Heldigvis har Danmark kloge kommuner

Jeg er kun blevet bekræftet i, at vi i Danmark har en decentral struktur, som vi skal værne om, og jeg har kun ros til projekterne, skriver minister for energi-, forsynings- og klimaområdet, Lars Chr. Lilleholt, her i sit indlæg om evalueringen af 14 partnerskabers arbejde om strategisk energiplanlægning med baggrund i Energiaftalen af 2012.

Danmark er et lille land – men et lille land med store forskelle. Hvad der gavner ét sted i landet, er ikke nødvendigvis det rigtige et andet sted. Det gælder også i forhold til vores energisystem. Og ikke mindst i forhold til omstillingen af vores energisystem, så vi kan gå en forsyningssikker og fossilfri fremtid i møde.

Danmarks energiforsyning og CO2-udledning er underlagt både nationale, europæiske og internationale rammer og målsætninger. Men det konkrete arbejde med at planlægge varme- og energiforsyningen foregår hverken på Christiansborg eller i Bruxelles. Det foregår i kommunerne, fordi det er her man ved, hvordan lokalsamfundet bedst bidrager til et lavere energiforbrug. Til gengæld er der ikke noget krav om samarbejde på tværs af kommunegrænser i forhold til energiplanlægning. Det kan betyde, at den samme dyre, dybe tallerken bliver opfundet to gange – eller værre, at den ene kommune udvikler tiltag, der i virkeligheden modarbejder de tiltag, som man gør i andre kommuner eller regioner.

Kloge kommuner

Heldigvis har vi kloge kommuner i Danmark. Det gælder fx de næsten 20 kommuner, der sammen med Region Midtjylland, 13 lokale energiselskaber, to universiteter og Samsø Energiakademi har sat sig sammen og udformet Midt.Energistrategi – et fælles bud på regionens fremtidige energistrategi. Det gælder de ni fynske kommuner, der sammen med fem forsyningsselskaber, 36 studerende, Centrovice og Udvikling Fyn, der med Energiplan Fyn har fremlagt et bud på en fælles fynsk plan for energiinvesteringer. Og det gælder hovedstaden, der med sine 29 kommuner, forsyningsselskaber og regionsrådspolitikere er gået sammen om Energi på Tværs – en fælles vision for en fossilfri hovedstad med en sikker og effektiv energiforsyning, der vel at mærke er til at betale for borgerne.

Partnerskaberne og viljen til at tænke på tværs, for at tænke sammen, er et træk der går igen i de tre eksempler. Og de står heldigvis ikke alene. Baggrunden for arbejdet med en koordineret energiplanlægning er Energiaftalen fra 2012. Med Energiaftalen suppleret med en statslig pulje, blev der afsat 25 mio. kr. til at fremme strategisk energiplanlægning (SEP) på tværs af kommunerne. Her blev i alt 14 forskellige partnerskabsprojekter gennemført med det formål at beskrive, hvordan lokale og regionale partnerskaber kan bidrage til omstillingen af det danske energisystem frem mod 2050.

Der har altså været tale om virkelig lokal forankring. Derfor ligger der nu også en række visioner og planer for et fremtidigt samarbejde rundt om i landet, som gavner på flere planer

Ros til projekterne

De 14 partnerskabers arbejde er nu blevet evalueret, og som ansvarlig minister for energi-, forsynings- og klimaområdet har jeg kun ros til projekterne. Partnerskaberne er efter min mening et rigtigt godt eksempel på, at lokalmiljøer og kommuner spiller en helt central rolle i Danmarks energiomstilling. Jeg er kun blevet bekræftet i, at vi i Danmark har en decentral struktur, som vi skal værne om. Projekterne har involveret kommunale og regionale myndigheder, energi- og forsyningsvirksomheder, virksomheder, universiteter og borgere. Der har altså været tale om virkelig lokal forankring. Derfor ligger der nu også en række visioner og planer for et fremtidigt samarbejde rundt om i landet, som gavner på flere planer. Det gavner borgerne, at de får de løsninger, der passer til dem – dvs. løsninger, der holder omkostningerne nede og energi- og forsyningssikkerheden oppe. Løsninger, der gavner og involverer de lokale virksomheder og giver mulighed for vækst og arbejdspladser. Og selvfølgelig løsninger, der gavner vores klima og vores fælles vision om en fossilfri fremtid i Danmark.

Har grebet bolden

Det er for mig at se noget af det afgørende for fremtidens forsyning. Når vi i regeringen taler om grøn realisme, så er det med tryk på begge ord. Ingen er imod, at vi skal være fossilfri. Men vi er imod one size fits all-løsninger og tiltag, der ødelægger de lokale erhvervs- og vækstmiljøers handlerum og udvikling. Derfor er det så vigtigt, at kommunerne har grebet den bold, de fik med Energiaftalen i 2012, og at de nu selv tager ansvar for at spille den videre med hinanden.

Kommunernes Landsforening har bedt mig om, at vi kan fortsætte en dialog om den strategiske energiplanlægning. Det vil jeg meget gerne. Men mit afsæt er, at videndelingen og energiplanlægningen stadig skal forankres lokalt. Vi har serveretten til mange tiltag på Christiansborg, men skal vi lykkes med fremtidens forsyning, er det i høj grad de lokale samarbejder og initiativer ude i regioner og kommuner, der skal i spil.

Vi har serveretten til mange tiltag på Christiansborg, men skal vi lykkes med fremtidens forsyning, er det i høj grad de lokale samarbejder og initiativer ude i regioner og kommuner, der skal i spil

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Energi-, forsynings- og klimaminister (V)

Lars Chr. Lilleholt

Bragt i

Teknik & Miljø august 2016

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Heldigvis har Danmark kloge kommuner

Kloge kommuner

Ros til projekterne

Har grebet bolden

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper