Symboler gør det nemmere at sortere

Usikkerhed er den korteste vej til containeren for restaffald – og dermed forbrænding. Hvis borgere skal blive bedre til at sortere affald til genanvendelse, kan klare farvekoder og symboler på emballage være løsningen. KL vil forsøge at udvikle et koncept.

Borgernes evne til at sortere affald spiller en stor rolle for at opnå 50 procent genanvendelse af husholdnings-affald. Selv om 90 procent af borgerne giver udtryk for, at de gerne vil sortere – og endda gerne vil sortere mere – bliver der ikke udsorteret så store mængder, som vi kunne ønske. Det er fx ikke altid let at finde ud af, hvad der hører til hvilken affaldsbeholder, og vi ved, at usikkerhed er den korteste vej til restaffaldsbeholderen og dermed forbrænding.

Kommuner og affaldsselskaber kan oplyse borgerne om materialer, og hvordan de skal sorteres, men det er erfaringsvis ikke nok. Så hvordan kan vi gøre det nemt, enkelt og oplagt at sortere affald?

KL ser mærkning som vejen frem. Den konkrete genstand, borgeren står med i hånden, skal i langt højere grad fortælle, hvor den skal smides hen. Ikke med mange ord, men med signaler, som hjernen kan reagere på uden at skulle tænke over det. Er der fx et blåt symbol på emballagen, skal den i beholderen med samme blå symbol. Uanset om man er i Frederikshavn, Frederiksberg eller Faaborg.

Forslag fra elever på efterskole

Det mener en gruppe efterskoleelever fra Vesterdal Efterskole også. De har på to måneder givet et godt bud på en løsning med projektet Råstof. Her har de udviklet et system, der alene bruger farver til at guide borgerne til den rigtige affaldsbeholder. Vestforbrænding har brugt flere år på at udvikle et mere omfattende, men i princippet tilsvarende farve- og piktogramsystem for deres 19 medlemskommuner.

I England har erhvervsliv og kommuner siden 2004 haft mulighed for at bruge et lignende system, Recycle Now. Systemet blev udviklet af organisationen WRAP UK i samarbejde med interessenter for at sikre, at materialer efter forbrug kan indgå i kæden og blive til nye råvarer og produkter. England har således allerede mærket 75.000 produkter og rykket sig langt med øget genanvendelse.

Der er altså gode erfaringer at hente til et dansk set-up, og det er en oplagt opgave for KL at arbejde for et sådant frivilligt system for farver og piktogrammer på affaldsområdet. At forberede og etablere et fælles system er et giga-projekt, der vil involvere mange interessenter. KL har påtaget sig opgaven med at undersøge, hvordan vi kan etablere og forme det. De første meldinger fra kommuner, virksomheder og organisationer viser en stor interesse og opbakning. Det passer også godt ind i andre projekter, som KL udfører for Miljøstyrelsen for at udfolde ressourceplanen. Ikke mindst er der stærke koblinger til et projekt om nudging.

To hovedpunkter

KLs piktogramprojekt har to hovedpunkter: At udvikle et koncept frivilligt, fælles farve- og piktogramsystem og at sikre, at brugerne af systemet i kommuner, virksomheder og boligforeninger m.m. bakker op. Derfor er en central del af projektet at inddrage relevante aktører i udviklingen af et egnet koncept, som borgerne kan navigere efter, kommuner, virksomheder og boligforeninger vil anvende, og som kan tilpasses de forskellige affaldsordning i danske kommuner.

Projektet er i udgangspunktet afgrænset til at udvikle farvekoder og piktogrammer for de syv til ti affaldsfraktioner, som er relevante i forhold til Ressourceplanens fokus på husholdningsaffald. Det vil være oplagt på sigt at videreudvikle konceptet til at dække flere typer af affald. En væsentlig udfordring for projektet vil være at få identificeret og etableret den organisation, der skal drifte det samlede system. Ligesom der også skal findes en model, der kan finansiere organisationen. for et samlede system. Ligesom der også skal findes en model, der kan finansiere organisationen.

Inddrage erfaringer

Mange kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber har selv udviklet farve-og piktogramsystemer for forskellige affaldsfraktioner. Det har vi stor respekt for, og deres erfaringer vil blive inddraget, ligesom vi vil kigge på erfaringer fra udlandet.

Der er desuden interessante erfaringer at hente på et andet niveau, bl.a. om organisering, fra Dansk Retursystem (DRS), som i en årrække har fastholdt en returprocent på 89 pct. Dertil kommer erfaringer fra miljømærkeordningerne. Også den engelske WRAP’s Recycle Now løsning er det oplagt at trække på. Dette farve- og piktogramsystem er som nævnt baseret på frivillig deltagelse af kommuner, detailhandel og producenter og består af en skabelon, som de kommuner, virksomheder mm. der deltager, kan tilpasse til deres egne kommunikations- og markedsføringsmaterialer - og ikke mindst til deres lokale affaldsordninger.

KL forventer, at projektet kan udvikle et lignende koncept for et farve- og piktogramsystem til at guide borgernes affaldssortering. Det skal kunne anvendes af kommuner, boligselskaber og virksomheder, og dermed gå igen fra produkt/emballage til affaldsbeholder.

De første etaper

Første etape af projektet handler om at få overblik over eksisterende farve- og piktogramsystemer på affaldsområdet både nationalt og internationalt. Der indgår en screening for eventuelle standarder på vej fra EU eller i andet internationalt regi. Næste etape har to led. Det ene består i at specificere, hvilke krav et farve- og piktogramsystem skal opfylde, for at alle relevante aktører reelt kan bruge det. Systemet skal være versionerbart, så det kan bruges på både emballager, produkter, beholdere, i apps og på hjemmesider etc.

Det indgår også i projektet om det er muligt, at genbruge det gamle danske genbrugssymbol, som fylder 40 år i 2016, og som danskerne for længst har fået ind under huden. Også de unge. Da gruppen fra Vesterdal Efterskole bad de andre elever lave et symbol, de syntes ville illustrere genanvendelse, tegnede omkring halvdelen det gamle genbrugstegn. Det virker således oplagt at anvende dette symbol. Nu undersøger vi sammen med Miljøstyrelsen, om det kan lade sig gøre.

Men der skal ikke bare laves et koncept. Vi skal sikre, at de relevante aktører vil bruge det. Derfor er en vigtig del af projektet at inddrage virksomheder, boligforeninger og kommuner i processen, så vi når frem til et resultat, der reelt kan bruges i alle relevante led af kæden fra producent til affaldsordning. Vi har allerede talt med en række interessenter, der alle giver udtryk for, at det giver god mening også i deres kontekst, at vi få standardiseret mærkning for at guide borgernes sortering. Aktørerne vil også blive inddraget i at finde ud af, hvordan det giver bedst mening at driftsorganisere en mærkeordning for genanvendelse, og hvordan det skal finansieres.

Klap hesten

Vi vil derfor opfordre kommuner og affaldsselskaber, der overvejer at indføre lignende systemer, til at klappe hesten i forhold til store udskrivninger på den konto og afvente, om ikke der kommer et interessant resultat ud af dette projekt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kontoret for teknik og miljø, KL

Trine Iversen

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Symboler gør det nemmere at sortere

Forslag fra elever på efterskole

To hovedpunkter

Inddrage erfaringer

De første etaper

Klap hesten

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper