KL: Kommuner er garanter for det gode lokalmiljø

Huse skal passe til det liv, vi gerne vil leve. Og da kommunerne er det forum, hvor alles interesser mødes, er det også i kommunerne, at vi bedst tager beslutninger om lokal planlægning, byggesagsbehandling og tilpasning af boligudbuddet. KL arbejder for at bevare stærke kommunale handlemuligheder på de tre områder.

I disse år er der pres på kommunerne for at understøtte vækst, kvalitet og udvikling i byggeriet. Det er en udfordring, som vi arbejder målrettet med hver dag, og hvor vi har taget store service-spring fremad.

Kommunen er det forum, hvor forskellige interesser mødes, og kommunen skal sikre, at byggeriet går ordentligt til og passer bedst muligt ind i de fælles værdier, som det byggede miljø er udtryk for. Derfor er der grund til at fremhæve tre områder, hvor kommunens handlemuligheder fortsat skal være stærke: Lokalplaner, lokal byggesagsbehandling og lokal tilpasning af boligudbuddet.

Lokalplan som anker for kvalitet og værdi

Lokalplaner sikrer fællesskabets indflydelse på, hvordan det fysiske lokalmiljø bevares og udvikles. Byggeriets sammenhæng med lokalplaner skaber værdier, som at have en velfungerende og levende by med kvalitet i bymiljøet. Kvalitet skaber værdier for dem, der har investeret i naboejendommen. Og en bygning skal fungere for alle dem, der færdes i den, når arkitekter og entreprenører er videre til næste projekt.

En række analyser, blandt andet i regi af Produktivitetskommissionen, har anført, at den manglende produktivitetsstigning inden for byggebranchen blandt andet kan skyldes begrænsede muligheder for, at branchen kan høste gentagelsesgevinster. Argumentet er, at blandt andet kravene i kommunernes lokalplaner om bebyggelsesprocent, æstetik med videre spænder unødigt ben for standardbyggerier og dermed for, at der kan bygges i større serier.

Men der er allerede lavet undersøgelser, som netop viser, at der er en sammenhæng mellem investeringer i bykvalitet og værdien af de enkelte ejendomme. Et velfungerende byliv betaler sig. Det er attraktivt for både virksomheder, private borgere og turister. At fjerne muligheden for at regulere bygningshøjde, bebyggelsesprocent samt æstetik vil være et problem for de fleste af landets kommuner, men særligt problematisk vil det være i de tæt befolkede områder.

Hver fjerde kommune har allerede formuleret sin egen arkitekturpolitik, og flere er på vej. Kommunerne ved, at kvalitet i og sammenhæng mellem det enkelte byggeri og den omgivende by er meget vigtig. Regeringen har selv i februar 2014 vedtaget en ny arkitekturpolitik, der understreger kommunernes centrale rolle i bevarelse og udvikling af det byggede lokalmiljø.

Derfor arbejder KL for at sikre, at lokalplaner fastholdes som et centralt, kommunalt styringsredskab til at sikre kvalitet og værdi i det byggede miljø.

Lokal sagsbehandling for bedste service og sikkerhed

Som livsnerven i det kommunale selvstyre hænger byggesagsbehandlingen uløseligt sammen med planlægning og miljøopgaver i kommunerne. Hvert sted har sine særlige forhold at tage hensyn til. Og hvert sted har kommunen lokal viden, som bidrager til at udfordringer ved nye byggerier bliver løst.

I kommunerne arbejder vi hver dag for at blive mere erhvervsvenlige. Det gør vi ved at have én indgang for virksomheder til kommunerne. Det gør vi ved at invitere til åbne dialoger om nye ideer og projekter, inden de konkrete planer for nye byggerier er udformet. Og det gør vi ved at understøtte de digitale muligheder, som nu med ansøgeportalen Byg&Miljø.dk giver samme ensartede adgang i hele landet.

Vi kan få mere kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen. Det kræver, at vi ser på, hvor kommunerne bruger overflødig tid. Meget tid går med ufuldstæn-dige ansøgninger, hvor rådgivere eller borgere mangler at give kommunen den rigtige information. Og meget tid går med at fortolke lovgivning, som er svær at forklare og forsvare. Derfor skal der andre initiativer til end centrale løsninger og benchmarking, hvis vi skal forbedre samarbejdet mellem kom-muner og ansøgere endnu mere.

KL og KTC har foreslået staten en række punkter, som ret hurtigt vil kunne omsættes, så brugerne oplever mere effektiv byggesagsbehandling. Det hand-ler om at klarlægge behovet hos brugerne, klargøre love og regler samt forøge muligheder for certificering af rådgivere. Disse tiltag kan ske, uden at vi som samfund skal gå på kompromis med vores lokalmiljøers kulturarv, borgernes brandsikkerhed eller et rent miljø. Den professionelle viden i kommunerne er den bedste garanti for sikker sagsbehandling.

KL arbejder på flere måder med at understøtte kommunernes indsats for service og kvalitet. I 2015 indsamles, testes og udbredes gode metoder og arbejdsgange i projektet ’Den gode byggesagsbehandling’ i samarbejde med Konstruktørforeningen. Sammen med Rambøll undersøger KL, hvordan er-hvervsvenlighed udvikles i kommunerne i takt med behovene hos forskellige typer virksomheder. Indsatserne understøtter regeringens aftale med KL om at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Lokalt boligudbud kræver tilpasning

Befolkningsudviklingen, hvor mange mennesker flytter fra land til by, betyder, at der nogle steder skal bygges, mens der andre steder skal rives ned.
I de store byer skal der udvikles nye byområder, byerne fortættes og omdannes, og der er behov for flere, billige boliger. En ny ændring af planloven giver kommunerne den efterspurgte mulighed for at planlægge byområder, så man kan få den blanding af private og almene boliger, som giver mest mening det enkelte sted.

Kommuner med befolkningstilvækst skal i de kommende år bygge nye institutioner til den kommunale service. Nye kommunale bygninger skal være fremtidsorienterede med hensyn til funktioner, energi- og klimaforhold. Kommunerne spiller her en stor rolle i at stille krav til byggeriet, som får sektoren til at tænke nyt, effektivt og bæredygtigt. Her er det vigtigt, vi deler vores erfaringer med byggeprocesser og lader os inspirere af hinandens ideer.

Særligt på landet er et stort overskud af boliger og nedlagte erhvervsejendomme – de sidste tal siger over 90.000 tomme bygninger. Tomme huse er en stor udfordring for mange kommuner, med mange afledte konsekvenser. Det er faldende huspriser, manglende lånemuligheder, utiltrækkende områder med forfaldne huse, tyveri af byggematerialer, som kan være forurenede, fare for privat spekulant-udlejning og at udsatte befolkningsgrupper tager ophold i de sundhedsskadelige huse.

Turen er kommet til landområderne

Alle disse udfordringer skyldes en strukturel udvikling i Danmark, som vi er fælles om. Derfor skal der også fælles løsninger til. Der er betydelige grænser for, hvad de enkelte kommuner selv kan gøre for at modvirke og afbøde konsekvenserne af befolkningsudviklingen. Den store økonomiske udfordring bliver kun delvist mødt af de puljer til nedrivning, som kan søges i forbindelse med byfornyelse. Forskere estimerer, at der i alt er brug for seks milliarder kroner til nedrivning og omdannelse.

KL mener, at den aktuelle befolkningsudvikling kræver en større national saneringsplan af den type, de store byer fik for 25 år siden. Nu er turen kommet til landområderne. I mellemtiden er det positivt, at aftalen om de almene boliger, som lige er blevet vedtaget, giver muligheder for at nedrive hele almene boligafdelinger. Mange almene boliger kan ikke udlejes, da der ikke er beboere til dem, og da de er utidssvarende og lokaliseret forkert i forhold til fremtidens behov.

Uanset om det er almene boliger, private huse, produktionsvirksomheder, kontorbygninger eller kommunale institutioner, vil og skal kommunerne være med til at sikre et sundt, sikkert og smukt lokalmiljø, som rummer fremtidens aktiviteter.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Jørn Pedersen

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

KL: Kommuner er garanter for det gode lokalmiljø

Lokalplan som anker for kvalitet og værdi

Lokal sagsbehandling for bedste service og sikkerhed

Lokalt boligudbud kræver tilpasning

Turen er kommet til landområderne

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper