Mere plads til virksomheder

Børnehaven, borgerne, Brugsen, brusekabineproducenten og biotekindustrien skal alle sammen være i byen. Derfor er der gode perspektiver i den revision af planloven, som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om.

I byerne skal der være plads til både arbejdspladser, butikker og skoler. Hvis vi fjerner en af delene, får vores daglige liv sværere ved at hænge sammen. Derfor er det godt, at planloven nu bliver moderniseret.

I juni i år blev der indgået en bred aftale mellem flere af partierne i Folketinget om en modernisering af planloven. Med aftalen bliver der nu også lagt vægt på vækst og økonomisk udvikling som grundlag for det danske samfund. Det hilser vi velkommen i DI.

Brug for nære arbejdspladser

Det er vigtigt, at der tages hensyn til virksomheder og arbejdspladser i en moderniseret forvaltning af planlægningen her i landet. Der er virksomheder, som er beskyttet af ejendomsretten og derfor ikke umiddelbart kan flytte, men der er også langt flere borgere end normalt antaget, som har brug for de virksomheder og de arbejdspladser, der er i deres nærhed.

1) Arbejdspladserne skaffer selvfølgelig de ansatte løn og "brød på bordet".

2) De opvoksende generationer og de ufaglærte, som ønsker en uddannelse, har behov for lære- og praktikpladser i nærheden af bolig og byområder. Det kan være en barriere at skulle transportere sig unødigt langt.

3) Kommunens folkeskoler har brug for kontakt til virksomheder for at udfylde skolereformens mål.

4) Kommunens evne til at løfte sin sociale opgave – det vil sige etablere arbejdsprøvninger, ressourceforløb m.v. er afhængig af, at der er et forskelligartet erhvervsliv at henvende sig til.

Det samme vil gøre sig gældende for den kommunale del af integrationsopgaven, hvor det at komme ud blandt den danske befolkning og lære sproget er uhyre vigtigt.

Det giver basis for socialisering og sammenhængskraft, når der er sammenhæng mellem byer, boliger og virksomheder.

Det betyder, at virksomheder- herunder produktionsvirksomheder - er en naturlig del af en moderne by. Det har den politiske aftale erkendt og slået fast. Det betyder også, at kommunerne skal tænke over, hvordan byens funktioner skal hænge sammen.

Mere snærende bånd

Med tilpasningen af planloven kommer der mere fokus på, hvordan man beskytter borgerne mod en uhensigtsmæssig påvirkning fra produktionsvirksomheder. Det nye er, at den, der laver boliger tæt på støjende aktiviteter, også selv skal bidrage til at reducere påvirkningen. Det betyder, at der bliver mere snærende bånd for de anvendelser og aktiviteter, der vil placere sig op ad eksisterende produktionsvirksomheder. På samme måde som der hele tiden har været det for aktiviteter, der vil lægge sig op ad arealer med i eksisterende miljøfølsom anvendelse.

Erhvervsområder og den nødvendige trafikinfrastruktur flytter ikke umiddelbart. Det gør havnene heller ikke. Derfor bør kommunerne forebygge miljøproblemer ved primært at sørge for at holde miljøfølsomme anvendelser på afstand af de støjende aktiviteter. På den anden side er alt erhverv ikke tunge og støjende produktionsvirksomheder. Der er forskelige typer af let erhverv og kontor, som vil kunne integreres i byerne, så bymidter og deres liv opretholdes og udvikles.

Skraverede områder

Det kan i første omgang nok virke bastant i kommunens planafdelingen at være nødt til et skulle lave skraverede områder i kommuneplanen, hvor der må forventes en vis mængde støj og og lignende fra produktions- og transportvirksomheder. Nogle kalder det "konsekvenszoner". På den anden side skal disse områder begrundes med at henvise til den miljøvurdering, som følger med kommuneplanlægningsprocessen. Miljøvurderingen skal laves så grundigt, at den kan melde noget om, hvordan miljøtilstanden vurderes i hele området. Den bør derfor være et billede af, hvordan produktionsvirksomheders naboarealer er påvirket, og dermed hvad der skal håndtres af eventuelle accepterede miljøbelastninger på arealer med ny udnyttelse.

Det har været et udtalt ønske fra kommunernes side, at der skal være vækstmuligheder i byerne i hele landet. Derfor er der gode perspektiver i den politiske aftale om at tage hensyn til produktionsvirksomheder og deres arbejdspladser. Beslutningen rækker videre end planloven. I fremtiden skal planlovens arealudpegninger, miljøvurderingslovens konsekvensanalyser og miljøbeskyttelseslovens instrumenter tænkes sammen på en ny måde. Det ligger imidlertid også i den politiske aftale, at det skal sættes i værk. Denne sammenkobling har vi argumenteret for i flere år, og vi ser frem til at være med til at udvikle det, så det bliver overskueligt at administrere for de lokale plan- og miljøforvaltninger og for virksomhederne.

Foto øverst: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Chefkonsulent

Morten Løber

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Mere plads til virksomheder

Brug for nære arbejdspladser

Mere snærende bånd

Skraverede områder

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper