Artikel - Artikel 0

20. august 2016 - 8:00

Gentænk den danske badestrand

Borgere og gæster efterspørger faciliteter, når de skal på stranden. Der skal mere til end en p-plads og en sti gennem klitterne ned til vandet. Attraktive strande er både et aktiv for bosætning og i den internationale konkurrence om turisterne.

De danske strande får større og større betydning for vores byer og destinationers særlige karakteristika og potentialer. Palmestranden med over hundrede nedgravede palmer og parasoller i Frederikshavn har udfordret den almindelige opfattelse af, hvad der kan - og bør kunne - lade sig gøre på en dansk badestrand. Den traditionelle danske badestrand er udfordret og skal videre. Hvis vi fortsat gerne vil tilbyde attraktive oplevelser og faciliteter til vores borgere, gæster og turister. Året rundt.

Behov for gentænkning af den danske badestrand

Den almindelige badestrands dage er talte. Borgere og gæster efterspørger i højere grad faciliteter, som rækker ud over den sædvanlige p-plads, den slidte toiletbygning og de snoede strandstier gennem klitterne og ned til strandkanten.

Men hvordan sikrer vi den rette balance mellem en drift og udvikling, der på den ene side giver mulighed for udfoldelse året rundt, komfortabelt ophold og med sans for at bevare autenticiteten for den klassiske danske badestrand midt i naturen?

Strandparken

Udviklingen peger i flere retninger. Først og fremmest er der behov for at sætte fokus på det, som der driftsmæssigt med rette må kaldes en strandpark: Stranden, som ligger bynært og som har stor søgning af byens borgere og gæster. Her er det væsentligt, at vi som kommuner forstår betydningen af god komfort.

For det første. Det skal være nemt at komme til stranden og parkere sin bil og cykel. Kun i de større byer er kollektiv trafik et alternativ. Derfor kræver det planlægningsmæssigt, at man afsætter de fornødne arealer til parkering i baglandet.

Dernæst er den vigtigste parameter, at de mange besøgende rent faktisk kan få en god toiletoplevelse. Hvilket desværre ofte er et særsyn på de danske badestrande.

Her må vi som kommuner tage helt anderledes fat. Vi har tilsyneladende fået den vildfarelse, at vi måler vores toiletter på deres evne til at modstå hærværk, snarere end det forhold, at de skal levere en god og ren kundeoplevelse.

Vinterbadere og kitesurfere

Samtidig har udviklingen i det blå friluftsliv gjort, at der i større omfang er behov for omklædningsfaciliteter. Til både vinterbaderne, kitesurferne og havsvømmerne. Eller til skoleklassen, der henlægger undervisningen i det fri.

Heldigvis ser vi flere og gode eksempler på blå støttepunkter, men behovet er endnu større. Og tænker vi modulært, midertidigt og i sæsoner, kan vi faktisk skabe nogle unikke faciliteter, der vil kunne fungere året rundt og til forskellige målgrupper.

Tilgængelighed - komfort for alle

For det tredje bør vi nytænke adgangsvejene mellem p-plads, toiletter og selve stranden. Gennem mange år har vi troskyldigt lavet handicapvenlige ramper af hensyn til kørestolsbrugere. Og godt for det. Men vi skal se behovet for tilgængelighed til stranden som et behov for egentlig komfort for de mange. Fremfor for de få.

Som giver adgang til familien med barnevognen. Til de mange ældre, som ikke har kræfterne til at gå i sandet. Og til ikke at få sand i skoene! For vi har tilsyneladende ingen problemer med at lave sirlige stier overalt i vores grønne parker.

Nyd strandlivet - i skyggen

Behovet for komfort fortsætter, når vi så befinder os på selve stranden. For hånden på hjertet. Vi har en ret uniform forståelse af, hvad det vil sige at ligge på stranden: Et håndklæde, en køletaske, strandlegetøj til ungerne og i bedste fald en parasol og en havestol. Eller med andre ord - dét vi gider at slæbe!

Men hvad med alle de mennesker, der gerne vil nyde strandlivet, men ikke kan se sig selv liggende tætpakket, håndklæde mod håndklæde? Dem, der gerne vil sidde komfortabelt i læ med en kop kaffe eller en avis? Dem overlader vi trygt til sydligere himmelstrøg.

Og hvad med solsikre strande? Stranden er sandsynligvis dét kommunale sted, der forårsager flest solskoldninger. Mens vi i andre kommunale sammenhænge, gør os store anstrengelser for at forebygge sygdomme og fremme borgernes sundhed, gør vi stort set intet på vores strande. Hvorfor egentlig ikke?

Vi bør som kommuner gå i gang med at udvikle den ikoniske opholdsmulighed på den danske strand. Opholdsmuligheden som giver både, læ, skygge og komfort året rundt. Gerne med hjælp fra de allerbedste designere og arkitekter. Gerne flytbar og modulær, så vi kan pakke skramlet ind for vinteren og nyde naturen i fred!

Naturen i strandparken - nej tak!

Hvad med naturen i strandparken? Vi skal fortsat have fokus på, at vores strande skal være rengjorte og velplejede. For tyskerne er affald det næstmest irriterende ved den danske strand, kun overgået af dårligt vejr. Blå Flag-ordningen har som den eneste kvalitetsmærkning, “tilskyndet” os i kommunerne til at levere affaldssortering på kommunale arealer.

Det er først nu, at vi for alvor begynder at interessere os for affaldssortering på vores øvrige rekreative områder.

Maskinel strandrensning bliver også i højere grad nødvendigt. Ligesom nyslået græs i parken, ser en nyrenset forstrand bare mere attraktiv ud. Ja, naturen får ligefrem trange kår i strandparken. For pionérplanter som strandarve og strandsennep, ses som ukrudt (i hvert fald målt på klager fra borgere) som bør fjernes - sammen med tangen og alt det marine affald, der ophober sig i løbet af vinteren.

Kom i gang - for naturens skyld...

Borgere, gæster og turisterhvervene ønsker sig bedre og renere strande. Af højere kvalitet og med flere faciliteter. Med muligheder for oplevelser. Ikke kun i sommersæsonen, men hele året rundt.

Strandene er en af de vigtigste naturressourcer overhovedet. Uden strande, ingen kystturisme. Uden kystturisme, ingen arbejdspladser. Derfor har strandene en høj prioritering i mange kommuner - eller bør ihvertfald have det.

Vi bør erkende, at attraktive strande både er et bosætningsparameter og et konkurrenceparameter i den internationale konkurrence om turisterne.

Naturen har haft trange kår i denne artikel. Ligesom naturen har det i alle velplejede danske parker. Men det betyder ikke, at vi som kommuner lader hånt om naturen på de danske strande. For vi har heldigvis kilometervis af uberørte naturstrande, hvor vi som kommuner gør en stor indsats for, at strandene skal tage sig naturlige ud.

Men skal vi ikke få ryddet op i ambitionerne for den danske strand og samle dem i lidt færre strandparker? For naturens skyld?

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

chefkonsulent

Steen Heftholm

Frederikshavn Kommune, Park & Vej

Bragt i

Teknik & Miljø august 2016

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Gentænk den danske badestrand

Behov for gentænkning af den danske badestrand

Strandparken

Vinterbadere og kitesurfere

Tilgængelighed - komfort for alle

Nyd strandlivet - i skyggen

Naturen i strandparken - nej tak!

Kom i gang - for naturens skyld...

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

Leverandører

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper

Nyeste netværk

KTC Nordjylland medlemsnetværk

Teknik & Miljø Nyheder

KLIKOVAND - Kompetenceløft

NMS - UG Olieudskiller

KTC underfaggruppe KER - Affald og ressourcer

KTC mener

Vi har brug for din hjælp - send dette til IT afdelingen.

KTC opdaterer layoutet på ktc.dk

Mere natur i råstofgrave

KTC: Én indgang til det offentlige, når private skal bygge

Nyeste Ledelsesnetværk

KTC Midtjylland medlemsnetværk

KTC Sjælland medlemsnetværk

Natur- og Miljø chefnetværk - KTC Sjælland

KTC Faggruppe for Ledelse - LED

Netværk for vandindvinding i Region Sjælland