Staten skal blande sig mindre i kommunernes planlægning

I juni indgik regeringen og et flertal i Folketinget aftale om planloven. Og der synes at være en blanding af tilfredshed og lettelse blandt mange interessenter. Centralt i aftalen er, at kommunerne får et større ansvar for den fysiske planlægning.

Udspillet fra regeringen, om en ny planlov, lignede i lang tid et meget grundlæggende opgør med fire årtiers planlægningspraksis og de faglige følelser kom for alvor i kog. Debatten afspejlede i høj grad nogle forskellige holdninger til planområdet, med ønske om en omfattende liberalisering i den ene ende af skalaen, og status quo i den anden ende.

Men det ser ud til, at regeringen, og et stort flertal i Folketinget, har lyttet til debat og synspunkter om frie kyster og balancen mellem land og by. I hvert fald er regeringens forslag om yderligere 15 forsøgsbyggerier udgået og både kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen er bevaret i planlovsaftalen fra juni måned. Der gives nye muligheder for udviklingsprojekter i landsbyerne, og sættes fokus på uudnyttede areal-reservationer til ferie- og fritidsformål.

Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, var ved præsentationen af aftalen alligevel og - vel forventeligt – meget tilfreds. - Vi får nu en ny og moderne planlov. Det giver kommuner, erhvervsliv og borgere bedre rammer for at udvikle byer, boliger og virksomheder til gavn for hele Danmark, lød det fra ministeren.

Staten skal blande sig mindre

Også i KL ser man positivt på den nye aftale, der ser ud til at styrke kommunernes rolle. - Planlovsaftalen giver nye muligheder for vækst og udvikling og sikrer større lokal indflydelse i den fysiske planlægning, lød kommentaren fra formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen, der også lægger vægt på, at det er et bredt forlig, der formodes at sikre at rammerne er de sammen på lang sigt.

- Og så hæfter jeg mig ved, at aftalen meget tydeligt fastslår, at staten skal blande sig mindre i kommunernes planlægning. Der skal nu ske en afbureaukratisering og en generel forenkling af planprocesserne til gavn for vækst og udvikling, siger Jørn Pedersen.

Tilfredse landskabsarkitekter

Interesseorganisationen Danske Landskabsarkitekter (DL) har været aktive i debatten op til planlovsaftalen og særligt udsigten til flere byggerier og anlæg på kyster og i kystnære områder har været i fokus.

- Danske Landskabsarkitekter roser regeringen og de øvrige aftalepartier for at tage befolkningens og fagpersonernes bekymringer alvorligt og skabe lovgivningsmæssige rammer, der både beskytter og udvikler kystzonerne og deres hjemkommuner. Det betyder ikke, at vi læner os tilbage, men vi er glade for den positive retning som revisionen af planloven har gennemgået det seneste års tid, skriver formand for DL, Susanne Renée Grunkin.

Lovforslag til oktober

Vel er aftalen solgt som en bred aftale, men hverken Radikale, LA, SF eller Enhedslisten er med i aftalen. Også derfor er debatten og konkretisering af aftalen i den kommende tid både vigtig og spændende. Med afsæt i aftalen om planloven vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag med målsætning om, at nye lovregler skal træde i kraft 1 januar 2017.

Balance mellem beskyttelse og benyttelse ønskes

Kommunerne skal vise, at de kan tænke langsigtet og balancere mellem beskyttelse og benyttelse. Sådan er forventningen hos Park- og Naturforvalternes formand, Kirsten Lund Andersen, efter aftalen om planloven.

Formand for Park- og Naturforvalterne, Kirsten Lund Andersen, hilser umiddelbart sommerens aftale om planloven velkommen. - Park- og naturforvalterne måler selvfølgelig udspillet på, om balancen mellem natur og grønne faciliteter på den ene side, og endnu mere byggeri på den anden side balancerer. Det ser alt i alt fornuftigt ud, når vi ser på de store linjer og forholder det til de meget vidtrækkende oplæg vi tidligere har set fra regeringen. Kysterne får fred for flere end de allerede 10 besluttede projekter og der skabes alligevel plads til forskellige udviklingsprojekter i bagland og i landsbyer. Vi må selvfølgelig afvente lovforslag og detaljerne for en endelig vurdering, siger Kirsten Lund Andersen.

Der lægges med aftalen op til bedre muligheder for dispensation til småprojekter som højbede og legepladser og til, at kommunerne kan søge om at etablere særlige udviklingsområder i kystnærhedszonen i områder ”uden særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser”. Disse vil med aftalens ordlyd ”derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet”. Udviklingsområderne skal forholdes til udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort og der er målsætning om ”at sikre flere og større sammenhængende naturområder.” Ligeledes skal kommunerne ”overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.”

Fokus på administration

- Det ser ud til, at der vil komme særligt fokus på administrationen af reglerne, for aftalen har målsætninger om administrativ forenkling. Det kan vi selvfølgelig kun hilse velkomment, da netop komplicerede og til tider uforståelige regler og bureaukrati i lang tid har sat sindene i kog, og måske var det, der nærede ønskerne om ændringer i reglerne. Der vil fortsat hvile et stort ansvar på kommunerne. De skal vise, at de kan tænke langsigtet og balancere mellem beskyttelse og benyttelse, siger Kirsten Lund Andersen.

Om dispensationer inden for strandbeskyttelseslinjen står bl.a., at ”aftaleparterne er enige om, at der skal ske en administrativ forenkling, der skal sikre større gennemsigtighed i reglerne og mindre bureaukrati for både borgere og myndigheder.”

Kortere høringsfrister

Begejstringen er dog behersket, når det handler om aftalens oplæg til at forkorte høringsfrister i planloven. Her står, at kommunerne skal have muligheder for at gennemføre kortere høringsfrister, når der er tale om mindre indgribende planer ”forudsat, at det giver mulighed for tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.” Høringsfristerne nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger. Der indføres et forenklet lokalplaninstrument, med en høringsfrist på blot 2 uger.

- Umiddelbart vurderer jeg, at kortere høringsfrister er et forkert signal at sende, for høringerne er jo en del af rygsøjlen i demokratiet. Dialogen med interessenter er vigtigt for vores arbejde med forskellige projekter og for ejerskabet, siger Kirsten Lund Andersen, der dog samtidigt peger på, at det i planlovsaftalen forudsættes, at kommunerne ”som led i deres øgede planansvar styrker borgernes inddragelse i det lokale planlægning.”

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Bragt i

Teknik & Miljø august 2016

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Staten skal blande sig mindre i kommunernes planlægning

Staten skal blande sig mindre

Tilfredse landskabsarkitekter

Lovforslag til oktober

Balance mellem beskyttelse og benyttelse ønskes

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper