Grøn fjernvarme til Aarhusianerne

Klimaindsatsen i Aarhus Kommune bygger på tæt samarbejde mellem myndighed, forsyningsselskaber, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Den måde at arbejde på skal udvikle byen bæredygtigt. Et af områderne er byens varmeforsyning.

Siden 2007 har Aarhus Kommune arbejdet aktivt med klimadagsordenen. Det har i praksis betydet, at man indtil nu har udviklet tre klimaplaner, hvor den seneste gælder perioden 2012-2015. Et af planens mål er at udvikle samarbejder mellem kommunens forsyningsselskaber, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Et af resultaterne af denne tankegang er AffaldVarme Aarhus’ klimavarmeplan, som sikrer CO2-neutral fjernvarme til Aarhusianerne.

-En forudsætning for klimavarmeplanens succes er et stærkt samarbejde mellem kommunens myndighedsafdeling og AffaldVarme Aarhus. At Aarhus Kommune har en overordnet ambition på klimaområdet er også motiverende for os. Eksempelvis har vi netop indviet Danmarks største elkedel, som kan lagre vindmøllestrøm, når der er overproduktion på nettet og dermed understøtte CO2-neutral fjernvarme, fortæller Bjarne Munk Jensen, der er chef for AffaldVarme Aarhus.

Fjernvarmen skal være grøn

Danmark har et stærkt fjernvarmesystem. Det gælder også i Aarhus, hvor mere end 95 procent af indbyggerne er tilsluttet fjernvarmen. Det giver en gylden mulighed, for at kunne påvirke en stor del af eksempelvis CO2-udslippet i byen, hvis man kan gøre fjernvarmen grøn.

-Første skridt er taget, når vi begynder at fyre med biomasse på Studstrupværket. Det sikrer CO2-neutral fjernevarme i 2017. I 2030 er det en bred vifte af energikilder, der skal erstatte fossile brændsler som kul og olie, så vi fortsat kan sikre prisrobust fjernvarme til aarhusianerne. Derfor er resultatet i 2030 formentlig også en væsentlig mere kompleks fjernvarmeforsyning end den, vi ser i dag, siger Bjarne Munk Jensen.

Innovative projekter

For at nå de ambitioner byrådet i Aarhus har på klimaområdet, som blandt andet er CO2-neutralitet, er det nødvendigt at skabe innovative projekter. Projekterne skal finde løsninger på de udfordringer, klimaændringerne og ønsket om en bæredygtig by giver. Samtidigt har man i Danmark en lang række virksomheder som er stærke indenfor grøn teknologi. Derfor er det nærliggende at styrke samarbejdet med erhvervs-og uddannelsessektoren gennem fælles projekter.

-Et eksempel er vores biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg nord for Aarhus. Udover at det er med til at sikre grøn fjernvarme, er det en mulighed for de danske virksomheder, der er medvirkende til at løfte projketet. Her får de en knowhow og erfaringer, som kan styrke deres forretning. Mange af virksomhederne er også på det internationale marked, hvor den viden kan være attraktiv. På den måde skaber projektet ikke kun værdi for os som kommune, men også for dansk erhvervsliv, siger Bjarne Munk Jensen.

Også hos DONG Energy, kan man se logikken i den fremgangsmåde. DONG Energy har tæt samarbejde med AffaldVarme Aarhus om blandt andet føromtalte elkedel.

-De nye elkedler på Studstrupværket er et godt eksempel på, at samarbejde på tværs af sektorer er med til at udvikle vores teknologier og udnytte de vedvarende energikilder, vi har, bedst muligt. DONG Energy er sammen med AffaldVarme Aarhus i fuld gang med at ombygge Studstrupværket til at fyre med træpiller i stedet for kul, og nu kobler vi også AffaldVarme Aarhus´ nye elkedler til Studstrupværket. Dermed kan vi både bruge bæredygtig biomasse fra skovene og overskydende el fra vindmøllerne til at skabe grøn varme til Aarhus og omegn, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG Energy.

Fakta

Aarhusianske husstande får verdens mest avancerede systemer til fjernaflæsning af varmeforbrug.

Læs mere: gogreenwithaarhus.dk

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Hans Christian Bugge

Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Grøn fjernvarme til Aarhusianerne

Fjernvarmen skal være grøn

Innovative projekter

Fakta

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper