KTC: Kommuner advares mod at pumpe penge i egen naturovervågning

Staten har skåret så kraftigt i natur- og miljøovervågningsprogrammet NOVANA, at flere kommuner selv er begyndt at punge ud til overvågning. Men det er en glidebane, mener KTC’s bestyrelsesmedlem, Søren Gais Kjeldsen, som nu advarer kommunerne mod selv at overvåge naturen. – En statslig besparelse er pludselig vendt til en kommunal udgift. Det holder ikke, understreger han.

Søren Gais Kjeldsen advarer nu landets kommuner mod selv at bruge penge på at overvåge naturen og miljøet i forbindelse med det nationale natur- og overvågningsprogram NOVANA.

- Staten har fået penge til at løse overvågningsopgaven. Derfor skal staten selvfølgelig også sørge for at arbejdet bliver gjort. Men lige nu sker det modsatte. Staten sparer pengene, og i stedet fornemmer jeg, at flere kommuner selv begynder at overvåge naturen, og det har aldrig været meningen, at kommunerne skulle løse den slags opgaver uden at få pengene til det, fastslår KTC-bestyrelsesmedlem og direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune, Søren Gais Kjeldsen, og fortsætter:

- Dermed bliver en statslig besparelse pludselig vendt til en kommunal udgift, og det holder ikke. Derfor vil jeg på det kraftigste advare landets miljø- og teknikchefer mod at iværksætte egen overvågning.
NOVANA er forkortelsen for Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen, der gælder i en 5-årig periode 2011-2015. Det er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer.
Formålet er både at skabe nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i Danmark og give viden om konkrete områder i Danmark, som blandt andet kan bruges til at vurdere effekten af de første vand- og Natura 2000-planer, der også er statslige opgaver.

Overvågningsindsatsen er halveret

KTC er dykket ned i tallene, og det viser sig, at statens NOVANA-overvågningsindsats cirka er halveret.

Tidligere var der afsat omkring 275 mio. kr. til det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA 2004-2009). Det beløb blev suppleret med amternes regionale overvågning på cirka 130 mio. kr. (2006-tal). I alt omkring 400 mio. kr. Men det beløb holder ikke længere.
Med fastholdelse af den tidligere økonomiske ramme for NOVANA, reduceret med regeringens standardsparekrav, viser det sig, at der nu gennemføres en samlet overvågning uden for det kommunale regi for cirka 258 mio. kr. (2010-tal).

Hvis man medtager pristalsreguleringer, svarer det cirka til, at overvågningsindsatsen i Danmark er halveret.

- Halveringen af overvågningsindsatsen betyder, at der mangler viden, og at der er en ringere sikkerhed på de målte værdier. Derfor er datagrundlaget skrumpet væsentligt, og derfor er flere kommuner begyndt at punge ud til egen overvågning, fastslår Søren Gais Kjeldsen og tilføjer:
- Jeg frygter i allerhøjeste grad salami-effekten. Når først én kommune har taget en prøve i et vandløb, spreder det sig som ringe i vandet. Så står der pludselig nogle meget engagerede natur- og miljømedarbejdere på chefens kontor, som gerne vil lave det samme overvågning som nabokommunen. Og derfor er der behov for at rejse signalflaget, understreger Søren Gais Kjeldsen.

Afhængige af nøjagtige data

Kommunerne er afhængige af nøjagtige data fra NOVANA om, hvordan naturen og miljøet har det for at kunne udføre professionelt myndighedsarbejde over for borgerne, eksempelvis i forbindelse med landbrugsgodkendelser.
Her skal kommunerne blandt andet være i stand til at fastslå, hvordan tilstanden og udviklingen er i eksempelvis højt målsatte søer, som måske bliver påvirket af næringsstoffer fra en udvidelse af et husdyrbrug. Der, hvor der foreligger konkrete målinger, bliver de brugt til at kvalificere kommunernes beslutninger – det gælder både den terrestriske og den aquatiske overvågning.
- Kommunerne baserer deres myndighedsudøvelse på, hvad der sker ude i naturen. Men når datagrundlaget er for tyndt, ved kommunerne ikke, hvad der foregår, og kan dermed ikke udføre et professionelt stykke arbejde. Fundamentet bliver simpelthen for usikkert. På den måde sidder kommunerne tilbage med sorteper, når staten sparer på overvågningsprogrammet, påpeger Søren Gais Kjeldsen.

Flyt overvågningsopgaven ud til kommunerne

Efter kommunalreformen i 2007 lagde Naturstyrelsen overvågningsopgaven ud til en række statslige miljøcentre, som blev placeret rundt om i Danmark. Nu nedlægges centrene, og planen er, at arbejdet med at overvåge natur og miljø i stedet overdrages til de lokale skovdistrikter. Men de planer burde ændres, mener Søren Gais Kjeldsen, som opfordrer til, at hele overvågningsopgaven flyttes til landets kommuner.
- Man er nødt til at have folk placeret lokalt, når der skal tages vandprøver. Og kommunerne er jo netop lokale, og de leverer i forvejen data, så arbejdet skal blot formaliseres. Derfor er det oplagt at give overvågningspengene til kommunerne i stedet for staten og lade dem stå for hele opgaven, vurderer Søren Gais Kjeldsen.

Fælles samarbejdsorgan på plads

I 2011 blev der nedsat et fælles NOVANA-samarbejdsorgan mellem stat og kommuner med repræsentanter fra Kommunalteknisk Chefforening KTC, Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening, som mødes 2-3 gange om året.
Selvom Søren Gais Kjeldsen er kritisk over for statens nedskæringer på området, er han meget tilfreds med, at der nu er etableret et formaliseret samarbejde på tværs af myndighedsskel og at det foregår et godt samarbejde med Naturstyrelsen, repræsenteret ved vicedirektør Henrik Ellermann.
- Vi har savnet et sted, hvor stat og kommuner kunne drøfte overvågningen af natur og miljø. Der er behov for en fælles indsats, siger Søren Gais Kjeldsen.

NOVANA står for Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen.
Programmet gælder for den 5-årige periode 2011-2015.
Formålet med NOVANA er at skaffe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark.
NOVANA skal give viden om konkrete områder i Danmark, som blandt andet skal bruges til udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer.
Programmet overvåger også luftforurening, så det kan fastslås, hvor meget naturen belastes af kvælstofforbindelser og human eksponering.

Artikler - maj 2012Download artiklen som pdf...

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Søren Gais Kjeldsen - P004018

Aalborg Forsyning A/S - 5863

Faglige emner

Natur og overfladevand›Naturplaner

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

KTC: Kommuner advares mod at pumpe penge i egen naturovervågning

Overvågningsindsatsen er halveret

Afhængige af nøjagtige data

Flyt overvågningsopgaven ud til kommunerne

Fælles samarbejdsorgan på plads

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper