Innovativ klimatilpasning med borgere

Nye relationer mellem borgere og professionelle fagfolk i arbejdet med klimatilpasning handler ikke kun om nye borgerroller. De skal modsvares af nye roller og kompetencer blandt de professionelle i kommuner, forsyningsselskaber og organisationer, der skal skabe rammer for og facilitere borgernes aktive deltagelse. Målet er at realisere visionerne om, at vand skal skabe værdi.

Klimatilpasning handler ikke kun om at sikre os og vores værdier imod et forandret klima, men også om at udnytte de mange muligheder, der åbner sig, når vi skal lave store forandringer i vores byer og landområder, og ikke mindst bruge rigtig mange penge på det. Vi skal også leve op til nye visioner om at udvikle klimarobuste samfund, der skaber vand-, natur- og kulturværdier. Disse visioner tager afsæt i at re-designe og udvide byens grønne og blå strukturer til ikke kun at aflaste de overbelastede kloaker, men også at udvikle byens kvaliteter gennem multifunktionelle by-elementer, der skaber merværdi for byens borgere, virksomheder og naturen. Vand er således også blevet et værdiskabende og fremtrædende element i udviklingen af robuste, levende og grønne byer. Det rejser naturligvis en række udfordringer for praktikere, der skal realisere disse visioner.

Udvikling af det konkrete sted

Hvor regnvand tidligere blev til spildevand i kloakerne, skal det nu bruges som en ressource til at re-designe byen. Hvor det grønne før var primært æstetisk skal det nu bidrage til robuste, oplevelsesrige og bæredygtige byer. Selv om disse visioner om merværdi opleves indlysende, og også har vundet stor umiddelbar politisk og faglig opbakning, så udfordrer de det etablerede vandsystem på meget grundlæggende måder. De underjordiske kloaker og betonbassiner kan kontrolleres som et sektoriseret system, mens vandet, der håndteres på overfladen i byen, interagerer med mange andre netværk som fokuserer på veje og trafik, natur og byplanlægning, men også kultur, sociale problemstillinger og sundhed samt ikke mindst med borgeres og virksomheders forskellige aktiviteter og opfattelser af byen.

Det betyder, at vi som fagfolk fra forskellige sektorer ikke kun skal arbejde med vores egne praksisser og standardiserede systemer. Vi skal forholde os til konkrete ”steder” og deres liv og kvaliteter som udgangspunkt for at udvikle og tilpasse de mange systemer, der så at sige mødes på det pågældende sted.

Et aktuelt eksempel, der illustrerer mødet mellem mange forskellige sektorer, er Skt. Kjelds Plads på Østerbro i København, der netop nu klimatilpasses ”for at imødekomme fremtidens stigende mængder regn. Vi arbejder med grønne og blå løsninger, som bringer naturen ind i byen, hvor den gør livet bedre, sundere og mere socialt for Klimakvarterets beboere. ” (www.klimatilkvarter.dk) På pladsen mødes vandsystemets håndtering af regnvand med nye former for by-natur, trafikløsninger og rekreative elementer i ”Et byrum, hvor naturen får lov til at brede sig og hvor trafikken fungerer i et fint samspil med rekreative arealer.” (www.klimakvarter.dk).

For at realisere disse store forventninger må professionelle fra mange fagområder derfor engagere sig i fælles kreative læreprocesser. Dette bærer innovative løsninger, men også at vi på nogle områder må gøre op med nogle af vores hidtidige professionelle standarder og metoder. Ellers vil nye ideer blive vurderet med de eksisterende værdier og værktøjer, og derfor møde afvisning eller modstand, hvis de ikke umiddelbart passer ind.

Opgøret med den usynlige by

I det nuværende system til at håndtere regnvand og spildevand har borgerne en overvejende passiv rolle som forbrugere. Med passiv menes at forbrugerne ikke bidrager til planlægning, gennemførelse og drift af systemet. De primære relationer til de professionelle i systemet udgøres for langt de fleste borgere af en regning, der skal betales, og et telefonnummer, hvis man skulle få problemer. Denne rollefordeling hænger sammen med den historiske udvikling af de tekniske infrastruktursystemer, der sørger for samfundets vand- og energiforsyning, spildevand og affald. Vandområdet har i gennem mere end hundrede år fokuserer på at servicere borgerne, jo mere usynligt, jo bedre. Man kan sige at vi har opbygget en usynlig by. Usynlig fordi store dele af infrastrukturen er skjult under byens overflade, men også fordi vi som professionelle har håndteret dette enorme system uden borgerne har behøvet at involvere sig.

Disse relationer med borgerne er et centralt område, som kræver en omstilling. Byens borgere og brugere er helt centrale aktører i processen med at udvikle innovative løsninger, der skaber værdier til stedet: -Det er vigtigt, at beboerne inddrages i processen omkring at udvikle byrummet. På den måde får vi skabt et mere stedsspecifikt byrum, som er tilpasset til de specifikke forhold, og det liv der er i området. Processen er også vigtig for at give beboerne viden og ejerskab til projektet, så de føler sig trygge i forhold til de kommende byggegener, og så de indtager de nye grønne arealer, som deres egne, når projektet står færdigt. (Projektleder Louise Molin Jørgensen, www.klimakvarteret.dk)

Udover at borgerne spiller en vigtig rolle i designprocessen, bliver de også vigtige i den efterfølgende brug, hvor den egentlig værdiskabelse skal se. Vi har også behov nye typer af relationer med borgerne til at styrke driften af de nye typer grøn-blå natur i byern. Det opleves allerede i den første generation af klimatilpasningsprojektser som en barriere for udviklingen af nye grønne strukturer, at de kræver andre og mere ressourcekrævende former for drift end det nuværende system er opbygget til. Samlet rejser det et stort behov for nye former for planlægning, der kan styrke samproduktion mellem de professionelle og borgerne og andre lokale aktører. Vi skal arbejde systematisk for at mobilisere borgere og virksomheder i forpligtende samarbejder om stedsspecifikke løsninger.

Nye former for samarbejder

Den traditionelle borgerinddragelse i form af information og borgermøder er ikke egnede til at engagere borgerne i designprocesser og skabe ejerskab for de nye byrum.

Nye relationer mellem borgere og professionelle handler ikke kun om nye borgerroller. De skal modsvares af nye roller og kompetencer blandt de professionelle i kommuner, forsyningsselskaber og organisationer, der skal skabe rammer for og facilitere borgernes aktive deltagelse.

Kommuner og forsyninger må derfor arbejde eksplicit med at inddrage borgere og opbygge kompetencer og metoder til dette arbejde. Det er en lang proces at udvikle nye roller og relationer, men de første skridt kan være pilotprojekter, hvor kommuner og forsyninger eksperimenterer med at skabe nye samarbejder med borgere i klimatilpasningen.

På den måde kan klimatilpasning også være en løftestang for at udvikle viden, metoder og kompetencer til et øget borgersamarbejde, der kan bruges i andre sammenhænge. Kræv derfor, at der i klimatilpasningsprojekterne er fokus på og sættes ressourcer af, der gør det muligt eksplicit at arbejde innovativt med borgerdeltagelse og udvikle nye typer af samarbejder med borgerne.