Artikel - Artikel 0

26. april 2024 - 8:01

Selskabsgørelse af affaldsforbrændningssektoren

Den 1. januar 2025 står affaldsforbrændingssektoren over for en ny virkelighed, da de kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal være selskabsgjort. I dag er hovedparten af de kommunale anlæg organiserede som kommunale §60-fællesskaber. Vi ser i denne artikel nærmere på, hvad selskabsgørelse og konkurrenceudsættelse betyder for kommunerne og § 60-fællesskaberne?

De nye regler i hovedtræk: Den 2. juni 2023 vedtog Folketinget lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Loven stiller krav om, at kommunalt ejede forbrændingsanlæg fra 1. januar 2025 skal være organiserede i kapitalselskaber.

Kravet om selskabsgørelse indebærer, at de nuværende § 60-fællesskaber ikke efter 1. januar 2025 kan være direkte ejere af forbrændingsanlæg. Kommunernes forbrændingsanlæg skal være organiserede i selskaber med begrænset hæftelse – dvs. i aktieeller anpartsselskaber.

De nye affaldsforbrændingsselskaber skal drives på kommercielle vilkår. Det indebærer, at selskabet drives med fortjeneste for øje. Fra 1. januar 2025 bliver det samlede hvile-i-sig-selv-princip desuden ophævet. Selskaberne vil herefter kunne opnå et overskud på deres kommercielle ydelser, men kan omvendt også risikere tab, fx hvis selskabet ikke kan tiltrække tilstrækkeligt affald.

Loven pålægger kommuner en udbudspligt for behandling af det husstandsindsamlede forbrændingsegnede husholdningsaffald og forbrændingsegnet erhvervsaffald, der er omfattet af en kommunal indsamlingsorden. Forbrændingsegnet farligt affald er ikke omfattet af udbudspligten. Med indførelsen af udbudspligten, ophæves kommunernes anvisningsret for forbrændingsegnet affald. Ophævelsen af anvisningsretten medfører en liberalisering af markedet.

Kom godt fra start

En proces med selskabsgørelse bør tage afsæt i grundige indledende overvejelser fra den eksisterende virksomhed og ejerne, hvor forskellige modeller for selskabsgørelsen bl.a. afsøges.

I § 60-fællesskaberne kan det navnlig give anledning til, at ejerkreds og bestyrelse drøfter, om og i givet fald hvordan § 60-fællesskabet skal indgå i en fremtidig organisering. Skal forbrændingsanlægget udskilles til et selskab, som ejes af § 60-fællesskabet, eller ønsker ejerkommunerne at lave et fælles selskab for de øvrige kommunale affaldsydelser – og skal det i så fald placeres i ”§ 60-koncernen”? Vil § 60-fællesskabet stå stærkere i den kommende konkurrence ved at blive lagt sammen med et eller flere andre § 60-fællesskaber? Eller er det mere hensigtsmæssigt at opløse § 60-fællesskabet og organisere alle aktiviteterne i kapitalselskaber i fremtiden?

Hvilken model?

Hvilken model, der er relevant for den enkelte kommune, herunder hvilke fordele og ulemper der er ved den enkelte model, vil afhænge af kommunens konkrete forhold. Vi har nedenfor skitseret de mest gængse organiseringsformer (se figur 1). Der er to modeller for at flytte aktiviteter fra et interessentskab til et aktieselskab: tilstrækkeligt affald.

1. Datterselskabsmodellen

Interessentskabet etablerer et kapitalselskab, som det ejer 100 %, hvorefter aktiver og passiver knyttet til forbrændingsaktiviteten indskydes af interessentskabet ned i selskabet. Denne løsning er navnlig relevant, hvis interessentskabet udøver andre aktiviteter end affaldsforbrænding, og man derfor ønsker at bevare interessentskabet (se figur 2).

Datterselskabsmodellen har dog den ulempe, at I/S’et og kapitalselskabet er underlagt forskellig lovgivning. Et § 60-fællesskab betragtes som en ”særkommune”, der er underlagt de offentligretlige regler som kommunestyrelsesloven og offentlighedsloven. Kapitalselskabet er en privatretligt organiseret enhed, som er underlagt selskabslovens regler. I forhold til interesser skal I/S’et og bestyrelsesmedlemmerne heri varetage ejernes – dvs. kommunernes – interesser. Kommunerne har instruktionsbeføjelser over det eller de bestyrelsesmedlemmer, de har udpeget til I/S’et. Modsat skal kapitalselskabet varetage selskabets interesser, og ejerne har ingen instruktionsbeføjelse.

2. Opløsningsmodellen

Ved opløsningsmodellen opløses interessentskabet i forbindelse med selskabsgørelsen af forbrændingsanlægget og eventuelle andre aktiviteter. Fordelen ved denne model er, at man undgår forskellige styringsmodeller i samme organisation (se figur 3).

3. Fælles holdingselskab for kommunerne

Lovgivningen om forbrændingsanlæggene er kun en mindre del af en omfattende affaldsreform. Kommunerne kan derfor allerede nu overveje, om selskabsgørelse af det forbrændingsanlæg, kommunen er medejer af, skal koordineres med den fremtidige organisering af kommunens øvrige affaldsaktiviteter såsom indsamling og sortering. I så fald bør man overveje muligheden for at etablere et holdingselskab over de øvrige opgaveselskaber til en samlet koncern. Det sikrer bl.a. sambeskatning (se. figur 4).

Bestyrelsens sammensætning

I de eksisterende § 60-fællesskaber er bestyrelsens primære opgave at sørge for, at driftsopgaven med håndteringen af affaldsforbrænding varetages i kommunernes bedste interesse, at forsyningssikkerheden er stabil, og at prisen er fornuftig. Da § 60-fællesskabet hidtil har været garanteret en vis mængde affald gennem anvisningsretten og § 60-fællesskabets vedtægter, har det desuden været lettere for § 60-fællesskabet at foretage mere langsigtede beslutninger. De nye forbrændingsselskaber skal operere på et liberaliseret marked med betydelige kommercielle risici. Det stiller derfor krav til en bestyrelse, som kan tænke kommercielt og holde en budstrategi for øje ved stillingtagen til investeringsbeslutninger, der både skal sikre konkurrencedygtighed og afdække økonomiske risici. Det er derfor relevant at se på, hvilke kompetencer der er brug for i bestyrelsen i de nye selskaber.

Eksempel på den gode proces

En tidsplan for en ejerdrevet proces for selskabsgørelse af affaldsforbrænding kan overordnet set opdeles i tre faser:

Analysefasen
• Politisk drøftelse af kriterierne for selskabsgørelsen. Hvad kunne vi godt tænke os for vores fremtidige organisering?
• Mulighed for at arbejde med flere organiseringsmodeller på dette tidspunkt

Beslutningsfasen
• Politisk principbeslutning om ønske til fremtidig organiseringsmodel

Eksekveringsfasen
• Afklaring af juridiske og økonomiske forhold (værdiansættelse, regnskabsforhold, opgavefordeling, kontraktforhold mv.)
• Udarbejdelse af selskabsdokumenter og ejerstrategi
• Endelig politisk godkendelse af selskabsdokumenter • Stiftelse af selskab(er), virksomhedsoverdragelse mv.]

Hortens hvidbog

Vil du læse mere om lovgivningen bag de nye regler?

I Hortens hvidbog over lov nr. 745 af 13. juni 2023 har vi samlet de væsentligste bidrag fra lovforarbejderne til loven om selskabsudskillelse af forbrændingsanlæg – det er én samlet pdf, så du let kan søge på tværs af alle dokumenter.

Du kan finde hvidbogen her:
https://www.horten.dk/viden/bog/hvidbog--lovforslagetom-selskabsgoerelse-afforbraendingsanlaeggene

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Partner

Rikke Søgaard Berth

Horten

Partner

Line Markert

Horten

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2024

Faglige emner

Forsyning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny