Hæv ambitionsniveauet for klimatilpasning

Klimaændringer tvinger os til klimatilpasse vores kommuner for milliarder af kroner. Hvis vi tænker os om, tænker på tværs og tænker i synergier, kan vi få meget mere for pengene end blot at modstå skybrud, stormflod og stigende vandstand.

Lad os hæve ambitionsniveauet, når vi klimatilpasser

Vi hører ofte, at klimatilpasningsprojekter skaber nye, smukke byrum og rekreative muligheder. Men synergi - eller merværdi – kan være meget mere end det. Det er også en synergi, når vi fjerner kvælstof, eller når vi skaber ny natur eller større biodiversitet, samtidig med at vi beskytter mod klimaforandringerne.

Og hvorfor stoppe ved én synergi? Hvorfor ikke udvikle projekter, der har to, tre eller flere synergier? Synergier handler jo grundlæggende om at få mest mulig nytte ud af de penge, vi som samfund investerer i klimatilpasningen - flere bundlinjer i samme projekt.

Et redskab til at løfte ambitionsniveauet kunne være en mærkningsordning, der skaber større synlighed omkring synergierne i klimatilpasningsprojekter. Vi forestiller os en mærkningsordning med inspiration fra energimærkningen, hvor klimatilpasningsprojekter klassificeres i en skala fra A til F-projekter. F er et klimatilpasningsprojekt, som alene håndterer vandet, men uden nogen form for synergieffekt eller merværdi. E-projektet har én synergi, D har to, C har tre, B har fire og A har fem synergier eller flere.

Mærkning giver synergierne synlighed

’Vi arbejder med et A-projekt, fire C-projekter og fem D-projekter’. Sådan kunne man forestille sig, at det kommer til at lyde i fremtiden, hvis vi gennemfører en mærkningsordning, og på den måde gør det meget nemt for borgere, politikere, virksomheder og fagfolk at forstå, hvor høj en kompleksitet et klimatilpasningsprojekt har. Staten kunne også ved tilskud til projekterne stille krav om minimum et C projekt.

Pointen med en mærkningsordning er at skabe en fælles forståelses- og referenceramme for vores klimatilpasningsprojekter, som alle kan tale ud fra. På den måde får vi skabt en større synlighed omkring synergieskabelse og et større fokus på, at synergierne er vigtige for at få mest mulig gavn af de ressourcer, der investeres. Synergier er nemlig først og fremmest udtryk for, at vi tænker tingene sammen i helheder og bruger pengene, så det skaber størst mulig værdi.

Det ikke er nogen kunst at lave et F eller E-projekt. Det kan og gør alle. Den virkelige kunst er at udvikle projekter, hvor vi er helt oppe at ringe med fire eller fem synergier – hvor vandhåndtering går hånd i hånd med fx sundhedsfremme, ny natur og næringsstoffjernelse.

Barrierer for synergier

Vi oplever, at der i kommunerne er et højt ambitionsniveau og fokus på at skabe synergier baseret på helhedsplaner, selvom der er en række barrierer. Den helt ekstreme sektortænkning i styrelser, bekendtgørelser og ”pengekasser” gør, at det virkelig er op ad bakke at tænke i helheder.

Den største barriere for at skabe synergier og få mest muligt ud af klimatilpasningsprojekterne i kommunerne er staten, der ikke anerkender de hindringer, som love og regler lægger for dagen, når kommuner, rådgivere og forsyningsselskaber tænker på tværs. Lovgivningen i sin nuværende form er indrettet på en sådan måde, at det inviterer til kassetænkning og til at få mest muligt ud af de midler, vi som samfund investerer på området.

Vi opfordrer derfor til et serviceeftersyn af lovgivningen med henblik på at fremme helhedstænkning. Hvorfor må der eksempelvis ikke anvendes 5 pct. af midlerne i vådområdeprojekterne til småbroer, stier og opholdssteder, så vådområderne kan blive et rekreativt aktiv for lokalområdet?

Vi har en forståelse for kompleksiteten omkring den statslige finansiering og de lovgivningsrammer, som gælder, når der er tale om en takstfinansiering, skattefinansiering eller finansiering via EU-midler såsom landdistriktsmidlerne. Men vi har til gode at møde borgere, der ikke ryster på hovedet over, at det ikke kan samtænkes bedre. Her er et oplagt område for regelsanering.

Vi håber fra KTC, at en mærkningsordning for klimatilpasningsprojekter kunne være med til at bane vejen for en større national, strategisk satsning på at høste de mange mulige synergier, når vi klimatilpasser, stimulere kreativiteten og være med til at nedbryde den kassetænkningen, der forhindrer, af vi får mest muligt ud af de penge, vi som samfund investerer.

Case: Kolding - Fyrtårnsprojektet Seest Mølleå

Af Peter Thomassen, projektleder og biolog, By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune

I Kolding har byrådet vedtaget, at alle klimatilpasningsprojekter skal udvikle minimum to synergier udover at håndtere de øgede vandmængder. Projekterne skal med andre ord skabe en høj grad af merværdi.

Udfordringerne i Kolding, når vi taler om kraftig eller langvarig regn, ligger især i byens topografi. Vest for byen ligger Kolding Ådal med adskillige vandløb, som modtager store mængder regn fra de omkringliggende højdedrag. I ådalen har regnvandet svært ved at sive ned i jorden, fordi den ligger i et morænelandskab, hvor jorden er leret. Vandløbene ender i Kolding Å, der snor sig gennem byen. Det får åen til at løbe over, ud på nærliggende veje og i byens kældre. Det skete i 2009, 2011 og 2015 med store omkostninger som resultat.

Løsningen er at tilbageholde vandet i oplandet. Behovet for tilbageholdelse i ådalen er vurderet til et bassinvolumen på 0,75 mio. m3 fordelt på en række mindre bassiner i systemet.

Ét af områderne er ådalen ved Seest Mølleå. Åen løber i en markant ådal med stejle skrænter, så afstrømningen fra oplandet sker hastigt. Oplandet på 28 km2 udgør kun 1/10 af hele oplandet til Kolding Å, men da Seest Mølleå reagerer hurtigt på nedbør, vil vandet hurtigt nå frem til Kolding Å. Tilbageholdelse af vand i ådalen ved Seest Mølleå har derfor stor betydning i bestræbelserne på at forhindre oversvømmelser i Kolding.

Udover at forhindre oversvømmelser i Kolding by, vil fyrtårnsprojektet skabe en række synergier. Genslyngning af åen vil forøge naturværdien i området med et rigere plante- og dyreliv. Der skabes nye og værdifulde bynære rekreative arealer, som muliggør friluftsaktiviteter, oplevelser, formidling af natur- og dyreliv og formidling om klimatilpasningsinitiativer i kommunen. Endelig vil en oversvømmelse af engarealer langs åen kunne give en årlig kvælstofreduktion svarende til 41-89 kg N/Ha.

Seest Mølleå er udpeget som et såkaldt fyrtårnsprojekt af SVANA, som støtter projektet med 2,5 mio. kr.

Foto: Seest Mølleå ligger i dag mere eller mindre udrettet langs kanten af ådalen. I fremtiden vil åen slynge sig naturligt i ådalen og oversvømme engen ved kraftige regnvejrshændelser.

Case: Aalborg - Helhedsplaner skaber synergi

Af Tove Nyegaard, afdelingsleder VandMiljø og Administationscenter Miljø, Aalborg Kommune

Håndtering af vand kræver helhedstænkning specielt i forhold til den igangværende klimaforandring. Vandhåndteringen handler om byudvikling, kloakering, vandplaner, natur, klimasikring, vandindvinding, vandløbsregulativer mm. Heri er der store potentialer for interessekonflikter i håndteringen af vandet. Der er derfor et akut behov for, at vi planlægger og afvejer ud fra helhedsvurderinger.

I Aalborg Kommune arbejder vi med helhedsplaner for vand. Vi har inddelt Aalborg Kommune i 11 geografiske områder. De 11 områder er udpeget ud fra deres særlige karakteristika fx områder med meget bypåvirkning (fx Østerå og Romdrup Å), områder i et fladt marint forland, fx Mou Vildmoseområdet, eller områder i morænebakker som fx Binderup Å. De 11 områder ses i kort figur 1.

Illustration: Aalborg Kommune er inddelt i 11 geografiske områder som udgangspunkt for helhedsplaner.

Selve arbejdet i de enkelte områder er opdelt i 3 trin:
1) Screening
2) Udpegning af fokusområder
3) Implementering af konklusioner.

Trin 1 er en overordnet screening af en lang række temaer, som fx målsatte vandløb, drikkevandsinteresser, afvanding og klima, regnvandsbetingede udløb, byplanlægning mm. for at identificere de prioriterede temaer.

Trin 2 er en vurdering af sammenhænge, udfordringer og potentialer for de prioriterede temaer, hvorved de væsentligste fokusområder identificeres. Fokusområderne går på tværs af de enkelte temaer.

I trin 3 arbejdes der videre med de udpegede fokusområder, der omsættes til praktiske løsninger. Der indhentes ny viden, hvis det er nødvendigt. Fx hydrauliske undersøgelser.

Løsningerne relateres naturligvis til det enkelte område.

Implementeringen kan opdeles i 3 hovedgrupper:
1) sagsbehandling og administration
2) planlægning
3) fysiske projekter.

Eksempler på fokusområder og implementering:

Romdrup Ådal med sidetilløbet Landbækken ligger mellem byområderne Gug, Sdr. Tranders og Aalborg Øst i Aalborg og oplandsbyerne Klarup og Gistrup, og har sit udløb ved Aalborg Havn øst for Aalborg By. Ådalen og vandløbet er karakteriseret ved en forholdsvis flad bred ådal, og vandløbene har ringe fald. De yderste km inden udløbet i Limfjorden er desuden påvirket af fjordvandstanden. Vandløbene er påvirket af mange regnvandsbetingede udløb, hvoraf de fleste er uforsinkede, og forsyningen indgår som en central medspiller. I oplandet er der store vandindvindingsinteresser. Området er i stærk vækst med nye erhvervs- og boligområder, Aalborg Havn, den ny omfartsvej og et nyt supersygehus. Ådalen ligger i et landbrugsområde, og der er derfor stærke afvandingsinteresser. Der bor mange mennesker i området, og der er meget få naturarealer og dermed rekreative tilbud. Det har været nødvendigt at få gennemført en større hydraulisk undersøgelse, som også omfatter vand fra kloaknettene, for at få et overblik over udledte vandmængder og oversvømmelsesrisici. Helhedsplanen for Romdrup Å angiver følgende tiltag:

Vandløb:
Gennemførsel af vandplanindsatser, regulativrevision herunder behov for reguleringer.

Klima- og afvandingsinteresser:
Behov for etablering af nye vådområder (forsinkelse af vand), og krav til øget forsinkelse fra nye udledninger for at håndtere de klimarelaterede havstigninger og grundvandstigninger.

Grundvands- og drikkevandsinteresser:
Prioritering af nye og opdaterede tilladelser.

Natur- og rekreativitet:
Skabe flere naturområder og rekreative stianlæg.

Byudvikling og arealreservation:
Der skal udlægges nye områder til erhverv og boliger, vådområder, natur, stianlæg, LAR, samt efterlevelse af krav til nye udledninger.

Log ind for at kommentere