Fredensborg overvåger energiforbrug

I Fredensborg Kommune har systematisk overvågning af energiforbruget i bygningerne medvirket til at nedbringe CO2-udledningen med 25 procent siden 2008.

2000 ton CO2 er miljøet blevet forskånet for, siden Fredensborg Kommune i 2008 blev klimakommune. Et ambitiøst klimamål på to procent lavere CO2-udledning om året er ved at blive til virkelighed, og arbejdet fortsætter over hele kommunen. Fra skoler til sportshaller og fra biblioteker til børnehaver bidrager kommunens ansatte år efter år til at skrue ned for forbruget af el, vand og varme. De seneste fem år har Fredensborg Kommune nedbragt CO2-udledningen så meget, at det med de gældende energipriser svarer til en samlet besparelse på 17 millioner kroner.

På Fredensborg Rådhus sidder energitekniker Kristian Vejen, som via systemet MinEnergi overvåger forbruget i de kommunale bygninger og planlægger nye løsninger, der skal spare energi.

- Det er en god måde at holde styr på sine bygninger og have en baseline. Hvis man ikke har nogen målinger, ved man jo ikke, hvor man er, siger Kristian Vejen.

En undersøgelse fra 2015 foretaget af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – peger da også på, at CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) installeret på de enkelte ejendomme er et centralt redskab i forhold til en automatisk regulering i energiforbruget,
så der ikke bruges unødvendig energi. Det kan eksempelvis være vand, der løber om natten, radiatorer, der er tændt i ferierne, og lys, der er tændt i tomme lokaler og gangarealer.

De seneste fem år har Fredensborg Kommune nedbragt CO2-udledningen så meget, at det med de gældende energipriser svarer til en samlet besparelse på 17 millioner kroner.

Fjernaflæsning og drift

Fredensborg Kommune har 582 målere, som på time- eller månedsbasis overvåger forbruget af el, vand og varme i 161 bygninger. Hvor bygningerne er fjernaflæst, følger systemet MinEnergi time for time med i forbruget og reagerer på
udsving, som kan tyde på læk i rør eller lignende. I andre bygninger indtaster brugerne – kommunens ansatte – bygningens forbrug i systemet, og de kan løbende følge med i, om de holder sig inden for budgettet. Omkring en tredjedel af Fredensborg Kommunes bygninger bliver fjernaflæst, og der arbejdes løbende på at tilslutte flere bygninger fjernaflæsning.

- Vi bruger fjernaflæsning på de store ejendomme som rådhuset og skolerne og til de ejendomme, hvor der ikke er egentligt driftspersonale tilknyttet. Det kan eksempelvis være foreninger, hvor vi bare stiller lokaler til rådighed, fortæller Kristian Vejen. Han peger på, at overvågningen af energidata samtidig er en god måde at følge med i driften og sammenligne bygninger, der er nogenlunde ens.

Pisk og gulerod

Fredensborg Kommune har lagt budgetterne ud til de enkelte ejendomme ud fra den holdning, at man, hvis man selv har energiudgiften, også er mere tilbøjelig til at tænke over energiforbruget. Kommunen bruger en blanding af pisk og gulerod for at få de enkelte institutioner, skoler og ældrecentre til at spare på energien: Brugerne skal selv finde besparelserne andre steder, hvis det ikke lykkes at overholde budgetterne. Til gengæld får de umiddelbart halvdelen af besparelsen ind i budgettet, hvis de får skruet ned. På den måde løfter hele kommunen energiindsatsen i fællesskab.

- Da vi startede, tog vi gennemsnittet af de seneste tre år som baseline og tog ti procent fra for at motivere brugerne til at spare, slukke lyset efter sig og sådan nogle ting. Det årlige budget er gennemsnittet af de seneste tre år med denklausul, at energiforbruget ikke kan stige. På den måde skruer vi forbruget ned efterhånden, fortæller Kristian Vejen.

Central indsats

Overvågning, styring og centrale investeringer har afgørende betydning, når kommunen skal skrue ned for energiforbruget. Det viser KORAs undersøgelse fra 2015. Fredensborg Kommune var en af de otte kommuner, der i undersøgelsen blev sammenlignet på bl.a. forsyningsområdet. KORAs analyse peger bla. på betydningen af strategisk og koordineret tilgang til energiledelse
i kommunen, investering i og drift af CTS-systemer, overvågning af forbruget, efteruddannelse af teknisk servicepersonale og modernisering af kommunale ejendomme. Det er netop nogle af de tiltag, man bruger i Fredensborg Kommune. Kristian Vejen fortæller, hvordan overvågningen af energiforbruget gav resultater lige fra begyndelsen:

- Skolerne var rigtig gode i starten. Servicepersonalet fik efteruddannelse i at indregulere deres anlæg og optimere på driften, så det kun kørte, når bygningen var i brug, og vi kunne se kurven knække lige med det samme. Vi sparede rigtig mange penge bare på den øvelse, siger han.

Rentable energiforbedringer

De store bygninger som rådhuset og kommunens skoler er blevet gennemgået, og et omfattende energirenoveringsarbejde har været i gang de seneste år. Med data fra alle kommunens bygninger via MinEnergi har Kristian Vejen kunnet planlægge indsatsområder for energiforbedringer.

- Vi har blandt andet lavet en del belysningsprojekter, hvor vi har skiftet anlæg ud til LED-belysning, og så har vi efterisoleret, udskiftet vinduer og optimeret og udskiftet ventilationsanlæg og den slags. Det skal være rentabelt. Vi skal have lånefinansieringen tilbagebetalt på 75 pct. af levetiden på de investeringer, vi laver. På den måde hviler det i sig selv og påvirker ikke kommunens likviditet yderligere, siger Kristian Vejen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Signe Lund

JJ Kommunikation

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Fredensborg overvåger energiforbrug

Fjernaflæsning og drift

Pisk og gulerod

Central indsats

Rentable energiforbedringer

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper