Artikel - Artikel 0

15. december 2015 - 11:56

Jordskælv i Groningen

Massive ødelæggelser på grund af gasudvinding

Op til 170.000 huse er i fare for at styrte sammen i området omkring Groningen, i det nordlige Holland. 21 kommuner lægger nu sag an mod staten for at stoppe gasudvinding i området.

I årevis har hverken den Hollandske stat eller gasselskabet, NAM, taget indbyggerne på Groningen-gasfeltets indberetninger om ødelagte huse alvorligt. Men nu tyder alt på, at indrømmelser fra de øverste myndigheder og selskabet bag gasindvindingerne, endelig kommer husejerne til gode. Store erstatningssager er i gang, og de involverede kommuner og provinsen, er gået sammen om at lægge sag an mod staten, for at stoppe yderligere gasudvinding.

-Vi ser frem til retssagen den 10. og 11. september, hvor vi forhåbentlig får sat stop for gasproduktionen – eller i det mindste få sat den betydelig ned.
Befolkningen i området er meget berørt af jordrystelserne, som er taget til, i både styrke og omfang, i de seneste to år, fortæller Ans Bekkering, ingeniør og
seniorpolitisk rådgiver i afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen, nordøst for Amsterdam.

Teknik & Miljø tog til Groningen for med egne øjne at se skaderne, og for at tale med både embedsmænd og indbyggere, om konsekvenserne af 50 års gasudvinding i området. Samtidig ønsker Teknik & Miljø at sætte Groningen-ødelæggelserne i perspektiv, i forhold til den hjemlige diskussion om udvinding af skifergas. KTC og Teknik & Miljø havde et mål om at finde ud af, om gasudvinding virkelig kan forårsage så ødelæggende jordskælv? Og kan det samme ske i Danmark, hvis vi borer efter gas på land? Ja, lyder konklusionen af turen til Groningen. Myndighederne i Danmark skal være klar over de miljømæssige følgevirkninger, som gasudvinding på land kan få.

Mange jordskælv – over mange år

-Mange bygninger er i fare for at styrte sammen: Væggene forskydes i forhold til taget, på grund af de mange små, og gentagne, jordrystelser. Jordskælvene virker måske ikke umiddelbart så skræmmende, når de kun måler omkring 2 til 3 på Richterskalaen, men når
der er mange af dem, forvolder de stor skade, forklarer Jeroen Bakker, programassistent med speciale i gasproduktion og jordskælv, i regionen Groningen.

- Desuden er husene ikke er konstrueret til at kunne modstå jordskælv, da området historisk set jo aldrig har været ramt jordskælv før. Derfor er vi også i gang med at indhente forskningsresultater og erfaringer fra jordskælvsramte områder, som Tyrkiet og Italien, fortæller Jeroen Bakker.

Den store gasproduktion har også gjort, at staten har været ekstremt sløve til at tænke i alternative energikilder. Vi er langt bagud med hensyn til sol- og vindenergi, i forhold til fx Tyskland og Danmark.

Store økonomiske og samfundsmæssige interesser på spil

Groningen-feltet er det største gasfelt i Europa, og et af de største i verden. Det blev opdaget i 1959 og gasproduktionen blev sat i gang 1962. Den hollandske stat ejer 50 procent af gasfeltet. Den anden halvdel ejes af Shell og ExxonMobil og drives af NAM, Nederlandse Aardolie Maatschappij. Den hollandske stat tjente sidste år 9,1 milliarder euro til statskassen på at udvinde gas fra Groningen. Der er altså
tale om betydelige økonomisk tab, hvis man stopper udvindingen på feltet. Indtil 1995 var der ingen, fra hverken NAM eller staten, der ville erkende, at gasudvindingen havde konsekvenser for mennesker og boliger tæt på gasboringerne.

I årevis har der været lokale protester og indberetninger om skader, men NAM og staten har benægtet at der skulle være en årsagssammenhæng mellem gasboringerne –jordrystelserne – og ødelæggelserne af bygninger. Det gør de ikke længere. I 2012 kom endelig en indrømmelse fra de øverste myndigheder og fra NAM, som efterfølgende indledte et storstilet erstatningsprogram der tog sin begyndelse i januar 2014. En fond på 1.2 milliarder Euro er afsat til, i de næste fem år, at reparere skader og at forstærke husene mod fremtidige jordskælv.

Staten har nølet for længe

- Det har taget alt, alt for mange år for staten og NAM at erkende de massive problemer, udtaler Henny Dreise, jurist i miljøafdelingen i Groningen regionen.
-Vi arbejder hårdt på at give de mange mennesker, som har fået skader på deres huse på grund af gasudvindingen, økonomisk erstatning, og vigtigere måske, at give dem en forsikring om, at gasudvindingen stopper. Derfor stævner vi nu, sammen med de 21 berørte kommuner, staten i denne sag. Ja, det ER meget usædvanligt, at kommuner og provins går til domstolen, men vi bliver nødt til at vise staten, at dette er alvor. Der skal findes en løsning. Måske skal området rømmes for mennesker, og 180.000 mennesker genhuses. Eller også skal gasindvindingen sættes markant ned. Vi håber at der nu kommer nationalt og internationalt fokus på problemet. Interessen har været sparsom fra statens side, fordi området er så relativt ”tyndt befolket” og giver gas og indtægt til hele landet. Den gas, der udvindes fra Groningen, dækker 50 procent af hele Hollands gasforbrug. Hvis produktionen sættes ned, skal der importeres gas fra udlandet, fra Rusland eller Norge. Så selvfølgelig vil det også få konsekvenser for landet som helhed, hvis gasproduktionen stoppes, forklarer Henny Dreise.

Jordskælvssikker skole: Peter Lunshof, skoleinspektør på Beatrix School i byen Loppesum foran den nye, hasteopførte skole. NAM lukkede den gamle skole i februar, fordi den skal undersøges for skader efter jordskælv.

-Den store gasproduktion har også gjort, at staten har været ekstremt sløve til at tænke i alternative energikilder. Vi er langt bagud med hensyn til sol- og vindenergi, i forhold til fx Tyskland og Danmark. Det er jo trist, at det er gået helt i stå med den udvikling i Holland, specielt, når klimaet har så akut brug for, at vi udvikler de fossilfri energikilder, supplerer Ans Bekkeringen.

Undergrunden er som en budding

- Groningen-området er geologisk set ligesom en ”budding” af ler, og det betyder, at når jordrystelserne efter gasudvindingerne går i gang, giver det langvarige rystelser, som medfører en anden type skader på bygningerne, end hvis de havde ligget på en mere fast undergrund af klipper, forklarer Jeroen Bakker.

Udover den historisk set manglende videnom jordskælvsikre bygningskonstruktioner, har man desuden bevis for, at rystelserne er stærkere end hidtil beregnet:

-Det kan godt være, at der ”kun” står 2 eller 3 på Richterskalaen, men reelt er der tale om faktor 5 og 6, fordi undergrunden er så ”skrøbelig” og perforeret, som den er, begrunder Jeroen Bakker.

-Og det betyder, at bygningerne får flere skader end normalt. Flere bygninger er så farlige, og i stor risiko for at styrte samme, at man ikke kan lade folk bo der længere. NAM er i gang med at genhuse mange mennesker lige nu, i lejeboliger, mens deres egne boliger bliver gennemgået af eksperter. Nogle steder kan man se revner i muren udenfor, men i de fleste bygninger er skaderne så ”usynlige” at de ikke kan spottes umiddelbart, men de er alligevel ekstremt udsatte for at styrte sammen. Derfor river man fx skorstene ned lige nu på hundredvis af huse, forklarer Jeroen Bakker.

Reparation efter jordskælv og sikring mod nye: Mange steder i Groningen-området støder man på huse med kraftige afstivningsbjælker i træ og jern, som holder sammen på de nedstyrtnings-truede bygninger.

Kemikaliefabrikker, diger og skoler i farezonen

Pieter Wiekeraad, chef for afdelingen for miljø og bæredygtighed, i regionen Groningen, er bekymret for den store kemikalieindustri, som Groningen-området også rummer:

-Det vil jo få katastrofale konsekvenser, hvis jordskælvene på et tidspunkt rammer en af vores mange kemikaliefabrikker eller kanaldiger. For jo,
jordskælvene ER en stor risiko allerede, og man har ikke jordskælvssikret fabrikkerne. Og nu kan vi også mærke jordskælvene her, inde i Groningen by. Jeg oplevede det selv for et år siden, i september 2014, her hvor vi sidder nu. Det hele rystede, og varede omkring 30 sekunder. Så fik myndighederne endelig øjnene op for alvoren i alle klagerne fra borgerne i området, fortæller Pieter Wiekeraad, som understreger, at jordskælvene stiger i omfang, år for år.

- Bare i år har vi allerede fået rapport om 85 jordskælv. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad 100 mindre jordskælv kan gøre på lang sigt. Vi ved
dog, at et enkelt snit i huden ikke er dødbringende, men det vil 100 små snit være, ræsonnerer Pieter Wiekeraad

Omkring 180.000 mennesker bor ovenpå Groningen-gasudvindingsfeltet, og hvis man regner Groningen by med, er der tale om ca. 350.000. De lokale myndigheder regner med, at op til 85 procent af alle bygningerne i landsbyen Loppesum er skadet. Loppesum ligger i ”epicenteret” for jordskælvene, midt i Groningen-feltet. For nylig lukkede skolen i byen, på grund af risikoen for at kollapse.

Skole opført på rekordtid – hvorfor?

Skolen i Loppesum, Beatrix School, blev bygget i 1965. Den blev lukket af NAM i februar 2015. Lige nu er NAM i gang med at undersøge bygningen. De
har ikke erklæret den farlig, men NAM opførte på rekordtid en ny, midlertidig skole, bygget på gummi-klodser, som kan modstå jordskælv. Skolen åbnede
20. maj i år og skoleinspektør, Peter Lunshof, er en meget tilfreds leder:

-Jeg er meget, meget glad for den nye skole. Faciliteterne er bedre - klasselokalerne er bedre - og udenomsarealerne og sportsfaciliteterne er meget
bedre, end i den gamle skole. Så jeg er overordentlig tilfreds og taknemmelig for NAMs hurtige reaktionstid. At de valgte at bygge en helt ny skole
til os på kun to måneder, er jo i sig selv imponerende.

Tror du det er et bevidst PR-stunt fra NAMs side? Er det en måde at opnå goodwill fra indbyggerne på?

-Det kan man jo ikke afvise at det er. Men jeg har på ingen måde noget at udsætte på samarbejdet med NAM. Jeg har fået en skole lige efter mit hoved,
og har været med i beslutnings- og planlægningsprocessen fra begyndelsen, fortæller Peter Lunshof, der ikke lægger skjul på sin begejstring for den
nye bygning.

Det vil jo få katastrofale konsekvenser, hvis jordskælvene på et tidspunkt rammer en af vores mange kemikaliefabrikker eller kanaldiger. For jo, jordskælvene ER en stor risiko allerede, og man har ikke jordskælvssikret fabrikkerne.

Groningen-feltet

• I 1959 opdagede man det store lager
af gas i undergrunden, nord for byen
Groningen i Holland. Groningen er det
største gasfelt i Europa og et af de største
i verden.

• I 1962 begyndte man at udvinde gassen
industrielt.

• Gasudvindingen i Groningen beløb
sig til 47,8 milliarder kubikmeter (bcm)
i 2012, 53,9 bcm i 2013 og 42,5 bcm sidste
år.

• Indtægterne fra Groningen-gasforretningen
gav 9,1 milliarder euro til den
hollandske statskasse i 2014, svarende
til 6-8 procent af BNP.

• Man regner med at Groningenfeltet
kan levere maximalt indtil 2021. Men
der vil være gas at udvinde i undergrunden
helt indtil 2080.

• Rapporter om skader på bygninger
stammer tilbage fra 1990´erne

• Staten og gasselskabet NAM benægtede
indtil 1995 at der var en årsagssammenhæng
mellem gasudvinding,
jordskælv og ødelæggelse af bygninger.
I 2012 kom den endelige indrømmelse
og fra januar 2014 blev der sat erstatningsprogrammer
i gang.

• Regionen Groningen, og 21 berørte
kommuner på Groningenfeltet, lægger
sag an mod staten for at få dem til at
sænke gasudvindingen.

• Sagens mod staten går ud på at
regionen Groningen, og 21 kommuner,
vil have ophævet den afgørelse, som
den hollandske økonomiministeren
har truffet, om at NAM kan udvinde 33
BCM gas pr. år fra Groningen-området.
(Sidste år udvandt NAM 42,5 BCM).
Ifølge sagsøger bør den maksimale
mængde gas, der kan udvindes, være
baseret på risiko. Mængden af gas, der
udvindes, skal sænkes meget kraftigt
for at garantere sikkerheden. For to år
siden udtalte Statens minetilsyn, at 12
BCM årligt var det, man maximalt kunne
udvinde om året, for at mindske intensiteten
af jordskælvene og garantere
menneskers og huses sikkerhed. Staten
har brug for omkring 24-33 BCM gas på
et år fra Groningenfeltet for at opfylde
leveringsgarantier til den hollandske
befolkning. Sagsøgerne vil derfor formodentlig
forlange, at den maksimale
udvinding af gas skal ned på mellem 24
og 27 BCM. Og at der på længere sigt
skal ske en sænkning til 12 BCM.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny