Kommunerne står foran store klimaudfordringer

10.000 km kommunale vejstrækninger, cirka 10 procent, er i risiko for at blive ramt af klimaforandringer. Det kan betyde, at vejenes bærelag bliver svækket af stigende grundvand, hvor hyppigere ekstremregn kan erodere veje og fortove og vejens funktion. Det viser analyser foretaget af Sweco Danmark.

Vi hører ofte om klimaændringer, og i Danmark kan vi også i fremtiden forvente vådere vintre, hyppigere ekstremregn og stigende hav- og grundvandsspejl. Disse vejrforhold vil presse vores byer, arealanvendelse og vores infrastruktur. Hvis ikke klimaforandringernes påvirkning af vores byer, kloakker og veje imødekommes, vil det have store konsekvenser for tilstanden og omkostningerne for at drive de danske veje, viser analyser udarbejdet af Sweco.

-Der er en stor risiko for, at fremtiden kommer til at byde på flere oversvømmede veje og svækkede bæreevne i vejene – med vejarbejde, omkørsler, trafikkaos og tab af tid til følge, hvis ikke veje og infrastrukturen generelt kommer til at fylde mere i kommunernes klimatilpasningsplaner og projekter, siger Uffe Gangelhof, markedschef hos Sweco.

Det er dog muligt at imødekomme klimaforandringernes påvirkning gennem kortlægning af omfanget, langsigtet planlægning og helhedsplaner:

-Vores kortlægning og beregninger viser, at kommunerne skal reinvestere
i størrelsesorden 15 mia. for at imødekomme klimaforandringernes påvirkning, siger han.

”HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT, ER DER NU ET HUL SÅ SMUKT!”

På KTC’s årsmøde sætter Uffe Gangelhof og Bjarne Bylov Jensen fra Sweco fokus på problemstillingen omkring klimaudfordringerne på workshoppen ”Hist hvor vejen slår en bugt, er der nu et hul så smukt!”, hvor de tager udgangspunkt i analyser og erfaringer fra kommunerne. Der lægges vægt på at finde ud af, hvad der er de rigtige løsninger for kommunerne, og hvordan man overvinder de udfordringer, klimaforandringerne introducerer med mest mulig effekt og besparelser for kommunerne.

10 cm vand kan reducere vejens levetid med 10 år

Der kommer mere og mere vand ovenfra, samtidig med at grundvandet vil stige. En af de helt store udfordringer for den fremtidige vejvedligeholdelse kommer altså nedenfra, i form af et stigende grundvandsspejl. Sweco har foretaget beregninger der viser, at såfremt grundvandspejlet ligger ca. 20 cm op i bundlaget, har det ingen eller begrænset effekt på vejens levetid.

-Stiger grundvandspejlet imidlertid bare yderligere 10 cm op i bundlaget, vil det medføre, at vejens levetid reduceres fra 20 år til ca. 10 år, hvis vejen ikke forstærkes yderligere, siger Bjarne Bylov Jensen, Head of Sale & Market Department hos Sweco.

Stiger grundvandsspejlet til en halv meter under vejoverfladen, vil vejens
levetid reduceres fra 20 år til ca. 2½ år. De forventede meromkostninger til forstærkning
ligger på 90-120 kr. pr. m2 for at bevare vejens levetid på 20 år. Hvis

man altså vil forstærke 1 km vej, skal man skulle investere ca. 600.000 kr. for
at bevare vejens levetid.

Gennem analyser er det dog muligt at kortlægge, hvordan fremtiden for vejene kommer til at se ud om 50 år og forudse, hvor disse problemer vil kunne opstå. Sweco har kortlagt klimaforandringernes påvirkning af de kommunale vejarealer i flere kommuner.

-Med en kortlægning udpeges de sårbare vejstrækninger, der beregnes risiko for skade, og der fortages prioritering af indsatserne. Dermed har kommunen værktøjer til at udføre en langsigtet planlægning og indgå og tage initiativ til helhedsprojekter med andre
af kommunens øvrige forvaltninger og ledningsejere som fx forsyninger. På den
måde er der mulighed for at kommunen gradvist kan klimatilpasse de kritiske
vejstrækninger i prioriteret rækkefølge og have mulighed for eksempelvis at forstærke eller forhøje vejene i de udvalgte områder, siger Uffe Gangelhof.

Der er kun få kommuner, der har kortlagt og formuleret en langsigtet planlægning og konkrete projekter for klimatilpasning af veje i handleplanerne for klimatilpasning. Alligevel skorter det ikke med skitseprojekter og projektforslag, hvor der etableres vejbede,
permeable belægninger, filterbrønde, ændringer af vejens profil og lignende.

Vejen er ubetinget væsentlig som en del af løsningen. Det er dog vigtigt, at disse projekter også tager hånd om klimaudfordringerne for veje ift. bærelag, underminering og lignende. Vi opfordrer derfor kommunens vejforvaltninger til at søge større indflydelse på kommunens
klimatilpasningsprojekter, for at få vejens klimaudfordringer integreret og dermed løst som en del af disse projekter.

Første skridt er at få kortlagt de kritiske vejstrækninger, prioritere
dem og sammen med forsyningen og kommunes øvrige forvaltninger finde geografiske overlap af sårbare områder og definere fælles projekter.

Samarbejde og langsigtet planlægning betaler sig

Prognoser for vejret om 50-100 år kan virke usikkert, men idet vores investeringer i infrastruktur forventes at være fuldt funktionsdygtige i måske 80-100 år, så skal vores beslutninger og investeringer tilpasses prognoserne.

Det er også et faktum, at det er billigere at forebygge skader end endeløst at reparere vejene, og i sidste ende at måtte udføre de samme grundlæggende forbedringer. Den rette
kortlægning, og langsigtede fornyelses- og vedligeholdelsesplan, vil kunne sikre, at selv sparsomme ressourcer over tid vil kunne udmunde i mærkbare forbedringer i kvaliteten af veje-ne, og gradvist reducere de løbende vedligeholdelsesbudgetter.

Tæt dialog og samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger, forsyningerne
(ledningsejere) og i nogle tilfælde private aktører, om helhedsorienterede
klimatilpasnings- og skybrudsprojekter, vil dels sikre de samfundsøkonomisk
mest fordelagtige løsninger og også åbne for besparelser for vejforvaltningen.

Medfinansiering, økonomifordelinger og samkøring af opgravning er blot nogle af de muligheder vejforvaltningen har for at spare rigtig mange penge. I visse tilfælde kan forsyningerne (med) finansiere fornyelse/klimatilpasning af vejarealer. Det forudsætter, at der skabes besparelser for fx hovedkloakkens klimatilpasning – et eksempel kunne
være fraseparering af vejvand, som så håndteres i vejens profil og fx nedsives i regnbede, filterbrønde eller lignende.

Kloakken aflastes med cirka 30 procent af den effektive og hurtige afstrømning i et opland og kan renoveres uden opgravning. Forsyningen kan derved finansiere disse forhold, og for vejen giver det ”gratis” hastighedsdæmpning, vejen får ny identitet og der kan finansieres ny opbygning af vejen og belægninger for retablering, herunder ny teknologi som fx permeable belægninger.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Anna Schjøt Hansen

Sweco

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kommunerne står foran store klimaudfordringer

”HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT, ER DER NU ET HUL SÅ SMUKT!”

10 cm vand kan reducere vejens levetid med 10 år

Samarbejde og langsigtet planlægning betaler sig

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper