at forværre problemerne for museumsbygningen. Udfordringerne startede tilbage i 1990’erne, men har accelereret, og tilstanden er blevet markant forringet de seneste to-tre år. De store udfordringer påvirker også arbejdsmiljøet; svimmelhed, hovedpine og øget stress er nogle af konsekvenserne. Problemerne i dag er så alvorlige, at museumslederen valgte at sige op med den begrundelse, at hun i stedet for at hellige sig museets samlinger var nødt til at hellige sig al sin tid på at håndtere det dårlige arbejdsmiljø.

Et spørgsmål, der melder sig, er, om det ikke havde været muligt at lade det lokalhistoriske museum få en del af finansieringen i forbindelse med den store investering, som byggeriet af Isfjordscentret medførte. Den samlede udgift til projektet er på 152 millioner kroner, hvoraf 108 millioner kommer fra Realdania, 8 millioner fra Avanaata Kommune og 15 millioner fra Grønlands Selvstyre. Udstillingen, der kostede 21 millioner, var hovedsageligt finansieret af Nordea-fonden.

Mangel på ressourcer

En renovering af det lokalhistoriske museum ville højst koste et par millioner, men kommunen har åbenbart valgt at investere alle sine ressourcer i det nye Isfjordscenter, hvis udstilling - designet af et konsulentfirma fra København - også omfatter en del af kulturarven. Imidlertid er de autentiske samlinger i det lokale museum et værdifuldt supplement til den lettere tilgængelige, men også mere overfladiske og prangende udstilling, som de københavnske konsulenter har skabt på isfjordscentret.

Planen for det lokale museum er nu at søge midler fra fonde til at stabilisere husets fundament og dermed redde den lokale kulturarv fra at blive overført til utilgængelige arkiver. Avannata Kommune har ikke ressourcer til at betale for de nødvendige tekniske reparationer, men foretager en undersøgelse af skadernes omfang som grundlag for en fremtidig ansøgning.

Der findes tekniske løsninger på de udfordringer, som den optøende permafrost medfører, men kommunerne har også problemer med skimmelsvamp, spildevand, der går direkte i havet, og andre udfordringer med infrastrukturen, der vurderes at være mere presserende og derfor har forrang i prioriteringen. Grønland er overvældende rigt på naturressourcer, både hvad angår råvarer og æstetiske værdier, men mangler både menneskelige - i alt er der godt 56.000 indbyggere på et areal, der er fem gange større end Sverige og 50 gange større end Danmark - og økonomiske ressourcer til at benytte dem fuldt ud.

Note:
Nunataryuk betyder ”land ved havet” på et af Canadas inuitsprog og er navnet på et forskningsprojekt inden for EU’s forskningsprogram Horizon 2020 (grant agreement No. 77342).

Fotos:

Kjell Nilsson
Leneisja Jungsberg

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Landskabsarkitekt

Kjell Nilsson

Nilsson Landscape

Ph.d. og Senior Research Fellow

Leneisja Jungsberg

Nordregio

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2022

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny