Artikel - Artikel 0

19. december 2016 - 8:00

Gennemgang af lovforslag

Gode takter, men også huller i lovforslag

Forhenværende landsplanchef Niels Østergaard slår her ned på nogle få væsentlige emner – og huller - i lovforslaget om en modernisering af planloven: De nye regler for detailhandel og liberaliseringen af landzonereglerne. Desuden sætter han forslaget i perspektiv i forhold til den bebudede evaluering i 2020.

Lovforslaget om modernisering af planloven har været i høring og forventes snart fremsat i Folketinget. Lovens formål ændres udover at værne om natur og miljø til også at skabe gode rammer for vækst- og udvikling i hele landet. Det er en positiv værdipolitisk målsætning for især at understøtte udviklingen i landdistrikter og yderområder.

Det blev KL som i foråret 2015 kom til at dominere plandebatten med rapporten ”Danmark i vækst og balance – 32 løsningsforslag for den fysiske planlægning”. Efter folketingsvalget udsendte regeringen i november 2015 et udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Heri indgik et kapitel om liberalisering af planloven mv. Udfordringer blev dramatisk, men uden saglig dokumentation bekrevet under overskriften ”Planloven mv. spænder ben for udviklingen lokalt”.

Lovforslaget indeholder ændringer for en halv snes emner. Reglerne forenkles, og kommunerne gives større frihedsgrader til at fremme vækstinitiativer. Ændringerne er baseret på et politisk forlig mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Der er gode justeringer i lovforslaget bl.a. om oprydning af forældede reservationer til feriecentre og nye regler for at inddrage arealer til byzonevækst med et ganske vist lidt kompliceret samspil mellem kommune- og landsplanlægningen. Jeg har dog valgt alene at kommentere to centrale punkter, hvor ændringerne får konsekvenser i modstrid med målet. Det gælder lempelser i både detailhandelsreglerne og landzonebestemmelserne. Derefter reflekterer jeg over behovet for en mere grundlæggende reform af vores plankultur og planloven.

Nye detailhandelsregler

Der gøres op med de hidtidige regler om butiksstørrelser og den bypolitiske målsætning om at understøtte butikslivet i levende bymidter i så mange byer som muligt. Hensigten med de gamle regler har været at forhindre megacentre med Bilka eller Kvickly og udenlandske kæder ved de større byers indfaldsveje og motorvejsudfletninger. Et mønster vi kender fra Sverige og USA og andre lande med tomme bymidter til følge.

Planlovsforslaget ænder de seneste 20 års politik ved at ophæve størrelsesloftet for udvalgsvarebutikker til fx sko, samtidig med at afgrænsningen af bymidterne liberaliseres. Det mest bekymrende nye er, at der gives fri mulighed til at udlægge en ny type aflastningscentre til udvalgsvarebutikker udenfor eksisterende bycentre og bydelscentre. Dertil kommer en mulighed for også at placere en dagligvarebutik på op til 3.900 m2 i netop disse nye aflastningscentre. Man kan spørge, om Erhvervs- og Vækstministeriets Konkurrencestyrelse nu er blevet ansvarlig for en del af planloven?

Folk i landdistrikterne og de små landkommuner får længere til nærmeste butik med udvalgsvarer.

Detailhandelsanalyser viser, at kapitalstærke butikskæder med store nye butikker i især aflastningscentrene ved byens indfaldsveje vil tage en større del af kundegrundlaget med stigende butiksdød i bymidterne til følge. Sammen med den stigende e-handel bliver konsekvensen, at også de mange mindre byer under 20.000 indbyggere vil opleve butikslukninger. Det bliver samtidig sværere for cyklister og brugere af kollektiv trafik at nå til butikkerne. Folk i landdistrikterne og de små landkommuner får længere til nærmeste butik med udvalgsvarer.

Derfor bør dette hul lukkes. Fjern i det mindste de nye regler for aflastningscentre som beskrevet og glem alt om store dagligvarebutikker udenfor bymidten og bydelscentrene.

Ændrede landzoneregler, men…

Det politiske forlig har alt overvejende fokus på at fremme vækstinitiativer i yderområderne bl.a. gennem liberalisering af landzonereglerne. Det er et let forståeligt ønske, som deles af store dele af befolkningen. Det er en klar opfølgning af den ændrede formålsparagraf.

Dog virker den foreslåede regel ubegribelig, hvor alle ejere i landzonen vil få umiddelbar ret til at udvide boligen og etablere erhverv i overflødige bygninger op til 500 m2 uden kommunens godkendelse og nabohøring. En sådan regel vil få størst gennemslagskraft i hovedstadsområdet langt ind i Fingerplanens grønne kiler og i de større byers opland, hvor investeringslysten og lånemulighederne er bedst.

Derfor luk dette hul med automatisk frihed til store boligudvidelser og nye erhvervslokaliseringer i det åbne land. Lad kommunerne beholde de gældende virkemidler til at bedømme, hvilke ønsker der bør fremmes med landzonetilladelse, men selvfølgelig med en præcisering af det politiske ønske om, at der bør tillades flere vækstaktiviteter i landkommunerne. Alternativt bør hovedstadsområdet, dele af kystnærhedszonen, andre højt prioriterede landskaber og landsbyerne undtages.

Venter på reform af fysisk planlægning

Overordnet hæfter jeg mig ved, at statens vetoret og –pligt fremover alene skal anvendes, når kommunernes planforslag er i modstrid med nationale interesser. Til gengæld skal vækstinitiativer i især kystnærhedszonen løses ved ophævelse af forældede reservationer og udpegning af udviklingszoner og forsøgsprojekter. De skal endelig vedtages gennem landsplandirektiver efter beskrevne procedure, hvor staten placerer sig i en reaktiv rolle efter ønsker fra kommunerne.

Der er imidlertid også igangsat et spændende langsigtet fremtidsperspektiv. Erhvervs- og vækstministeren forpligtes i den politiske Christianborg-aftale til at følge kommunernes planlægning og årligt afgive en redegørelse til Folketinget. Derudover bebudes der en evaluering af planloven inden 1. juli 2020.

Ud fra et politisk såvel som et planfagligt synspunkt er der på den måde afsat to til tre år til at gennemtænke og forberede en langt mere fremtidsorienteret modernisering af den fysiske planlægning i Danmark. Efter min mening bør der arbejdes med nye spilleregler for bl.a. følgende forhold:

På landsplanområdet en sammentænkning af erhvervs- og vækstministerens landsplanredegørelse, de regionale redegørelser og turistpolitiske overvejelser. Hertil bør der sættes fokus på især sammenhængen til de statslige investeringsplaner på trafikområdet, en række natur-, landbrugs- og miljøplaner fra miljø- og fødevareministeriet samt klimaplaner fra energi-, forsynings- og klimaministeren.
Kommuneplanernes indhold for det åbne land bør nytænkes i samspil med landsplanlægningen, så den fysiske planlægnings helhedstænkning fastholdes, men sådan at kommunerne også får opdaterede regelsæt for særlige natur- og udviklingsorienterede projekter for delområder og de små landsbyer.
Planlægningen for byerne bør moderniseres, så tidens trend med omdannelse ogbyforbedring frem for udadgående byvækst afspejles i reglerne. Hertil kommer en nytænkning af rammebegrebet, hvor store dele af rammerne vel kan udgå med henvisning til gældende lokalplaner.
Lokalplanerne er planlægningens arvesølv, men afstanden mellem indholdet i lokalplanerne og de efterfølgende udstyknings- og byggesager er uhensigtsmæssig. I mange af vore nabolande er planloven og byggeloven en og samme lov eller tvillingelove. Man bør overveje lokalplanens regler, så kommunalbestyrelsen inden for planens klare formålsbestemmelser uden formelle ændringer i lokalplanen kan forbedre de konkrete byggeprojekter i den løbende dialog med bygherren.
Alle kommunale og statslige planforslag, strategier og planer skal digitaliseres i Erhvervsstyrelsens fremtidige it-registersystem, før de får retsvirkning. Det bliver en stor udfordring at udvikle et sådant system. Fleksibilitet, kreativitet og ofte planprocesser over flere år skal indtænkes og må ikke trædes under fode i forenklede regler - og måske Skats ønske om klare og præcise, men ufleksible bestemmelser for hver enkelt matrikel til brug for ejendomsvurderingen.

Sammenfattende

Det nuværende lovforslag markedsføres i undertitlen med ordene: Modernisering og bedre rammer for kommuner, borgerne og virksomheder. Det er vel rigtigt på den måde, at de mange enkeltrettelser samlet set liberaliserer, hvad der konkret gennem planlægning og sagsbehandling nu kan gives tilladelse til, men vi har stadigt til gode at få moderniseret de grundlæggende principper for den fysiske planlægning til at håndtere fremtidens udfordringer.

Den annoncerede evaluering af planloven i 2020 bør forberedes grundigt. Der er behov for et sagkyndigt udvalg eller en kommission med deltagelse af forskellige eksperter til at gennemtænke og beskrive muligheder i fremtidens plansystem, så vi igen kan kalde vores planlov en af verdens bedste.

Foto øverst: Knud Erik Christensen

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

landinspektør, adj. professor og tidligere landsplanchef i miljøministeriet.

Niels Østergaard

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny