Artikel - Artikel 0

10. marts 2025 - 8:00

Når man taler om solen, så skinner den

Naar man taler om Solen, saa skinner den - siger et gammelt Ord. Saa forstaar jeg ikke, hvorfor man ikke taler om den. Storm P.

For to år siden stiftede Aarhus Kommune sit eget Klimaselskab. Formålet er at bidrage til den grønne omstilling i Aarhus. Det skal konkret ske ved at opsætte solceller på kommunale tage, hvor det er muligt og økonomisk forsvarligt - hvilket i praksis er på mindre end 15% af de kommunale tagarealer.

Ambitionen er at få opsat godt 70.000 m2 solceller, og derved opnå en produktion svarede til ca. 4.100 parcelhuses årsforbrug. Investeringen er skønnet at udgøre ca. 100 mio. kr.

Det er et samlet byråd, der står bag denne ambition. Ikke fordi solceller på kommunale tage alene sikrer den grønne omstilling, men fordi de kan give et bidrag hertil. Og vel også fordi solceller på tage ikke udløser samme modstand, som man kan møde i forhold til etablering af store solcelleparker, vindmøller og lignende.

Klimaselskabets indsats kan også være en inspiration til ejerne af private bygninger om at etablere solceller. Ikke bare der, hvor det sker af hensyn til at overholde bygningsreglementet, men også der, hvor det i det hele taget er muligt.

Denne artikel beskriver nogle af de udfordringer, vi har mødt undervejs, og de løsninger, vi har valgt. Vi har over de seneste år været i kontakt med mange af landets kommuner og deres forsyningsselskaber, som gerne ville høre mere om ”Aarhus-modellen for kommunale solceller”. Det har vi løbende svaret på – men her følger en mere samlet fremstilling.

Højvangsskolen. Tag- og facadeanlæg, i alt 627 m2.
Fotos: Alexander Angel og Pierre Lecuelle.

Udfordringerne

Aarhus Kommune har de seneste 10 år arbejdet aktivt med solceller på de kommunale tage. Vi har i forvejen ca. 80 anlæg opsat under ”gamle ordninger” (20 MW-puljen fra 2014) og i forbindelse med nybyggeri. Vi har et godt kendskab til opgaven, og mange erfaringer at trække på.

Klimaselskabet har sin praktiske forankring i Aarhus Ejendomme; dvs. sammen med driften af de kommunale bygninger. Det giver en smidig sagsgang i forhold til opstilling af nye anlæg, spørgsmål om udskiftning af tagflader og lignende.

Den tekniske side af sagen har derfor ikke givet os større udfordringer. Det har mest handlet om at vurdere, om et tag kunne bære det påtænkte anlæg, og om at vurdere, hvorvidt den bygning, der skal aftage strømmen, har et elforbrug, der kan retfærdiggøre opsætningen af solceller.

Vi er stødt på overraskelser i form af tage, der ikke havde tilstrækkelig bæreevne, men også fundet alternative løsninger, bl.a. i form af facadehængte anlæg.

Større udfordringer har vi til gengæld mødt i forbindelse med de lovgivningsmæssige krav, der gælder for etablering af elproduktion. Nye solceller skal placeres i et særskilt selskab, som kan være kommunalt ejet, hvis det kører adskilt fra den kommunale økonomi. Men med dette følger krav om egen bestyrelse, afregning for ydelser mellem kommune og selskab, særskilt regnskab og skatteregnskab, egen bankaftale og revision, med mere.

Undervejs har vi dog kunnet glæde os over, at Staten har frafaldet et krav om, at der skulle laves et selskab pr. solcelleanlæg. Man kan nu, trods alt, nøjes med et selskab pr. kommune.

En anden udfordring er, at vi skal navigere i forhold til mere eller mindre veldefinerede regler om statsstøtte. Vores rådgivere i spørgsmålet (Horten og Advokatfirmaet Paul Schmith) fortolker det sådan, at kommunerne kan stille garanti for lån på op til 80% af lånesummen. Dvs. ikke de 100%, man kender fra anden forsyningsvirksomhed som private vandværker og varmeselskaber. Hovedargumentet for de 80% er, at elproduktion er en kommerciel aktivitet, i modsætning til anden forsyningsvirksomhed, som fortsat er monopoler. Garantien har direkte betydning for de vilkår, vi møder i forbindelse med optagelse af lån.

Blandt andre statsstøtte-betragtninger kan nævnes, at et kommunalt indskud af kapital i el-producerende aktivitet skal ske på markedsvilkår. Det vil sige, at kommunens afkast skal kunne sammenlignes med en anden langsigtet (og forsigtig) investering af de kommunale kroner.

Desuden skal prisen for el-leverancen fra selskabet til kommunen være markedskonform – det vil sige, at prisen ikke må give hverken Aarhus Kommune eller Klimaselskabet fordele i forhold til almindelig elhandel.

Andre udfordringer har også meldt sig, herunder hvordan man beregner provision for den kommunale garantistillelse og hvordan man betaler for ”udleje” af de kommunale tagarealer. Vi er også stødt på tekniske udfordringer i forhold til, hvordan man i praksis måler og afregner produktionen fra solcellerne, set fra de lokale netselskabers side. Det fører for vidt her at beskrive dén problematik, men vi undrer os egentlig over, at et sådant tema dukker op, efter mange års drift af kommunale solcelleanlæg.

Grøndalsvej 2, administrationsbygning. Taganlæg, 1.418 m2.
Foto: Alexander Angel og Pierre Lecuelle.

Løsninger

Det kan lyde voldsomt med etablering af eget selskab. I praksis består Aarhus Kommunes selskab af to projektledere, en økonomimedarbejder med 20% af sin tid på opgaven, en ejendomsdriftschef med tilsvarende 5%, og en direktør – undertegnede – også med 5% af tiden. Det er altså ikke de administrative omkostninger, der tynger.

Derimod er det uomgængeligt, at der er andre omkostninger. Vi har valgt en styringsmodel, hvor vi ikke har en bestyrelse, men ”blot” et tilsynsråd, som består af to kommunale direktører. Det betyder, at der ikke skal betales til bestyrelseshonorarer, men dog til en ansvarsforsikring for bestyrelsen. Vi slipper heller ikke for omkostninger til særskilt regnskab og revision.

I forhold til statsstøttereglerne har vi genbesøgt vores business case for projektet. Vi har i den forbindelse sammenlignet det afkast, kommunen kan opnå ved at skyde kapital ind i selskabet (20 mio. kr. for Aarhus’ vedkommende) med en forsigtig og langsigtet investering i statsobligationer. Nutidsværdien af den kommunale investering i solceller, set over 25 år, er større end en alternativ investering. Så vi er betryggede i forhold til det markedsmæssige.

Prissætningen på el-leverancen fra selskabet til kommunen er også interessant. Vi har udarbejdet en såkaldt PPA-aftale (Power Purchase Agreement), som fastsætter leveringsvilkår og pris for en længere periode. I første omgang fem år, men nu udvidet til 10 år.

Vi har haft god hjælp af Ørsted i forhold til at vurdere den rette pris for en sådan aftale. Der er ikke et veldefineret marked for så lange aftaler, men der har været set på prisstrukturerne på både den nordiske el-børs (Nord Pool) og den tilsvarende tyske (EEX). Det kan være svært at sammenligne forskellige PPA-aftaler og mere almindelige aftaler. Prisen vil afhænge af bl.a. aftalens omfang, løbetid, produktionsstedet og eventuel forsyningspligt.

PPA-aftalen har også vist sig at være et nødvendigt element i forbindelse med dialogen med långivere. Vi har haft dialog med en række banker og en pensionskasse. Det er gennemgående, at de ser positivt på PPA-aftaler, som giver en sikker og markedskonform indtægt. PPA-aftaler har dermed en direkte betydning for de lånevilkår, vi som Klimaselskab kan opnå.

De potentielle långivere har også haft et fælles ønske om, at selskabet er velkonsolideret. Det betyder i praksis et krav om minimum 20% egenfinansiering fra ejers side. Derfor har Aarhus Kommune nu valgt at indskyde 20 mio. kr. som kapital i selskabet, hvilket igen baner vejen for optagelse af lån.

Kommunens udbytte af denne investering kommer på længere sigt, når selskabet er færdigt med at afvikle sin gæld. Det er rimeligt at betragte økonomien i solcellerne over en 25-års periode, svarende til den tekniske levetid for solcellerne. Der vil derfor, ad åre, opstå en situation, hvor selskabet oparbejder overskud og dermed større egenkapital.

Det er fastlagt i selskabets vedtægt, at man i den situation kan løse opgaver med tilknytning til grøn omstilling i Aarhus. Det vil sige, at Aarhus Kommune kan vælge at lægge den slags opgaver ind i selskabet og få dem løst dér. Alternativt kan kommunen tage udbytte af selskabet, men det vil i så fald udløse delvis modregning via det kommunale bloktilskud.

Resultater

Ved udgangen af 2024 er der opsat anlæg på 11 kommunale bygninger med et areal på godt 6.300 m2. I 2025 forventer vi at opsætte minimum 10.000 m2. Takten skal gerne øges og fortsætte i de efterfølgende år. Vi har ikke oplevet indvendinger eller klager fra naboer eller andre.

Vi har heller ikke oplevet driftsforstyrrelser eller lignende – ud over den manglende produktion på helt overskyede dage. Her er det en fordel, at PPA-aftalen mellem selskabet og kommunen indeholder en forsyningsret og ikke en forsyningspligt.

Perspektiver

Vi har haft fokus på de bygningsnære solceller, men vil i den nærmeste fremtid også se på mulighederne for at opstille mindre landanlæg på kommunalt ejende arealer, som i kommuneplanen er udpeget som egnede til solceller. Det vil igen forudsætte en udvidet PPA-aftale mellem selskabet og kommunen.

Musikhuset. Taganlæg, 1.619 m2.
Foto: Alexander Angel og Pierre Lecuelle.

Ønsker

Aarhus Kommune henvendte sig i 2023 til Klima-, forsynings- og energiminister Lars Aagaard, med ønske om at kommunerne blev stillet bedre med hensyn til mulighederne for at stille kommunegaranti, så der kunne stilles 100% garanti for investeringerne i solceller. Ministeren ønskede ikke at ændre dette rammevilkår. Det vil dog fortsat være et stærkt ønske fra Aarhus Kommunes side at få denne mulighed, da det kunne give en billigere finansiering af projekterne.

Det kunne gerne kombineres med, at kommunernes muligheder for elproduktion blev afgrænset til at kunne forsyne egne bygninger, f.eks. med en konkret begrænsning i forhold til, hvor meget (eller rettere lidt) af produktionen, der kunne afsættes til nettet.

Selskabspligten tror vi ikke, vi slipper for, men meget kunne vindes ved en fælles tilgang kommunerne imellem, og gerne orkestreret via KL.

Herunder kunne en fælles, autoritativ udmelding i forhold til statsstøtteregler være velkommen. Vi har i Aarhus brugt meget tid på at orientere os i forhold til forskellige meldinger på området – og det er egentlig ikke klogt, at 97 andre kommuner skal gøre det samme.

Det kunne i det hele taget være ønskeligt med et fælles koncept, som kommunerne kunne tage afsæt i - hvis vi ellers mener det med grøn omstilling, både på den store og den mindre klinge.

Foto øverst: freepik.com

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Michael Johansson

Aarhus Kommunes Klimaselskab Aps.

Bragt i

Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Forsyning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny