Artikel - Artikel 0

19. februar 2017 - 7:00

Solrød Biogas A/S

Stinkende tang bliver til grøn energi i Solrød

Tonsvis af rådden tang, fedtemøg og gylle giver strøm og varme til forbrugerne i Solrød Kommune. Gennem halvandet år har kommunen ved Køge Bugt nydt godt af et offentligt-privat partnerskab om at forvandle problemer til energi.

I over 80 år har opskyllet, rådden tang givet lugtproblemer og plaget borgere og gæster ved Køge Bugt. Og i generationer har man talt om fedtemøget, der sammen med tang har gjort det svært at gå på strandene.

Referat efter referat fra Solrød Strands Grundejerforenings årsmøder har omtalt lugtproblemerne fra opskyllet tang – gener, der har ledt tankerne hen på kloakker.

Men det var først, da Venstre-borgmesteren Niels Hörup fik stukket et løfte om en smædekampagne fra en vred borger op i næsen, at et frø blev sået.

Det førte i første omgang til, at Solrød Strands Strandrensningslaug blev etableret i 2008. Med hjælp fra en lokal entreprenør kunne man rense stranden for tang og komme lugtgenerne til livs.

Tang som ressource

I forlængelse af kommunens tiltagende arbejde på klimaområdet og i tråd med tidligere generationers anvendelse af tangen opstod i samme periode en tanke om at bruge tangen som en ressource.

Frøet spirede og har nu ført til, at Solrød Biogas A/S blev åbnet i august 2015 som Danmarks allerførste, hvor tang er hovedingrediensen.

- Vi er meget stolte over, at vi med vores biogas-anlæg har fået vendt noget negativt til noget positivt. Det er ikke bare ord, vi skriver i vores klima-strategiske varmeplan fra 2008. Vi vil gå forrest, og vi har med biogasanlægget bevist, at vi er en ansvarlig og ambitiøs klimaaktør, siger borgmester Niels Hörup, som også er bestyrelsesformand for Solrød Biogas A/S.

Siden anlægget åbnede i august 2015 har flere tusinde været på besøg. Foto: Solrød Biogas.

Højeste klimamål

Sidste år røg mange ton tang, fedtemøg, restprodukter fra CP Kelco, eloat fra Chr. Hansen og kvæg- og svinegylle igennem biogasanlægget. Der blev lavet strøm nok til 5000 husstande.

Det svarer til, at over halvdelen af kommunens husstande får grøn strøm.

- Samtidig sørgede biogas-anlægget for grøn varme til cirka 1700 husstande. Det svarer til, at hver femte husstand fik varme fra biogassen, forklarer projektleder Mikkel Busck.

Solrød Kommune er èn af de kommuner i landet med de mest ambitiøse klimamålsætninger.

- Vi ønsker at reducere CO2-udledningen med 55 pct. inden 2025, og biogasanlægget er et meget vigtigt skridt på vores vej mod målet, fortæller Niels Hörup. Borgmesteren fortsætter:

- Vi oplever heldigvis også en suveræn folkelig opbakning til projektet. Det giver mening, det vi gør. Vi fjerner lugtgenerne, og man kan gå på stranden igen. Vi får ligeså hvide strande som spanierne. Og borgerne oplever, at det er en knippelgod idé at genbruge tangen og pektinen. Vi er alle stolte over at være først fremme med sådan et anlæg, og vores erfaringer kan bruges mange andre steder.

Europa kan lære af os

Siden åbningen i august 2015 har flere tusinde besøgt biogasanlægget. Elever, lærere, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner – ja så langt væk som fra Tanzania har der været gæster.

En række kommuner, forsyningsselskaber og også EU-kommissionen, som i øvrigt har bidraget med penge til biogasanlægget, har besøgt det. Niels Hörup ser for sig, at erfaringerne fra Solrød Biogas A/S kan blive genbrugt i andre europæiske lande som Spanien, Frankrig, Portugal og Italien:

- På deres kyster skyller også tonsvis af tang ind, og det ville da glæde mig, hvis de kunne bruge nogle af vores erfaringer.

Restproduktet pektin fra den nærliggende virksomhed, CP Kelco i Ll. Skensved er med til at gøre bakterierne mætte, så de kan levere grøn energi og varme. Foto: Solrød Biogas.

Bio-gødning batter

CP Kelco i Ll. Skensved har fra første frø været med på ideen. Restprodukter derfra som pektin er i årevis blevet brugt som kvægfoder. Men antallet af kvæg på hele Sjælland er faldet, og der skulle tænkes nyt. Derfor faldt det i god jord, at restprodukterne kunne blive genbrugt og give ny, grøn energi. Sidste år kørte lastbiler fx hele 80.000 ton pektin til biogas-anlægget på Åmarken 6.

Efter at biomassen er afgasset, ryger restproduktet retur til markerne bl.a. ved godset Bregentved ved Haslev. Den biologiske gødning kan reducere udvaskning af kvælstof, så også vandmiljøet får en hjælpende hånd.

Som borgmester Niels Hörup forklarer:

- Bio-gødningen fortrænger kunstgødningen. Planterne optager meget bedre energien, så der bliver udledt mindre kvælstof til gavn for vores vandmiljø. Det lugter mindre og ikke nær så længe som rå-gylle. Høstudbyttet bliver også større med bio-gødning, så der er mange sidegevinster, mener han.

Mange gæster har besøgt biogasanlægget. Her er projektleder Mikkel Busck (i orange vest) i gang med at fortælle om anlægget. Foto: Solrød Biogas.

Unikt ambitiøst

Projektleder Mikkel Busck er ikke bleg for at sige, at ”det er et unikt, ambitiøst projekt”, som kommunen satte i drift for halvandet år siden.

- Der er et flow igennem anlægget 24/7 alle årets dage. Bakterierne i tankene får hele tiden noget at spise i form af tang, eloat, fedtemøg, pektin og gylle. Vi har skabt et offentligt-privat anlæg, som genbruger materiale fra industrien. Udover pektin får vi nemlig også restmaterialet gær-fløde fra industrimagnaten Novo Nordisk og mælkevalle fra Chr. Hansen, siger han.

Parterne ser forskellige fordele i at gå ind i projektet, hvor kommunen er ene investor, supplerer han.

Solrød Kommune har i øvrigt også tegnet en unik fem-årig kontrakt med Bigadan A/S. Firmaet har ikke blot været totalentreprenør, men skal også drive anlægget de første fem år.

FAKTA

Solrød Biogas A/S forvandler restprodukter til grøn energi til gavn for borgere, kommune, erhvervsliv og organisationer.

Biogas fra anlægget skal sikre en stabil forsyning af vedvarende energi, der skåner miljøet mest muligt. Den producerede biogas sendes til VEKS’ kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarme og omdannes til grøn el og varme.

Sidste år fik over halvdelen af kommunens husstande, nemlig 5000, grøn strøm.

Solrød Biogas A/S bidrager til at nedsætte CO2-belastningen i kommunen ved at levere el og varme, der ikke er produceret med fossile brændstoffer.

Biogasanlægget producerer 10 millioner kubikmeter biogas om året. Det leveres til VEKS, som brænder gassen af i en gasmotor i Solrød Fjernvarmes bygning.

Gasmotoren producerer strøm, og kølevandet omdannes til fjernvarme til VEKS’ system.

Sidste år fik 1700 husstande, altså ca. hver femte husstand, fjernvarme bl.a. skabt af rådden, ildelugtende tang på denne måde.

Roskilde Universitet, VEKS, CP Kelco, Chr. Hansen, Bigadan A/S og Solrød Strands Strandrensningslaug spiller alle store roller i Solrød Biogas A/S, som har Solrød Kommune som ene-investor.

Projektet er støttet med penge fra bl.a. EU, Region Sjælland og Vækstforum Sjælland.

Foto i top: Solrød Kommune fjerner tang fra 3-4 km strand. Så meget har den rådne tang fyldt i generationer, at den har fået en vej opkaldt efter sig – Tangvej. Tangvej er fra en tid, hvor bønderne havde ret til at bruge vejen for at komme ned og hente tang på stranden til brug i husholdningen. Foto: Solrød Biogas.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Freelance journalist

Helle Judith Thomasen

Bragt i

Teknik & Miljø - Februar 2017

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny