Fremtidens energiplanlægning uden grænser

KL foreslår ’energioplande’ som en samarbejdsform, der sikrer, at fremtidens energiplanlægning ser ud over kommunegrænser. Nu venter KL bare på, at staten får øjnene op for, at der er behov for en løsning.

Siden klimatopmødet i 2009 har vi i Danmark talt om kommunernes rolle i omstillingen til grøn energi. I 2010 udgav Energistyrelsen og KL et fælles oplæg om strategisk energiplanlægning, hvor vi satte ord på en ny kommunal rolle. Den blev desværre ikke udmøntet i lovgivning.
il gengæld blev der i energiforliget fra 2012 afsat midler til partnerskaber om strategisk energiplanlægning. Nu har kommunerne i samarbejde med forskellige energiaktører i halvandet år vist, hvordan et lokalt fokus på mere vedvarende energi og øget energieffektivitet kan være med til at understøtte EU og nationale klimamålsætninger.
Men midlerne har en udløbsfrist. I slutningen af 2015 er der ikke midler til at fortsætte det store momentum, som puljemidlerne har været med til at skabe. Derfor er KL gået i dialog med klima-, energi- og bygningsministeren om kommunernes rolle i fremtidens energiplanlægning.

Energioplande som en del af løsningen

I KL er vi meget opmærksomme på, at en strategisk energiplanlægning ikke må begrænses af kommunegrænser. Derfor arbejder vi med begrebet energioplande. Vi tænker det som funktionssamarbejder af fire til syv kommuner, som går sammen om en lokal, strategisk energiplanlægning.
I perioden 2014-2015 arbejder 14 partnerskabsprojekter med forskellige vinkler på strategisk energiplanlægning. Projekterne er støttet af dels midler fra energiforliget og dels midler fra den grønne superpulje. KL har som et led i et partnerskab med energistyrelsen fulgt projekterne tæt, dels i form af interviews med projektlederne og dels i form af halvårlige energiseminarer.
n af de konklusioner, som vi drager er, at kommunens rolle som facilitator er afgørende. Flere af partnerskabsprojekterne viser, at det er vigtigt med en kontinuerlig inddragelse af relevante energiaktører for at sikre den lokale forankring. Uden den forankring risikerer man, at ellers lovende projekter falder til jorden. Der lægges mange planer for omstillingen og tænkes i omstilling hos mange energiaktører. Projekterne har vist, at når kommunen eller projektejer påtager sig rollen, som den der samler, sikrer man, at ideer og planer for udnyttelse af energiressourcernes deles, og man når hurtigere og mere sikkert mod målet om handlinger og investeringer.
I partnerskabsprojektet fra Grenaa har man samlet energiaktørerne omkring et bord og formået at skabe en fælles retning for den lokale omstilling af vedvarende energi. Forsyningerne skal tænke selskabsøkonomisk. Derfor beder de kommunerne om at komme med strategiske og politisk udmeldinger om VE-målsætninger. Sådanne udmeldinger kan give energiforsyningerne incitament til at handle anderledes og investere mere i tråd med nationale og EU klimamålsætninger. Meldingen er, at energiforsyningerne har været glade for, at kommunerne kunne bidrage med mål og retning. Uden partnerskabsprojektet med kommunen i spidsen er det tvivlsomt om energiforsyningerne havde valgt at gå i samme retning.
Erfaringerne fra partnerskabsprojektet på Bornholm viser også, at inddragelsen af forsyningerne er altafgørende for, om deres energiplan kan realiseres. Projektet har formået at samle parter uden fælles interesser i en dialog om dels fælles mål for fremtiden og dels en fælles vej til målet.

I KL er vi meget opmærksomme på, at en strategisk energiplanlægning ikke må begrænses af kommunegrænser. Derfor arbejder vi med begrebet energioplande. Et funktionssamarbejde med fire til syv kommuner om en lokal, strategisk energiplanlægning.

Politisk ejerskab

I KL tænker vi ikke på omstillingen af energi som en ren teknisk omstilling. Det handler også om at skabe et lokalt ejerskab med politisk opbakning. Det er nødvendigt med den politiske opbakning, hvis kortlægninger, planer og strategier skal omsættes til handlinger og investeringer. Derfor skal kommunalpolitikerne have strategisk energiplanlægning som et redskab til at beslutte, hvilken retning energiplanlægningen skal gå lokalt.
Partnerskabsprojektet i Billund er optaget af at præsentere kortlægninger og strategier så tilpas analyserede og velbeskrevne, at der kan træffes politiske og strategiske valg. De er opmærksomme på, at der i omstillingen af energien kan være mange forskellige interesser på spil. Kommunerne er tæt på de lokale aktører – og i samarbejde med nabokommuner kan kommunerne være dem, som træffer de nødvendige valg. Alternativet er at flytte ansvaret til nationalt niveau. I KL mener vi ikke, at det er et godt alternativ

Partnerskabsprojekterne fortæller selv – link til videoer

De 14 partnerskabsprojekter har siden projektopstart i 2014 deltaget i halvårlige energiseminarer, hvor de har delt erfaringer og resultater. Disse oplæg er blevet optaget. Se videoer fra første, andet og tredje seminar i partnerskabet her: vimeo.com/user26454873/groups. Læs mere om partnerskabsprojekterne på: kl.dk/partnerskab.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Chefkonsulent

Birthe Rytter Hansen - P001033

KL - 4243

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Fremtidens energiplanlægning uden grænser

Energioplande som en del af løsningen

Politisk ejerskab

Partnerskabsprojekterne fortæller selv – link til videoer

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper