Grøn omstilling er ikke grøn forretning

Det er svært at arbejde på tværs både i videnskab og forvaltning, men det er afgørende, at vi bringer forskellige discipliner sammen for at forstå og for at kunne handle, mener professor Katherine Richardson

Diagnosen er klar for havbiolog og professor Katherine Richardson, Københavns Universitet. Sikkerheden for, at vi som mennesker skaber klimaforandringer er meget høj, så der er ingen grund til at undlade at handle.

- Der er altid usikkerheder ved de beslutninger, vi tager, men når FNs klimapanel vurderer, at der er over 95 pct. sikkerhed for, at vi skaber klimaforandringer, så har vi altså så stor en sikkerhed, som vi ikke får i mange sammenhænge, hvor vi skal træffe beslutninger, siger Katherine Richardson. Og beslutningen kan ingen være i tvivl om: CO2 –udledningen skal nedbringes.

- Det er EUs målsætning, at vi med afsæt i 1990 skal reducere vores CO2-udledning med 80 til 95 pct. i 2050. En vigtig pointe er, at udledningen skal ske inden for alle sektorer, der bidrager til udledningen, også landbrug og transportsektoren. Vi kan ikke nå så store reduktionsmål, uden at alle områder bidrager, det siger sig selv, siger Katherine Richardson.

Den samlede danske CO2-udledning betyder ikke meget globalt, men vores per capita bidrag er meget højt. Med mindre vi kan finde på et særligt etisk argument for, hvorfor danskerne skal have lov til at udlede 10 – 20 gange den globale per capita gennemsnit, så skal danskerne selvfølgelig også reducere udledningerne. Målet er 1-2 ton CO2 per person i 2050, hvis vi skal nå et 2 graders mål.

Handler ikke om fairness

- Klimaproblematikken er interessant, fordi den understreger behovet for miljøforvaltning på det globale plan. Problemet er bare, at vi ikke har en global myndighed, der kan udvikle og håndhæve reguleringen. Det gør det vanskeligt , men absolut ikke umuligt at lave en global miljøforvaltning, siger hun.

Klimaindsatsen kræver investeringer, og det betyder, at økonomien har stor betydning, men perspektivet må flyttes.

- Nogle spørger fx, om det er fair, at landbruget skal reducere CO2-udledningen, men det handler ikke om ”fairness”, men om at alle sektorer skal bidrage, hvis vi skal nå den emissionsreduktion, som kan bremse de menneskeskabte klimaforandringer, siger Katherine Richardson.

En ny tilgang

Afsættet er naturvidenskabeligt for professor Katherine Richardson, og det er også med det perspektiv, at hun vurderer de offentlige forvaltninger.

- Videnskaben har været god til at få styr på enkeltdelene isoleret set. Men det er ikke godt nok at se på klima og biodiversitet hver for sig. Og det er heldigvis en erkendelse, som breder sig. Den tilgang er jo også aktuel, når vi taler om offentlig forvaltning, hvor vi er tvunget til at arbejde sammen for at være effektive og innovative. Klimaopgaverne kan ikke løses isoleret i et klimaministerium eller i den kommunale miljøafdeling. Det er meget svært at arbejde på tværs både i videnskab og forvaltning, og det er afgørende, at vi bringer forskellige discipliner sammen for at kunne forstå systemer og agere, vurderer hun.

Der er en indbygget konflikt, når man skal bringe de forskellige områder og discipliner sammen. Udviklingen skal skabes både ved, at man ledelsesmæssigt beslutter en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, men også ved at man i praksis-arbejdet tager initiativer til arbejde på tværs af disciplinerne.

- Forandringerne kommer ikke til at ske af sig selv, og jeg tror, at udfordringen er den samme for både offentlige forvaltninger og private virksomheder, siger hun.
Tilsvarende oplever Katherine Richardson, at universitetssystemet er tungt i forhold til at oprette og vinkle uddannelserne på tværs af disciplinerne og mod helhedsorientering. Men det er meget vigtigt, at man i forvaltningerne prøver at se ”ud over kanten” og prøver at se på, hvordan tingene kan udvikle sig, lyder hendes vurdering.

Grøn omstilling er ikke forretning

Klimaindsatsen giver en mængde innovationsmuligheder, og det perspektiv fremhæver Katherine Richardson også.
- Jeg synes, det er et forkert sted at starte, når man, som mange gør, oversætter grøn omstilling til, ”nu skal vi tjene penge på miljø”. Det er helt forkert. Grøn omstilling handler i virkeligheden om at udvikle muligheder i respekt for ressourcerne med fokus på genbrug og anvendelse af fornybare ressourcer, siger hun.

Business-cases finder hun uinteressante. Det vigtige er at have fokus på, hvor vi skal gøre noget, men hvor der ikke umiddelbart er en business-case.

- Hvis noget, vi burde gøre for at sikre vores miljø for fremtidige generationer, ikke kan ”betale sig”, så har vi skruet rammerne for vores økonomi forkert sammen. Hun peger også på læren af 70`ernes oliekrise.

– Her satte man barren højt og krævede udgiftstunge tiltag bl.a. i form af energieffektiviseringer. Det har givet vækst i følgeindustrierne og har været jobskabende i et sådan omfang, at vi nu har gode eksportindtægter og så at sige lever højt på, at vi gjorde noget, der var lidt dyrere dengang. Det perspektiv må vi ikke glemme i Danmark i jagten på business-cases med kort afskrivningstid, siger Katherine Richardson.
Modsat er det nogle stærke kræfter, man slipper løs, når man f.eks. afgiftsbelægger eller undlader at afgiftsbelægge et givent forbrug.
- Jeg er enormt bange for det, der sker nu, hvor vi erstatter kul med biomasse.

Prisen på biomasse vil stige i værkernes levetid, så biomasse skal bruges, hvor der ikke er et billigt alternativ. Hvis der var skat på biomasse på samme måde som vindmøller, så ville man ikke bruge så meget biomasse til rutineopgaver, som at skabe varme, vurderer Katherine Richardson, der mener, at Danmark er bagud på affaldsområdet.

- Efter oliekrisen gav vi værdi til vores affald ved at brænde det. Men værdien af affaldet er steget siden. Se blot på omfanget af affaldssortering i Sverige, Tyskland og Italien, siger hun.

Optimisme

På trods af at det ofte går langsomt for verdenssamfundet med at handle på klimaudfordringerne, så er Katherine Richardson optimist.
- Jeg er fortrøstningsfuld over, at vores politikere lytter til de budskaber med videnskabeligt afsæt, som vi sender: Bevidstheden rykker sig, og udviklingen er god.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Grøn omstilling er ikke grøn forretning

Handler ikke om fairness

En ny tilgang

Grøn omstilling er ikke forretning

Optimisme

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper