Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341418 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
10. februar 2023 - 10:30

Naturprojekt Holmehave: Et stort naturprojekt i et landskab, hvor pladsen er trang

Aldrig har interesserne, der knytter sig til det åbne land, været mere talrige. Og aldrig har ønskesedlen været så lang: Det åbne land skal levere fødevarer af høj kvalitet, rent vand, ren luft, natur, biodiversitet og rekreation. Og sidst men ikke mindst skal det åbne land være et sted, hvor man har lyst til at bosætte sig – et sted, hvor livet kan udfoldes.
 

Der er så meget, vi gerne vil have plads til. Eksempelvis har vi i Danmark (jf. Det Nationale Skovprogram) en målsætning om, at skovlandskaber skal dække 20-25 % af landets areal. Og i Landbrugsaftalen fra 2021 er der en ambition om udtagning af 100.000 ha lavbundsjord. Dertil kommer, at vi også skal have mere beskyttet natur, plads til byudvikling og infrastruktur samt plads til fødevareproduktion. Vi skal tænke multifunktionelt, hvis der skal være plads til det hele. En omfattende forandring af arealanvendelsen fordrer samtidig, at vi udvikler måden, hvorpå vi samarbejder om at finde de gode løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

Naturprojekt Holmehave er et bud på, hvordan udfordringerne kan omsættes til lokal handling. Projektområdet på godt 800 ha er beliggende mellem Odense og Assens i den sydlige udkant af det enestående dødislandskab på Højfyn. Terrænet i projektområdet er meget afvekslende og kontrastfyldt med en vekslen mellem kuperede dødislandskaber og store arealer med lavbundsjorde. Størstedelen af området dyrkes intensivt med indslag af mindre skove, moser og overdrev. De senere år har naturen dog fået lidt mere plads via den vådområdeindsats, som Assens Kommune har gennemført.

Projektområdet er i sig selv et mikrokosmos af udfordringerne i det åbne land. Der er således store grundvandsinteresser i projektområdet, der er hjem sted for én af landets største kildepladser, hvilket fordrer en massiv indsats for at beskytte grundvandet. Samtidig består store dele af projektområdet af lavbundsjord, der egner sig til en vådområdeindsats, der mindsker udvaskningen af næringsstoffer til Odense Fjord. Lavbundsjorden indeholder tilmed store mængder organisk materiale, der nedbrydes og frigiver klimagasser, såfremt den intensive dræning fortsættes.

I stedet for at takle udfordringerne én for én, har Assens Kommune, VandCenter Syd og Hedeselskabet indgået et partnerskab med henblik på at finde de bedste løsninger på udfordringerne i fællesskab – løsninger der udnytter de potentielle synergier, der ikke er svære at få øje på. Det indebærer først og fremmest jordfordeling, der skal bane vej for vådområder og skovrejsning i tæt samarbejde med de berørte lodsejere. Jordfordelingen gennemføres med bistand fra Landbrugsstyrelsen via tilskudsordningen for multifunktionel jordfordeling samt vådområde- og lavbundsordningerne.

Via jordfordelingen er det målet at skabe et naturområde på op til 550 ha, hvor de 300 ha erhverves med henblik på skovrejsning, og de 250 ha bliver omlagt til vådområder. Lykkes det, vil projektområdet på sigt blive et enestående mosaiklandskab af lysåben natur, skov og landbrug, som alle, der bor i og omkring området, vil have stor glæde af.

Første jordfordelingskendelse forventes afsagt medio 2023. Parterne bag projektet er dog allerede i fuld gang med realiseringen af delprojekter forud for den første jordfordelingskendelse.

 

Oversigtskort over Naturprojekt Holmehave.
• Sort signatur/potentielt skovrejsningsområde
• Rød signatur/ igangværende skovrejsning
• Lyseblå signatur/ Åsemosen vådområde 2022
• Gul signatur/ Verninge Mose vådområde 2018
• Mørkeblå signatur/igangværende realisering af vådområde

 

Strategisk helhedsplan

Lykkes det med Naturprojekt Holmehave at nå målet om et projekt på 550 ha, vil det i sagens natur indebære en markant forandring af landskabet. Forandringer er dog under alle omstændigheder et vilkår – også i det åbne land. For at fremme en positiv udvikling lokalt, er partnerne bag projektet i gang med udarbejdelsen af en strategisk helhedsplan for området. Den strategiske helhedsplan udarbejdes af Københavns Universitet og er finansieret af Nordisk Ministerråd. Med ”helhedsplan” menes en plan, som inddrager alle de centrale interesser og funktioner, der skal tilgodeses i landskabet. Med ”strategisk” menes en plan, hvor der er foretaget klare prioriteringer af de initiativer, der skal udstikke retningen for udviklingen af området.

Målet med den strategiske helhedsplan er at skabe grundlag for, at landskabet kan udvikles til et bedre sted i bred forstand - både for dem, der bor i området, og for besøgende. Endvidere er det målet at skabe sammenhæng imellem de initiativer, der allerede er taget, og kommende initiativer, med henblik på at reducere usikkerheden om, hvad fremtiden bringer. Planen udarbejdes i tæt samarbejde med lodsejere, lokalsamfund og øvrige interessenter, så den får så bredt et ejerskab som muligt. Det er håbet, at der med planen kan skabes grobund for lokale initiativer, der kan bidrage til en positiv udvikling i lokalområdet.

 

Vådområdeindsats

Med Naturprojekt Holmehave er det målet, at der skal etableres vådområder på op til 250 ha af den lavbundsjord, der findes indenfor projektområdet. En del af indsatsen er allerede gennemført via den indsats, som Assens Kommune hidtil har gjort. Til dato er der således indenfor projektområdet gennemført en vådområdeindsats på 75 ha (Åsemosen og Verninge Mose). Vådområdeindsatsen er gennemført med afsæt i Assensmodellen, hvor multifunktionalitet og potentielle synergier forfølges ved meget tidlig inddragelse af lodsejere og under hensyntagen til, at tilskudsordningen, som projekterne er gennemført under, er strengt monofunktionel. Tidlig inddragelse indebærer bl.a., at lodsejere inviteres til et fælles opstartsmøde, hvor formålet med projektet, samt ”værktøjskassen” der følger med, præsenteres. Fokus er rettet imod kompensationsmodellen i tilskudsordningen (herunder jordfordeling). Men Assens Kommune indhenter ved samme lejlighed også vigtige oplysninger om drift, afvandingsforhold (dræn m.v.) og ønsker til fremtidens anvendelse af området. Det tydeliggøres, at kommunen ønsker et område, som ud over reduceret udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og bedre arrondering, også understøtter biodiversitet og skaber værdi lokalt via forbedrede muligheder for rekreativ udfoldelse. Dialog om mulige løsninger tages i plenum og med respekt for individuelle ønsker og krav.

Med udgangspunkt i input fra opstartsmødet designer Assens Kommune herefter projektet og forsøger, indenfor rammerne af tilskudsordningen, at imødekomme så mange krav som muligt med blik for multifunktionalitet og potentielle synergier. Efter godt et halvt år præsenteres lodsejerne for projektforslaget, som efterfølgende kan justeres, så der sikres opbakning, inden jordfordeling og realisering igangsættes.

Ved vådområdeindsatsen, der hidtil er gennemført inden for projektområdet, er det lykkedes at realisere projekter, hvor en lang række formål er indfriet. Projekterne er teknisk gennemført ved restaurering og genslyngning af vandløb, afbrydelse af interne dræn og genskabelse af naturlig hydrologi samt anvendelse af eksterne dræn til overrisling. Områderne tinglyses bl.a. med forbud mod brug af pesticider og gødskning, hvilket også beskytter drikkevandet.

De mest værdifulde naturarealer i området er identificeret og sikret imod påvirkning af kvælstof fra oplandet. For at indfri naturpotentialet er der endvidere etableret hegn og iværksat helårsafgræsning. Den gavnlige effekt af helårsafgræsning på biodiversiteten i vådområder er pt. ved at blive undersøgt med ekstern finansiering fra Nordisk Ministerråd. Det er hensigten, at de gode erfaringer fremover skal anvendes som paradigme for forvaltning af kommende vådområder.

Vådområdeindsatsen, der hidtil er gennemført i projektområdet, har også givet bedre forudsætninger for rekreativ udfoldelse. Adgangsforholdene til naturen er forbedret markant med tinglysning af syv km naturstier i og omkring vådområderne, shelterpladser, madpakkehuse og informationstavler m.v. til glæde for områdets beboere og gæster.

 

Åsemosen vådområde med naturpleje og stisystem, Assens Kommune.

 

Skovrejsning

Som middel til at skabe mere skov i området, har VandCenter Syd og Hedeselskabet indgået en partnerskabsaftale om skovrejsning. Med aftalen er det målet at erhverve op til 300 ha jord indenfor projektområdet med henblik på at rejse skov. Aftalen indebærer, at Hedeselskabet forestår arealerhvervelser samt anlæg og drift af skoven. VandCenter Syd udbetaler erstatning for, at der tinglyses en servitut om anlæg og drift af skoven uden brug af pesticider og gødning.

De første knap 50 ha er erhvervet i 2022, og de første planter vil blive sat i jorden i foråret 2023. Målet med den nye skov er at demonstrere, at man med skovrejsning som virkemiddel har en ”schweizerkniv”, der kan understøtte udviklingen af et multifunktionelt skovlandskab. Historisk har der i projektområdet tidligere været en relativ høj skovandel - selv i begyndelsen af 1800-tallet, hvor skovandelen i Danmark ellers var på sit laveste. Landskabet har været en mosaik af skov, landbrug, eng, mose m.v. – og grænserne mellem de enkelte landskabselementer har været flydende. Dette skovlandskab søges genskabt i en nutidig kontekst og funktion.

Som led i planlægningen af den nye skov, er der gennemført en større screening af biodiversitetens status og de naturmæssige potentialer i området. Dette forarbejde udmøntes i en plan, som har til formål at demonstrere, at man med moderne skovrejsning kan skabe en skov, der både beskytter grundvandet, har høj vedproduktion, stor klimaeffekt, understøtter udviklingen af biologisk mangfoldighed og samtidig giver rekreativ værdi for lokalbefolkningen. Alle mål kan ikke indfris på alle arealer, men ved zonering og prioritering er det hensigten at indfri alle mål for skovrejsningsprojektet som helhed.

 

Perspektivering

Som det fremgår af denne artikel, er Naturprojekt Holmehave kendetegnet ved store visioner og ambitiøse mål. Men ret beset er det stadig uvist i hvilken grad, de indfries. Indtil videre er det således kun 125 ha af målsætningen om et projekt på 550 ha, der er gjort til virkelighed. Projektet er baseret på frivillighed, så derfor står og falder det med i hvilken grad, de centrale aktører i projektet kan se en fordel i at tage del i projektet. Der findes ingen sikker opskrift på succes som projektmager under disse forudsætninger. Vi må til en vis grad selv finde løsningerne undervejs, og når vi finder dem, vil det ofte indebære, at der skal betrædes ukendt land. Det kræver selvsagt mod på alle niveauer blandt projektets parter. Men det vil være misvisende på denne baggrund at forsøge at tegne et meget heroisk billede af partnerskabet. En mindst lige så vigtig forudsætning for at lykkes er nemlig tillid og forståelse for forskellighed. Naturprojekt Holmehave er da heller ikke opstået ud af det blå, men skal ses i forlængelse af mange års tæt samarbejde mellem de involverede parter.

I Teknologirådets rapport fra 2017 om prioritering af Danmarks areal i fremtiden står der: ”Vi kan ikke blive ved med at lade som om, landet er større end det er”. Når vi skal finde de gode løsninger på de udfordringer vi står overfor i det åbne land, gør vi klogt i at skrive os dette bag øret. Naturprojekt Holmehave kan ses som et bud på, hvordan man kan udleve dette i praksis. Men vi har ikke kun øjnene stift rettet imod fremtiden, da vi ser det som en forudsætning for succes, at vi undgår at blive historieløse projektmagere uden blik for kulturarven og den værdi, det åbne land besidder i dag.

 

Paterne bag projektet og de vigtigste samarbejdspartnere

Assens Kommune: Assens Kommune er projektejer for vådområdeindsatsen med tilsagn fra Staten og er formelt tilskudsmodtager af midler fra Nordisk Ministerråd. Assens Kommune gennemfører mange vådområdeprojekter og har en stærk politisk forankring i ønsket om at sikre multifunktionelle udtagningsprojekter, herunder Naturprojekt Holmehave.

VandCenter Syd: VandCenter Syd er ét af Danmarks største vandselskaber og har domicil i Odense. Vandselskabet har ansvaret for levering af rent drikkevand til kunderne i Odense og omegn samt afledning og rensning af spildevand i Odense Kommune og på Nordfyn. VandCenter Syds største kildeplads (Holmehave Kildeplads) er beliggende indenfor projektområdet.

Hedeselskabet: Hedeselskabet arbejder med langsigtet udvikling, benyttelse og beskyttelse af naturen. Selskabet ejer og driver egne skovarealer og forvalter skov- og naturarealer for private og offentlige ejere. Hedeselskabets vision er at bygge en bæredygtig fremtid – med naturen som partner.

Landbrugsstyrelsen: Landbrugsstyrelsen har ansvaret for jordfordelingen, der gennemføres med henblik på at bane vej for Naturprojekt Holmehave.

DeFakto: Bistår VandCenter Syd i forbindelse med BNBO-indsatsen på Holmehave Kildeplads.

Lodsejerne: Assens Kommune inddrager lodsejere meget tidligt i projektfasen, for at sikre samarbejde og fælles visioner for den fremtidige arealanvendelse i det konkrete projekt.

Københavns Universitet: Samarbejder med partnerskabet omkring udarbejdelse af Helhedsplan.

Øvrige samarbejdspartnere: Landbrugsorganisationerne, Nordisk Ministerråd, Collective Impact, Havørred Fyn m.fl.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektchef
Troels Kærgaard Bjerre
VandCenter Syd
Projektleder
Jannik Seslef
Assens Kommune
Skovrider
Allan Bechsgaard
Hedeselskabet

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Grundvandsbeskyttelse – en forudsætning for rent drikkevand – i dag og til fremtidige generationer
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Uberettiget kritik af for langsom BNBO-indsats
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Gentofte Kommune søger: Spildevand, grundvand, jord og VVM – vi søger skarpe miljøspecialister til myndighedsarbejde
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Miljø og grundvand
Natur og overfladevand

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt