Artikel - Artikel 0

20. oktober 2022 - 12:00

Klimaregnskabet er mere end et regneark

I Aarhus er byens klimaregnskab et centralt element i arbejdet frem mod et fossilfrit bysamfund. Regnskabet skaber et forpligtende overblik over kommunens nedtrapning af udledningen og sætter fokus på de initiativer, der er nødvendige, men som ikke nødvendigvis har en effekt på den direkte udledning af drivhusgasser.

Når direktør for Teknik og Miljø i Aarhus, Henrik Seiding, sidder ved skrivebordet i kontoret på fjerde sal på rådhuset i Aarhus, kan han med et enkelt drej på hovedet nyde den fine udsigt over byen. Og udsigten over byen – måske ikke fra direktørkontoret – men i overført betydning er et vigtigt instrument i arbejdet med byens klimaindsats – især når talen falder på det ganske omfattende klimaregnskab, som er et vigtigt element i at overvåge, om byen flytter sig i den rigtige retning.

-Klimaindsatsen handler jo om konkrete forandringer og konkret omstilling af vores samfund. I den forbindelse er det en stor inspiration, at Aarhus byråd har opsat et ambitiøst mål omkring CO2 neutralitet i 2030 og ikke mindst, at de insisterer på, som del af byrådets årlige budgetlægning, at få en afrapportering på, hvordan det går med klimaregnskabet. Vi er dybt afhængige af at måle alt det, vi kan måle, men det har kun værdi, hvis vi kalibrerer med virkeligheden. Derfor skal vi hele tiden have et øje på de faktiske forandringer i byen og ikke kun på, hvordan tallene udvikler sig i regnearket, siger Henrik Seiding.

Bløde og hårde resultater går hånd i hånd

Siden 2008 har Aarhus arbejdet målrettet med klimaindsatsen – og siden 2008 har klimaregnskabet været et centralt element. I de første år handlede det om at skabe et overblik og en baseline over, hvad byen rent faktisk udledte, blive klogere på, hvilke delmål klimaindsatsen skulle sætte, samt sikre den nødvendige fremdrift i arbejdet. De senere år er klimaregnskabet for byen blevet mere og mere sofistikeret. Man har med andre ord arbejdet data og udledning af drivhusgasser ind som en naturlig del af forvaltningens processer.

-For hvert af de områder byens klimaplan tager fat på, har vi lavet individuelle mål for, hvor meget de enkelte områder skal begrænse udledningen af drivhusgasser. Det giver mulighed for at planlægge klimaindsatsen bedst muligt med inddragelse af de forskellige fagligheder, der skal til for at løse udfordringerne, siger Henrik Seiding.

Det interessante er imidlertid, at målene for hvert område svinger fra en reduktion på 104.000 ton CO2 over en fireårs-periode til 0 ton i samme periode. Men det er altså ikke fordi, nogen har lavet en skrivefejl eller ikke har sat ambitiøse målsætninger.

-For at lykkes med vores ambitioner på klimaområdet er vi afhængige af en masse indsatser, der ikke giver et direkte afkast i form af reducerede udledninger nu og her. Det kan være etablering af ladeinfrastruktur, skabe de rigtige rammevilkår eller gennem styrket ”klimaledelse” overfor kommunens over 20.000 medarbejdere - at skabe en ny form for samhørighed omkring klimakrisen. Det kan ikke måles og vejes på samme måde, men er lige så væsentligt, for at vi når i mål, siger Henrik Seiding.

Blandt andet derfor er det årlige klimaregnskab, som afleveres til byrådet, blevet udbygget med en lang række indikatorer, som ikke nødvendigvis er målfaste størrelser.

-Vores indikatorer er lidt som udsigten fra rådhuset. Vi skal kigge på samfundet og se, om det går i den rigtige retning. Oplever vi flere elbiler, ser vi, at vores børn arbejder med klima i skolerne, eller bliver krav om klimarigtige forbrugsvarer tydeligere hos forbrugerne. Det kan være svært at sætte tal på, men er nogle vigtige observationer, vi skal gøre os, så vi kalibrerer vores indsatser til virkeligheden, siger Henrik Seiding.

Bindende klimamål forpligter

Henrik Seiding, direktør for Teknik og Miljø i Aarhus.

En af de udfordringer, et klimaregnskab kan have, er, om det får den nødvendige opmærksomhed og har den nødvendige forpligtende tyngde. Det har politikerne i Aarhus været interesserede i at styrke og har derfor indført bindende klimamål for kommunens klimaindsats. Det betyder, at klimaregnskabet bliver forpligtende på en helt anden måde.

-Det, at vi som embedsværk har nogle politikere, der sætter nogle mål, der skal indfries, er et positivt benspænd – for det betyder, at vi hele tiden skal forholde os til, om vores handlinger og udvikling af de forskellige indsatser skaber reelle forandringer, siger Henrik Seiding. Samtidigt er målene helt konkret forpligtende. Det betyder, at man kan blive nødt til at sætte ekstra løsninger i værk, hvis ikke årets bindende klimamål er nået.

Data er vigtigere end nogensinde før

Sideløbende med udviklingen og arbejdet med klimaregnskabet er det blevet tydeligere, at data på klimaområdet er vigtigere end nogensinde før. Både fordi det giver en mere detaljeret viden om, hvad rent faktisk sker, men også fordi at data får værdi for os som mennesker på en anden måde, jo tættere det kommer på vores virkelighed.

-På mange måder er ambitionen om CO2-neutralitet både meget konkret og meget abstrakt. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe data, som meget præcist ned i enkelte områder kan være med til at gøre det tydeligt og relaterbart, hvor det giver værdi at sætte ind. Jeg synes, det er en overset funktion ved data – at data, hvis det bliver konkret nok, i sig selv kan være med til at skabe nye handlinger, fordi man meget konkret kan se, hvilken forskel man gør, siger Henrik Seiding.

På den måde er data blevet et af de instrumenter, man arbejder med i forhold til medarbejderne i Aarhus Kommune. Kommunen som virksomhed er nemlig også underlagt krav om CO2-neutralitet i 2030.

-Her spiller data igen en vigtig rolle, da man kan komme ganske nært, hvor det er, at de enkelte afdelinger har udfordringerne, og dermed så kan sætte ind, hvor man får de bedste resultater, siger Henrik Seiding.

Klimaregnskab for Aarhus Kommune som samfund 2020 /Tons CO2E, udledning og optag

Fakta:

Klimaregnskaberne udarbejdes en gang årligt og afrapporteres til byrådet i første kvartal. Byrådet behandler klimaregnskabet på samme møde som det økonomiske regnskab.

Klimahandlingsplanen omfatter hele samfundet, og derfor står alle forvaltninger med en vigtig opgave i samfundets grønne omstilling. Hvert projekt skal levere en lille brik i det store puslespil.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Udviklingskonsulent

Hans Christian Bugge

Aarhus Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - Oktober 2022

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny