Kommuner har nøglerolle i omstillingen

Som lokale myndigheder, ejere af forsyninger og ansvarlige for en række af samfundets centrale kernevelfærdsydelser står kommunerne med en nøglerolle i at omsætte og udnytte mulighederne i tankesættet om cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi handler om at holde ressourcerne inde i det økonomiske kredsløb længst muligt med højest mulig værdi. I en cirkulær økonomi produceres der således ikke affald, men alle ressourcer bliver brugt igen i produktionen af nye produkter. Cirkulær økonomi er kommet på dagsordenen som følge af et stigende forbrug og stigende råvarepriser.

Der har været fokus på grøn omstilling i en årrække, hvor kommuner og virksomheder har arbejdet for at bruge mindre energi, udlede mindre CO2, anvende færre skadelige kemikalier og genanvende affaldet bedst muligt mv. I en omstilling til en mere cirkulær økonomi vil der kunne tages afsæt i det arbejde.

Den cirkulære tankegang spreder sig internationalt, i stater, virksomheder, kommuner og hos borgere, der i stigende grad efterspørger bæredygtige ydelser og produkter. Det er ikke nemt at omstille til en cirkulær økonomi, da det forudsætter fokus på alle led i værdikæden i kommunens mange forskellige aktiviteter, hvis det for alvor skal lykkes.

Affald og ressourcehåndtering

På affaldsområdet kom der med Ressourcestrategi I og II politisk fokus på ressourcer i stedet for affald, og kommunerne er med lokale initiativer på mange forskellige områder i gang med en bæredygtig grøn omstilling.

Med kommunevalg i sigte bliver cirkulær økonomi og EU-målene for kommunalt affald på 60-70 pct. genanvendelse fremadrettet en opgave de nye udvalg og byråd skal løfte og forholde sig til. Konkret skal kommunerne så småt i gang med at udvikle affaldsplanerne for perioden 2019-2014. Her er oplagte det spørgsmål, hvordan kommuner vil arbejde med at fremme cirkulær økonomi? Flere er allerede i gang og er dermed ved at omsætte den globale ressourcedagsordenen lokalt.

Den Cirkulære Kommune

Men det er ikke kun i forhold til håndteringen af ressourcerne i affaldet, at kommunerne kan arbejde med cirkulær økonomi. Kommunerne kan være med til forankre omstillingen lokalt ved både at efterspørge produkter, der kan indgå i en cirkulær økonomi, og ved at understøtte lokale virksomhedernes udvikling. Det gælder fx for drift af skoler, plejehjem, forsyninger, vej og park osv.

Ikke desto mindre kan det være svært at sætte fingeren på, hvor og hvordan kommunen kan starte eller videreudvikle sine cirkulære aktiviteter. I kataloget ”Den cirkulære kommune” giver vi et bud på, hvad cirkulær økonomi er i en kommunal kontekst og hvilke potentialer det rummer. Kataloget er delt op i fire overordnede områder, hvor den cirkulære omstilling kan indarbejdes hos kommunen.

De fire temaer er:
1) Strategi, plan og forsyning
2) Erhvervsudvikling
3) Indkøb og udbud
4) Byggeri og anlæg

De fire temaer forsøger at rumme de forskellige dele af en kommunes virke. Det er ikke en facitliste over, hvad kommunen skal arbejde med, men en inspiration til, hvordan cirkulær økonomi kan forstås og gribes an i en kommunal kontekst. Den overordnede pointe er, at cirkulær økonomi kan tænkes ind i kommunernes eksisterende visioner, strategier, og planer på tværs af forvaltninger.

Kommunerne har den daglige kontakt med de lokale virksomheder og kan med deres erhvervsfremmeindsats understøtte de lokale virksomheders omstilling til cirkulær økonomi. Det kan fastholde og skabe lokale arbejdspladser. Ligeledes kan kommunerne fremme omstillingen til en cirkulær økonomi ved at efterspørge bæredygtige produkter - også i opførelsen af egne bygninger.

Hvis en kommune vælger at sætte fokus på cirkulær økonomi, er der ikke kun én måde at gøre det på. Det kan gøres på mange måder og på mange niveauer og planer.

Bæredygtighed er afgørende i CØ

Ingen offentlig eller privat kan løse alle udfordringer på egen hånd. Skal CØ- dagsordenen løftes, kalder det på innovative løsninger fx gennem samskabelse - tværgående samarbejder i nye netværk og partnerskaber. Det handler om nye former for ledelse, styringstænkning og om at udvikle og afprøve nye forretningsmodeller med ”bæredygtig impact”. Det kan ske i et samspil med kommunens forskellige forvaltninger, forsyninger, borgere, virksomheder etc.

Som lokale myndigheder, ejere af forsyninger og ansvarlige for en række af samfundets helt centrale kernevelfærdsydelser står kommunerne med en nøglerolle i at omsætte og udnytte de muligheder i tankesættet om cirkulær økonomi.

Borgerne, virksomheder, kommuner og stat kommer hver især til at stå med en stor udfordring, men der ligger også muligheder for værdiskabelse. Overgangen til den cirkulære økonomi bør ses i et bredt perspektiv også i kommunerne og de forskellige forvaltnings- og forsyningsgrene.

Flere sekundære råvarer i kommunernes økonomi vil medføre lavere priser for forbrugerne og dermed overordnet en økonomisk besparelse. Det står indtil videre de lokale myndigheder frit for, hvordan de skal gennemføre omstillingen. Suveræniteten forbliver således hos den enkelte kommune.

Hvis en kommune vælger at sætte fokus på cirkulær økonomi, er der ikke kun én måde at gøre det på. Det kan gøres på mange måder og på mange niveauer og planer.

KL har som en del af arbejdet med Ressourcestrategien udgivet ”Den cirkulære kommune” - et katalog, der skal inspirere til arbejdet med cirkulær økonomi i kommunerne.

Log ind for at kommentere