Konsekvenser af biomasse - Klarlagt i rapport

Der skal mere fokus på lækage af metan og typen af biomasse, hvis dansk biogasproduktion skal have positiv effekt på klima og miljø. Det konkluderer tænketanken CONCITO i rapport.

I rapporten ”Bæredygtig biogasproduktion i Danmark” fra august 2015 analyserer CONCITO, hvilke konsekvenser den nuværende form for biogasproduktion har for klima og miljø. Det sker med udgangspunkt i to biogasscenarier. I det ene – som repræsenterer den mest anvendte produktionsform i dag - bruges fødevareindustriaffald som supplement til svinegylle, og i det andet scenarie, som er et tænkt scenarie, bruges halm som supplement.

Afgørende for CO2-udledningen

Scenariet, hvor der bruges fødevareindustriaffald samt gylle, repræsenterer den mest anvendte form for biogasproduktion i Danmark, mens scenariet med halm stadig har tekniske udfordringer, og derfor endnu ikke bruges i praksis. De to biogasscenarier sammenlignes med et basisscenarie med almindelig gyllehåndtering bestående af gyllelagring i en gylletank med udbringning til markerne i foråret.

CONCITOs analyse følger principperne for livscyklusanalyser, der omfatter konsekvenserne ved at omdirigere en bestemt biomasse, fx madaffald eller halm, til biogasproduktion fra dennes almindelige anvendelse.Fødevareindustriaffaldets almindelige anvendelse
bliver her defineret som forbrænding i et forbrændingsanlæg og tilhørende el- og varmeproduktion. Halmens almindelige anvendelse er her defineret som nedpløjning i marken med det formål at bevare kulstoffet i jorden.

Med hensyn til drivhusgasser viser analysen, at biogas produceret på gylle med fødevareindustriaffald som supplement i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering. Og det er kun tilfældet, når metanlækagen forbundet
med produktion og opgradering af biogassen holdes under 1 pct.

Årsagen hertil er, at fødevareindustriaffaldet, som omdirigeres fra forbrændingsanlæg til biogasproduktion, i forbrændingsanlægget erstattes af en alternativ marginal energikilde, som i denne analyse antages at være dansk eller udenlandsk kulkraft. Dette medfører betydelige CO2-udledninger for at dække den manglende energi i systemet. I modsætning til det, fører brugen af halm i biogasproduktion til betydelige CO2-reduktioner sammenlignet med almindelig gyllehåndtering, forudsat at halmen ikke tages fra en eksisterende energiproduktion.

Med hensyn til drivhusgasser viser analysen, at biogas produceret på gylle med fødevareindustriaffald som supplement i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering.

Effekt på andre miljøparametre

Analysen viser endvidere, at biogasproduktion under visse omstændigheder har en positiv effekt på udvalgte miljøparametre, fx udvaskning af kvælstof. Effekten er imidlertid meget afhængig af, hvad der bruges til at producere biogassen, og af hvad den almindelige anvendelse af biomassen er.

Tilførslen af både afgasset halmgylle og fødevareindustriaffaldsgylle medfører en stigning i udledningerne af ammoniak til miljøet. Det skyldes, at afgasset gylle med supplerende biomasse har en højere mængde total kvælstof og en højere andel mineralsk kvælstof, som omdannes gennem forrådnelsesprocessen.

Brug af fødevareindustriaffald som supplerende biomasse tilføjer en betydeligt større mængde kvælstof end tilsvarende brug af halm. Det resulterer videre i øget nitratudvaskning og lattergasemission. Det samme gør sig gældende med fosforudvaskning, hvor fødevareindustriaffald-gylle-blandingen leder til en stigning i fosforbelastningen, mens det ikke er tilfældet for halm-gylle-blandingen.

Vigtigt med vurdering

Vores beregninger viser, at det er bedst at producere biogas fra affaldsprodukter, som ikke konkurrerer med andre anvendelsesmuligheder, herunder andre former for energiproduktion. Det inkluderer gylle, dybstrøelse og fast staldgødning. Disse former for biomasse fører til sikre CO2-reduktioner, dog forudsat, at metanlækagen holdes på et meget lavt niveau.

Det er dog ikke muligt at sige definitivt, om biomasse, som bruges til andre former for energiproduktion, er bedre udnyttet til biogasproduktionen. Før det besluttes at bruge biomasse i form af organisk industriaffald, husholdningsaffald eller halm til biogasproduktion, bør der i hvert konkret tilfælde foretages en kvalificeret vurdering af konsekvenserne af at omdirigere disse former for biomasse til biogasproduktion.

Tilskud bør favorisere

På den baggrund anbefaler CONCITO, at eventuelle tilskud til biogas målrettes den enkelte biomassetype, med højere tilskud til mere klimavenlige former for biomasse, og ingen eller negative tilskud til biomasse, som fører til mere CO2-udledning (fx energiafgrøder). Der bør også etableres hyppige obligatoriske og uafhængige målinger af metanlækagen som en fast del af miljøgodkendelsen til biogasanlæg, da metanlækagen er en afgørende faktor biogasproduktionens samlede klima- og miljøprofil.

I forhold til udledninger af næringsstoffer til miljøet, kan et biogasanlæg være et godt værktøj til efterbehandling af den afgassede gylle, så miljøbelastningen mindskes. Én behandlingsmetode er separering af gyllen, så næringsstofferne omdistribueres til der, hvor der er behov for dem. For eksempel kan fosfor på den måde transporteres væk fra en svineavlers marker til et område, der reelt har gavn af fosforgødning. En anden mulighed er, at gyllen forsures efter afgasning, hvilket nedbringer ammoniakudledningerne fra markerne, omend den økonomiske omkostning kan være relativ høj. Disse metoder bør implementeres sammen, så man samlet set får den mest effektive udnyttelse af den afgassede gylle.

Ved at implementere de ovenstående tiltag og tage hensyn til konsekvenserne ved brug af forskellige former for biomasse til biogasproduktionen, kan biogasproduktion i fremtiden blive til gavn for både klima og miljø, omend den i det samlede energimiks sandsynligvis kun vil spille en mindre rolle.

RAPPORTEN ”BÆREDYGTIG BIOGASPRODUKTION I DANMARK” KAN LÆSES PÅ CONCITO.DK UNDER ’UDGIVELSER’.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Videnschef

Torben Chrintz

CONCITO

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Konsekvenser af biomasse - Klarlagt i rapport

Afgørende for CO2-udledningen

Effekt på andre miljøparametre

Vigtigt med vurdering

Tilskud bør favorisere

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper