Artikel - Artikel 0

23. august 2021 - 7:34

KTC hjælper kommunerne med at beregne gebyrer for affaldsjord

Kommunerne får brug for mere hjælp, efter at en ny bekendtgørelse uden præcise retningslinjer har pålagt dem at fastsætte gebyrer for anmeldelser af flytning af jord, som er erhvervsaffald. KTC Underfaggruppen for Jord har lavet en FAQ, som kan hjælpe. Men først skal Energistyrelsen nikke til den.

De danske kommuner står i et juridisk tomrum omkring gebyrer, når virksomheder anmelder, at de vil flytte jord. En ny vejledning fra Energistyrelsen hjælper kun delvist. Men der er heldigvis mere hjælp på vej fra KTC. Underfaggruppen for Jord – som hører under Faggruppen for Miljø og Grundvand – har udarbejdet en vejledning i form af svar på otte almindeligt stillede spørgsmål (FAQ). Gruppen håber, at Energistyrelsen kort efter sommerferien vil blåstemple vejledningen, så kommunerne kan opkræve gebyrer på ensartet vis. Det arbejde har for mange kommuner ligget stille, selvom den nye bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. trådte i kraft 1. januar.

Tovholderen for arbejdet med det nye jordgebyr i underfaggruppen, Louise Raaschou Andersen, forklarer, at sagsbehandlere fra hele landet henvender sig for at få hjælp.

- Vi får mange henvendelser fra kommuner, der har hørt, at vi arbejder på vejledningen. Kommunerne er på herrens mark, for bekendtgørelsen siger ikke ret meget om, hvordan man skal fastsætte gebyrer, og hvad det må omfatte. Mange spørger efter et udkast til vejledningen, men vi er nødt til først at få godkendelse fra Energistyrelsen, siger Louise Raaschou Andersen.

Hun oplyser, at gruppen sendte FAQ’en til både Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i slutningen af maj, og at Miljøstyrelsens tilbagemelding var, at den ikke ønsker at kommentere på henvendelser vedrørende FAQ’er.

I juni lagde Energistyrelsen selv en FAQ på sin hjemmeside: https://ens.dk/ansvarsomraader/affald/gebyrer-paa-affaldsomraadet - Den svarer på konkrete spørgsmål, som blev rejst på et møde i KL i marts. Der er nogle få overlap til vores FAQ, men de to vejledninger vil supplere hinanden godt. Derfor håber vi på en hurtig godkendelse fra styrelsen, siger Louise Raaschou Andersen.

Tre sætninger skaber tvivl hos kommuner

I den nye såkaldte affaldsaktørbekendtgørelse af 14. december 2020 handler paragraf 18, stk. 5 om gebyrer. Men der er ikke meget hjælp at hente:

”Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald, i henhold til bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Gebyret skal dække kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den enkelte anmeldelse, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen.”

Kommuner har sat opkrævning i bero

Reelt er de fleste kommuner endnu ikke begyndt at opkræve gebyrer for flytning af jord, som er erhvervsaffald. Affaldsaktørbekendtgørelsen af 14. december 2020 trådte ellers i kraft allerede 1. januar, men kommunerne har ikke villet opkræve gebyrer, før de får nærmere besked om, hvordan de skal fastsætte dem, og hvad de må omfatte. Ellers risikerer de at opkræve gebyrerne på forskellige grundlag.

Louise Raaschou Andersen pointerer dog, at taksternes størrelse ikke kan ensrettes, men at en vejledning kan hjælpe kommunerne til at vurdere, hvilke anmeldelser og hvilke dele af sagsbehandlingen gebyret må omfatte.

- Det vil se mærkeligt ud, hvis en jordaktør med sager i to kommuner oplever meget forskellige gebyrer for den samme sagsbehandling. Vi kan ikke undgå, at gebyrernes størrelse varierer en smule fra kommune til kommune, men vi ved, at byrådene vil skele til, hvordan nabokommuner fastsætter deres gebyrer. Og selvom taksterne varierer, ønsker vi, at retningslinjerne for, hvad vi opkræver gebyr for, er ensartede landet over. Her kan den nye vejledning forhåbentlig være til hjælp, siger Louise Raaschou Andersen.

Tidligere har kommunerne fået deres udgifter til jordflytninger dækket gennem administrationsgebyr på erhvervsaffald eller ved opkrævning af et gebyr via ejendomsskatten. Gebyrer, som alle betalte, uanset om de flyttede jord eller ej. Men nu skal kommunerne opkræve særskilte gebyrer ud fra princippet om, at forureneren betaler.

Mange muligheder for at fortolke forskelligt

En række spørgsmål rejser sig ud af den kortfattede tekst, som i bekendtgørelsen handler om gebyrer. Den nævner kun, at gebyrets størrelse skal afspejle kommunens tidsforbrug og udgifter, når den håndterer virksomheders anmeldelser. Dels kan der opstå tvivl om, hvornår jord er husholdningsaffald eller erhvervsaffald, og dels er det uklart, hvad kommunerne kan medregne af sagsbehandling.

- Et centralt spørgsmål er, om overskudsjord er affald eller et produkt, man kan nyttiggøre. Hvis man kan køre jorden direkte op i en støjvold eller et andet nyttiggørelsesprojekt, er den måske ikke affald. Men hvis jorden er affald, hvornår er den så husholdningsaffald, og hvornår er den erhvervsaffald?

Louise Raaschou Andersen forklarer, at det er afgørende, hvem der anmelder flytningen. Hvis en borger skal have bygget en tilbygning og anmelder en flytning af jord, hvor han har overdraget dispositionsretten til en entreprenør, så er det erhvervsaffald. Omvendt kan en borger stadig gratis køre en trailer med jord på genbrugspladsen som husholdningsaffald.

Den svære balance omkring sagsbehandling og gebyr

Hvad der kan indgå som udgifter i form af sagsbehandling er heller ikke entydigt. For sager om flytning af jord varierer i omfang og tid. Allerede når en virksomhed ønsker en byggetilladelse på en forurenet grund, kan der indgå mange jordprøver, og analyseresultaterne skal vurderes. Desuden skal kommunen ofte godkende en plan for, hvordan virksomheden håndterer den jord, der er blevet til overs.

- Her hælder vi til, at den sagsbehandling, der handler om vurdering af analyseresultater, kan indgå i tidsforbruget. Nogle sager rummer komplicerede forureninger, hvor kommunen validerer rigtig mange analyser. Og er det fremsendte sagsmateriale mangelfuldt, er vi nødt til at bede om supplerende oplysninger. Det kan blive lange sagsgange, og en del af arbejdet kan være gebyrpligtigt.

"Det vil se mærkeligt ud, hvis en jordaktør med sager i to kommuner oplever meget forskellige gebyrer for den samme sagsbehandling"

Louise Raaschou Andersen

Kommuner frygter snyd

Kommunerne har været kritiske over for de nye gebyrer, og flere frygter, at virksomheder vil undlade at anmelde jordflytninger. I forvejen skal de betale til de godkendte modtagere af jorden, når de afleverer den.

- Vi er nervøse for, at nogen undlader at anmelde jordflytninger. Dermed kan jorden ende i naturen eller på steder, hvor borgere kan komme i kontakt med forurenet jord, eller hvor der udvaskes miljøskadelige stoffer til overfladevand, grundvand eller drikkevand.

Derfor opfordrer Louise Raaschou Andersen kommunerne til at holde øje med, om antallet af jordflytninger daler drastisk, når kommunerne begynder at opkræve gebyrer. Og i givet fald tage fat i jordaktørerne.

Vejledning med FAQ på vej

KTC Underfaggruppen for Jord har på egen hånd udarbejdet svar på otte ofte stillede spørgsmål for at hjælpe kommunerne til at håndtere gebyrer ensartet. Svarene er sendt til Energistyrelsen for en blåstempling, inden de publiceres.

Hvem skal betale gebyr for anmeldelse af jordflytning?
Hvilke jordflytninger er omfattet af gebyrordningen?
Hvornår er jord affald?
Hvornår er jord erhvervsaffald?
Hvornår er jord husholdningsaffald?
Hvilke udgifter skal gebyret dække?
Hvornår kan gebyret opkræves?
Kan man klage over gebyret?

Fotos: Foto: Aidin Esmaeli, Aarhus Kommune

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Freelancejournalist

Thomas Bjerg

Redaktionen.dk

Bragt i

Teknik & Miljø - Juli/August 2021

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny