Artikel - Artikel 0

3. april 2025 - 14:14

Grundvandsbeskyttelse – en forudsætning for rent drikkevand – i dag og til fremtidige generationer

Alle Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD skal beskyttes, hvis vi skal sikre drikkevand til fremtidige generationer. Indsatsområder, sårbare grundvandsdannende områder og BNBO er kun en delmængde af den nødvendige indsats.

Vi har brug for, at grundvandsbeskyttelsen bliver en større del af grøn trepart NU, hvis der skal være samtænkning med den øvrige anvendelse af arealerne. Det mener KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand. Formålet med grundvandsbeskyttelsen er at sikre drikkevand til nuværende og fremtidige generationer. Men effekten af tiltagene afhænger af, at vi beskytter de rigtige områder.

Mere synergi med den grønne trepart

Drikkevand var en del af kommissoriet for Grøn trepart. Imidlertid kom drikkevandsbeskyttelse til at fylde meget lidt i den endelige trepartsaftale, hvor der især henvises til at afvente Miljøstyrelsens revidering af grundvandskortlægningen, som foreligger i 2027. Til den tid vil langt de fleste beslutninger vedrørende ændring af arealanvendelser allerede være foretaget. Det er derfor vores bekymring, at grundvandsbeskyttelse ikke i tilstrækkelig grad når at blive indtænkt i disse løsninger. Der er brug for at sikre drikkevandet i betydelige dele af landet. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt først at forhandle arealomlægninger med jordejere ift. den grønne trepart og senere at skulle forhandle grundvandsbeskyttelse med de samme jordejere. Derfor kommer faggruppen med dette opråb: Vi skal i kommunerne i videst muligt omfang – allerede fra starten – indtænke grundvandsbeskyttelse i forhold til at realisere aftalen fra den grønne trepart.

Vi skal udnytte de muligheder og opfordringer, der ligger i aftalen af den grønne trepart mht. at arbejde med synergier, herunder grundvandsbeskyttelse, og til lokalt at kunne organisere os efter behovet.

Der er et tydeligt behov for at tænke grundvandsbeskyttelsen ind i planlægningen, og det er helt nødvendigt, at de ansvarlige grundvandsmedarbejdere tidligt inddrages i arbejdet med arealomlægningerne og den videre planlægning i Vandoplandsstyregrupperne (VOS’erne). Grøn trepart vil herved medvirke til, at vi alle får endnu mere værdi ud af det store arbejde, både for klimaet, fjordene, jordejere og de fremtidige drikkevandsinteresser på én og samme gang.

Områder med særlige drikkevandsinteresser

I områder med særlige drikkevandsinteresser beskytter kommunerne det fremtidige drikkevand ved så vidt muligt at undgå eller at reducere risikoen for, at forurenende aktiviteter i forbindelse med for eksempel større virksomheder ligger i de mest sårbare områder, og/ eller ved, at der indsættes ekstra vilkår i miljøgodkendelserne for at sikre grundvandsbeskyttelsen.

Alternativt kan grundvandet beskyttes ved, at ikke forurenende arealanvendelse, som natur og grønne områder, får et dobbeltformål med både at bidrage til biodiversitet, natur for naturens skyld, at være rekreativt for borgerne og ikke mindst er med til at beskytte grundvandet.

Det er i kommunernes langsigtede arbejde med indsatsplanerne, generel planlægning og den daglige sagsbehandling, at den mest omfattende beskyttelse af de fremtidige ressourcer finder sted. En revidering af arealudpegninger, som OSD og andre nye udpegninger, medfører derfor også, at kommunernes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal opdateres.

BNBO-beskyttelse er ikke nok

Med regeringens akutplan er kommunerne godt i gang med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder ”BNBO”. Det er en god start, men for det første er BNBO’ernes arealer utrolig små, og for det andet er det kun nærområdet til vandværkernes nuværende indvindingsboringer, der bliver beskyttet - ikke de områder, hvor det fremtidige drikkevand dannes.

Det totale antal hektar BNBO, sårbare grundvandsdannende områder og indsatsområder mht. nitrat indenfor OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser). Alle tal er det totale antal hektar på landsplan.

Vi skal beskytte drikkevandet for de kommende generationer

Miljøstyrelsen har gennem årtier kortlagt områder med stor grundvandsdannelse, indsatsområder, og har iværksat en genberegning af grundvandsdannelsen. Gennem årene har styrelsen udpeget i alt 640.000 ha på landsplan som indsatsområder med stor sårbarhed og grundvandsdannelse.

I indsatsområderne skal kommuner tage stilling til en målrettet indsats overfor nitrat og pesticider mv.

Miljøstyrelsen vurderer, at deres genberegning af såkaldte nye ”sårbare grundvandsdannende områder”, vil udgøre 330.000 ha. Det vil sige nærmest en halvering af de 640.000 ha, som tidligere er udpeget som indsatsområder (IO), og hvor kommunerne, gennem indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, ihærdigt arbejder for målrettet beskyttelse af grundvandet.

De sårbare grundvandsdannende områder ligger kun i de nuværende vandværkers indvindingsoplande. En beskyttelse af disse områder imødekommer således ikke behovet for eventuelle ændringer i indvindingsstrukturen eller et behov for nye indvindingsområder og beskytter dermed ikke drikkevand for de kommende generationer.

Behov for at se på OSD igen?

Kortlægningerne og miljøstyrelsens genberegninger viser, at der sker betydelig grundvandsdannelse udenfor de sårbare grundvandsdannende områder og også udenfor indsatsområderne. Så tilbage til udgangspunktet: det er vigtigt, at vi ikke kun beskytter vandværkernes indvindingsoplande, men at vi også beskytter resten af OSD – i forskellige grader og med forskellige værktøjer, som kommunerne gør nu gennem indsatsplanerne.

Men måske kan størrelsen af OSD revideres? Kommunerne mener, at det giver mening at genbesøge OSD og bruge de mange data, der kommer fra Miljøstyrelsens kortlægning, kommunernes viden fra indsatsplanerne og vandværkernes mangeårige erfaringer. Der er dele af OSD, hvor der ikke kan indvindes drikkevand i fremtiden, fordi vandressourcen i disse områder er utilstrækkelig eller af for ringe kvalitet. Disse områder bør ikke have fremtidig status af OSD og har ikke brug for samme beskyttelse. Alt i alt giver det mulighed for, at OSD nogle steder skal udvides; og andre steder kan mindskes.

På med det lange lys

Der er brug for, at der tages stilling til, om OSD-udpegningerne beskytter vand nok til vores børn og børnebørn – det vil sige til det forventede vandforbrug frem til år 2100. Det er ikke kun nuværende indvindinger, der skal beskyttes. Vi skal også beskytte en tilstrækkelig buffer til fremtidig indvinding og indregne, at betydelige vandressourcer på grund af forureninger kan være uegnede til drikkevandsforsyning i år 2100. Den nyeste opgørelse viser, at grundvandet i over halvdelen af de nuværende indvindinger indeholder pesticider og PFAS. Der er således ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil opleve et stigende pres på grundvandsressourcen og et behov for alternative steder indenfor OSD, hvor der kan etableres nye kildepladser.

Velbeskyttede grundvandsressourcer skal altså fortsat tænkes bredt ud i OSD-områderne. Det er afgørende nødvendigt for at kunne fremtidssikre tilstrækkeligt med rent drikkevand fra grundvand, hvor simpel vandbehandling – også i fremtiden – vil udgøre kernen i den danske drikkevandsforsyning. I nogle geografiske områder oplever vi, at grundvandet i OSD er forurenet, og hvor en langsigtet beskyttelse er vigtig både for at sikre mod yderligere forurening og med henblik på over tid at kunne genoprette grundvandets kvalitet. Da grundvandsressourcen er en vigtig brik i hele vandkredsløbet, vil beskyttelsen af grundvandet også få betydning for vandkvaliteten i vandløb og våde naturområder, hvilket har stort fokus i vandområdeplanerne.

Opsummering

Formålet med dette opråb er:

1) at få beskyttet tilstrækkelige grundvandsdannende og sårbare arealer udenfor de nuværende indvindingsoplande, så der i fremtiden er mulighed for at etablere nye kildepladser samtidigt med, at grundvandskvaliteten i de nuværende indvindingsoplande sikres mod forringelse.

2) som en naturlig del af dette fokus, bør grundvandsbeskyttelse have en langt større rolle i forbindelse med arealomlægningerne, som nu sker i henhold til grøn trepart.

Om KTC's faggrupper

I KTC´s faggrupper sidder faglige medarbejdere geografisk repræsentativt for landets kommuner
KTC’s faggrupper laver høringsbidrag, som KL bruger i sine høringssvar til Christiansborg
KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand har blandt andet en faggruppe under sig, som arbejder målrettet med vand, og det er denne gruppe, som med sin store faglighed arbejder med, at der bliver lavet de mest hensigtsmæssige løsninger for at beskytte vores grundvand.
Gruppen har bidraget med sin faglighed og tekst til denne artikel

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

KTC Faggruppen for Miljø og Grundvand - Vand

KTC

Kommunikationskonsulent

Redigeret af Anne Dyrholm

KTC

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2025

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny