Grøn samskabelse i Frederikshavn

Grøn samskabelse forudsætter både lokalt engagement, politisk vilje og en ny tilgang i forvaltningerne, der har været vant til både at planlægge, projektere og drifte forskellige grønne faciliteter. I Frederikshavn er der gode erfaringer med en ny arbejdsdeling på det grønne område.

Som alle ved, er den kommunale service under pres. Ikke alene fordi vores finansielle evne til at levere alt det, der efterspørges, er begrænset, men også fordi vores borgere i stadig stigende omfang vil være med i processerne omkring vores ydelser. Det skaber et pres på vores måde at opfatte den kommunale rolle. Hvor vi traditionelt har set os som både de, der planlægger og projekterer og også udfører og driver aktiviteter for borgerne, er der nu flere spillere på banen. Dette kan enten ses som en ulykke, der må begrænses, eller som en styrke, der kan udnyttes. Vi har i Frederikshavn valgt at gøre det sidste, og som det kan ses af de følgende eksempler, har vi været i gang længe – også længe før fænomenet fik betegnelsen ”grøn samskabelse”.

Her en række eksempler på, hvordan vi konkret arbejder med tilgangen i Frederikshavn kommune. Alle disse aktiviteter har kun kunnet realiseres, fordi der har været en lokalt engagement og en politisk vilje til at understøtte dette engagement. Samtidig har det været en forudsætning, at den kommunale organisation har kunne respektere det nødvendige armslængdeprincip, således at man lokalt har kunne udfolde sig på sine egne præmisser. Resultaterne taler for sig selv. Der er ikke noget at være bange for.

Bangsbo Botaniske Have

Idéen til at skabe en botanisk have omkring Bangsbo blev i sin tid fostret af tre haveinteresserede borgere, der syntes, at haveanlægget omkring herregården havde fortjent at være mere end blot en græsplæne og nogle bede med udplantningsplanter. Frederikshavn kommune fik forelagt idéoplægget på et kommuneplanlægningsmøde og fandt ideen god, og det blev startskuddet til Bangsbo Botaniske Have, Frederikshavn.

Den 29. november 1988 blev den selvejende institution Bangsbo Botaniske Have stiftet, med det klare formål at tilbageføre parken omkring Bangsbo Hovedgård til fordums tiders blomsterpragt, og de tilstødende arealer til en botanisk have til glæde for byens borgere og dens turister, men også som ekskursionsmål for skoler og læreanstalter.

Planerne for områderne blev udarbejdet af landskabs-arkitekt Frans Ameys fra Aalborg, og Frederikshavn byråd godkendte mandag den 23. august 2004 lokalplanen for området. Den 24. november 2011 indgik Bangsbo Botaniske Have og Frederikshavn kommune en 10 årig partsaftale om drift og udvikling af Haven.

Denne aftale betyder, at Frederikshavn Kommune betaler den selvejende institution en pengesum, med henblik på at varetage opgave. Man er således en naturlig del af hele det rekreative område i Bangsbo, hvor en stor part ligger i den kommunale driftsplanlægning, men man har også en stor grad af selvstændig beslutningskraft inden for sit geografiske område. Aftalen har betydet en væsentlig mobilisering af lokale aktive, der tager del i arbejdet – både i driften men også som gode ambassadører for området.

Knivholt Hovedgård

Byen Frederikshavn er i vidt omfang etableret på Knivholts jorder, og der var derfor en stor planlægningsmæssig interesse i at erhverve gårdens jorder. Dette skete løbende op gennem årene, hvorefter man i 1988 erhvervede selve gården med tilhørende bynær skov. Gården overgik således i kommunalt eje, men ingen vidste i grunden, hvad den skulle bruges til.

Efter en lang proces med inddragelse af en række lokale foreninger stod valget i 1990 mellem at rive gården ned, eller at udnytte de store bygninger til en lang række formål. Byrådet valgte den sidste løsning og samtidig blev det besluttet, at man ville søge etableret en forening, der kunne står for den daglige drift og udvikling af ejendommen. Denne forening blev tildelt et årligt kommunalt tilskud, og der blev tilknyttet en kommunalt finansieret bestyrer.

Herefter har foreningen med en bestyrelse i spidsen i samarbejde med bestyreren stået for udviklingen af området, der fra, at have været en perifer og ukendt lokation, nu er en integreret del af byens liv med en mangfoldighed af arrangementer, foreningsaktiviteter og udstillinger.

Bestyrelsen er sammensat at en lang række foreninger og kommunale repræsentanter, men kommunen har ikke et flertal. Det er vigtigt for at fastholde engagementet og måske også nytænkningen.

Resultatet af arbejdet siden 1988 har været, at hele gårdanlægget er gået fra at være en ruin til nu at være en velholdt og attraktivt opholdssted, med en stor variation af brugere.

Borgerforeningsejede anlæg i oplandsbyer

I kommunen findes en række grønne anlæg i oplandsbyer som Syvsten, Thorshøj, Dybvad, Skæve og Præstbro m.fl. som borgerforeningerne ejer. Anlæggene er centralt placerede i byerne. Fælles anlæggene er, borgerforeningerne er trængte og har svært ved økonomisk at løfte driften af anlæggene til de niveau de ønsker.

Borgerforeningerne lægger meget frivilligt arbejde og ressourcer i forskønnelse af anlæggene, der har en stor rekreativ og samlende værdi i de mindre oplandsbyer, hvor anlæggene ofte er de eneste grønne arealer i byzonen og samlingspunkter for aktiviteter og friluftsliv.

Center for Park og Vej har tidligere forestået vedligeholdet, men opgaven er bortfaldet grundet besparelser. Problemet er blevet afhjulpet med en bevilling på 100.000 kr. årligt (TU disp. Pulje) under samme rammer som ”shelteraftalen”. Center for Park og Vej har derfor indgået en række driftsaftaler omkring anlæggene, således at borgerforeningerne har fået udleveret værktøj og redskaber til det mandskabstunge arbejde og Center for Park og Vej løser den maskintunge og specialiserede opgaveløsning.

Det er borgerforeningerne der udstikker visioner og fremtid for anlæggene og et samarbejde om, hvordan det bedst muligt omsættes til praksis, så der opnås mest muligt for pengene.

Mountainbike baner

Møllehusskoven er en kommunal skov midt i Frederikshavn by og ligger direkte op af det rekreative Bangsbo-området.

Bangsbo er det primære udgangspunkt for mountainbiking og her har den lokale moutainbikeklub, MTB Frederikshavn også slået sig ned med klubhus og værkstedsfaciliteter.

Frederikshavn Kommune, Park & Vej har haft som ambition at rammen for, at de frivillige selv kunne lave et ruteforløb i den forholdsvis lille, men meget bynære skov. Målet er at tilgodese klubbens behov for at lære nye brugere teknikken, som kræves for at kunne færdes sikkert på mountainbike – en slags MTB-kravlegård. Skoven eksisterende vandrestier blev genetableret i stigrus, for at forbedre og synliggøre stierne. Herefter blev traceet markeret direkte i skovbunden og tekniske forhindringer, hop, drop, sving, blev lagt naturligt ind i terrænet. Tillige blev der lavet alternativ-rute, sådan alle ville kunne køre på sporet.

Park & vej har foruden, bistand med tilladelser, leveret materialer og leverer i mindre omfang maskinydelser (minigraver, motoriseret trillebør). Når sporet er færdigetableret, er det MTB-frederikshavn, der står for vedligeholdelsen af sporet i skoven.