Ja tak! Gerne et klimavalg mere

I de danske kommuners Teknik- og Miljøforvaltninger håber vi på en reprise af folketingsvalget i 2019, hvor klima kom ind på en førsteplads af de ting, der optog vælgerne. Denne gang skal det gerne ske til det kommende kommunevalg.

Og vi skal nok også være realistiske og sige, at der derudover er behov for et par klimavalg yderligere, for at de nødvendige beslutninger kommer på plads både i stat og kommuner. Vi ved, at vi i kommunerne har en kæmpe opgave med at omstille en lang række af vores rutiner og serviceydelser, både for at sikre, at vi selv bliver 0-emissionskommuner, og for at understøtte, at den nødvendige udvikling sker hos borgere og virksomheder i vores kommuner.

Men hvorfor er det så vigitgt det med klimavalget?

Det er selvfølgelig vigtigt for at holde også de bestemmende politikere op på vigtigheden af dagsordenerne, det skal jo ikke kun være vigtigt i skåltaler, men også når pengene skal findes til det administrative arbejde med klimaet og til de konkrete klimaprojekter.

I skrivende stund er vores byrådspolitikere ved at lave de kommunale budgetter - de første kommuner er faktisk færdige med deres budgetter. Og når du læser artiklen, så har alle kommuner lavet budget, og så kan vi se, om der faktisk også kom penge bag de mange ord om, at kommunerne skal gøre noget for klimaet.

"Staten har så at sige ikke endnu tænkt kommunerne rigtigt ind i klimaligningen. Det betyder, at hvis vores lokalpolitikere skal leve op til de mange klimaløfter, der er givet i mange kommuner, så sker det på bekostning af den øvrige velfærd, kommunerne leverer. "

Dog skal det siges til forsvar for vores kommunalpolitikere, at der ikke endnu fra staten er givet midler til en klimaindsats i kommunerne, hverken i forårets økonomiaftale eller som følge af konkret lovgivning eller i finansloven. Staten har så at sige ikke endnu tænkt kommunerne rigtigt ind i klimaligningen. Det betyder, at hvis vores lokalpolitikere skal leve op til de mange klimaløfter, der er givet i mange kommuner, så sker det på bekostning af den øvrige velfærd, kommunerne leverer. Det er selvfølgelig en prioritering, som mange andre end vores lokalpolitikere laver, men også en meget svær prioritering, hvis borgerne ikke også bakker lokalpolitikerne op, når krydset skal sættes.

For tiden er næsten alle landets kommuner enten færdige med, i gang med eller ved at starte op med DK2020-planer. DK2020-planerne holder os jo mere målbart fast på, at CO2 måles i ton og ikke blot i varm luft, det er dejligt og en stor hjælp for os ”teknikere” i kommunerne. Med det mener jeg, at vi ofte mødes med forestillinger om, hvad der virker, og hvor meget det virker. Det mudrer debatten, når vi ikke helt klart kan sige, hvor mange træer vi skal plante for at få den samme CO2-effekt, som hvis vi indkøber elbiler i hjemmeplejen, omlægger kosten i kantinen eller får omlagt oliefyr til varmepumper i en landsby.

Så herfra blot et stort ønske om faglige, saglige løsninger, bakket op af politikerne og en befolkning, der er helt med på, at klimaet er den største udfordring, vi endnu har haft i dette årtusinde.

Til sidst vil jeg blot sige mange tak for jeres tillid de seneste 4 år, hvor jeg har fået lov til at bestride posten som formand for KTC. Nu er det tid til at give stafetten videre.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Afgående formand for KTC

Lars Mørk

Bragt i

Teknik & Miljø - Oktober 2021

Faglige emner

KTC Foreningen›Magasinet TEKNIK & MILJØ

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Ja tak! Gerne et klimavalg mere

Men hvorfor er det så vigitgt det med klimavalget?

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper