Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341388 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
30. december 2024 - 8:00

Fra parcelhuse til delehuse - Klima og demografi kalder på en ny typografi i Danmark

I Danmark mangler vi samlet set ikke boligkvadratmeter. Men kvadratmeterne er dårligt fordelt på store boliger frem for små, hvilket er med til at skabe boligmangel. Med forholdsvis simple ombygninger og renoveringer kan mange store huse imidlertid deles op i flere små. Der er et behov og et ønske - men love, regler, vaner og praksisser står i vejen.
 

Vi er det land i EU og måske også i verden, hvor vi bor på flest kvadratmeter per person. Særligt med den seneste udgivelse af Reduction Roadmap står det klart, at det ikke er klimamæssigt forsvarligt at forbruge den mængde boligareal og fortsætte nybyggeriet i det tempo, vi gør. Samtidig kalder en stor del af vores boligmasse på renovering. Det er nu slået fast én gang for alle med Realdania-rapporten, Renovering er bedst for klimaet, at der ikke findes et klimamæssigt forsvarligt argument for at rive ned for at give plads til nye parcelhuse. Men tendensen går alligevel fortsat i den retning. Som en fordobling siden 2005 ser vi, at der årligt bliver nedrevet 1100 enfamiliehuse for at give plads til nybyg af selv samme i større udgave. Det er paradoksalt, når vi ved, at vi netop får brug for små boliger til den stigende andel af små husstande; singler, små familier og ældre.

 

Per kvadratmeter udleder et delehus i et dybderenoveret tidligere parcelhus under halvt så meget CO2 som et nybygget rækkehus. Data er hentet fra Renovering er bedst for klimaet, Konklusioner fra udviklingsprojektet ’Klimadata for renovering’.

 

Kan vi dele husene op?

Ifølge Exometrics fremskrivninger i Kommunerapport 2023 får vi brug for ca. 185.660 flere rækkehuse de næste 20-30 år til særligt ældre borgere. I samme periode vil 381.693 parcelhuse komme i overskud som følge af den ændrede demografi i retningen af mindre husstande. I stedet for at rive parcelhuse ned for at bygge rækkehuse, kan vi imidlertid dele husene op og skabe rækkehusene direkte i den allerede eksisterende bygningsmasse. Samtidig kan opdelinger fungere som motor og økonomisk incitament for at renovere og energirenovere særligt parcelhusene fra 60’erne og 70’erne og dermed bevare kulturarv i parcelhuskvartererne.

For at undersøge muligheder og barrierer ved at dele husene op, blev Vidensprojekt Del Hus sat i søen med støtte fra Bevar Mere. Hurtigt blev det tydeligt, og at det ikke er byggetekniske barrierer, der forhindrer opdelingerne.

 

Opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse.
Diagram af EFFEKT Architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus.

 

Mulighederne

Mulighederne for opdeling af husene er mange. Det giver i stor skala mulighed for at skabe det antal små boliger lokalt, vi får brug for, indenfor den eksisterende bygningsmasse, og det åbner op for nogle interessante muligheder for nye hverdagsfællesskaber på villavejene såvel som i landzonerne.

Delehuse viser os nye måder at bo småt og bæredygtigt i vores eksisterende ellers så udskældte åben-lavbebyggelser. Det skaber et differentieret boligudbud til det mangefold af familietyper, som efterhånden findes, og dermed giver det mulighed for at bo småt ude i lokalsamfundene, så man ikke er tvunget til at flytte til byen for at finde en lille bolig. Dermed sætter det en bremse i bevægelsen fra land til by.

Med opdeling af eksisterende huse, bliver der skabt mindre ejerboliger, som tillader unge og én-indkomstfamilier at entrere boligmarkedet og ældre, ellers stavnsbundne, husejere at skifte den store bolig ud med en mindre. Dermed bliver der skabt mulighed for boligrotation, når ældre beboere kan flytte lokalt over i et delehus, og det skaber nye muligheder for, at endnu andre ældre husejere kan blive boende længere i (den ene halvdel af) eget hjem, idet den bliver renoveret og gjort ældreegnet i forbindelse med opdelingen. Også ejendomsmæglerne melder, at små huse med haver går som varm brød. Så hvorfor sker det ikke?

 

Den nye planlovsrevision åbner op for, at flere landejendomme kan omdannes til fx minibofællesskaber.
Diagram af EFFEKT  architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus

 

Barriererne

Idéen om delehuse er ikke ny, og mange begiver sig da også håbefuldt ud på rejsen med at dele et hus. Det er i sidste ende den samlede mængde af barrierer i form af regler og lovgivning, bankers høje risikovurderinger og mangel på rådgivere og håndværkere, der forstår projektet, som får ”husdelerne” til at give op.

Vores økonomiske system favoriserer nybyggeri. Bankerne tøver ofte, når det gælder udlån til renovering, men låner gerne ud til nedrivning og nybyg. Kommunerne er også tilbøjelige til at give grønt lys til udviklere, som river ned og bygger nye boliger, når der kommer penge ind i form af grundsalg eller øgede skatteindtægter, og de værner om de store familieboliger i håb om at tiltrække og fastholde de ellers så få kernefamilier.

I forhold til barrierer peger pilen også især på kommunerne i deres styrende og administrative rolle. Særligt er lokalplanerne med til at hindre opdelingerne, når der i anvendelsesbestemmelserne står angivet, at det kun er tilladt at have én husstand per matriklen.

 

Deling af huse kan betyde meget forskelligt og ske på mange niveauer. Kommunens indsats bliver særligt relevant fra Trin 4, Etablering af særskilt bolig, og opefter op til Udmatrikulering.
Diagram af EFFEKT Architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus

 

Kommunerne kan tage en central rolle i dannelsen af delehuse

Parcelhuse er altovervejende ejerboliger. Derfor må husene opdeles på folks eget initiativ og i sidste ende for folks egne midler. Kommunerne kan ikke diktere - men de kan understøtte og bane vejen for, at man deler huse op lokalt.

Det er særligt nødvendigt at tage fat i lokalplanerne, og tage et kig på den nye planlovsrevision, som åbner op for omdannelse af landejendomme i landzonerne til fx små bofællesskaber. I kommunerne bør man undersøge, hvordan og hvilke af de eksisterende lokalplaner, som åbner eller lukker for husdeling, og diskutere, hvordan nye og reviderede lokalplaner, temalokalplaner og kommuneplaner kan understøtte husdeling.

Husdeling bør også understøttes i administrationen og kontakten med borgerne ved at gøre det nemt at få hjælp og vejledning til husdeling. Kommunerne er selvskrevne som værter for dialogen om måden, vi bor på. Vi bør diskutere “flerfamiliehuse” i byrådssalene og invitere borgerne ind til “Hvordan skal vi bo i fremtiden?”- workshops.  

 

Del Hus vidensprojekt

Læs mere i udgivelsen Del Hus Vidensprojekt
- Muligheder og barrierer ved opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse, som er tilgængelig online.

Vidensprojektet er skabt med støtte fra Bevar Mere.
Udarbejdet af undertegnede Louise Heebøll og EFFEKT arkitekter på vegne af foreningen Del Hus.

Kontakt Louise Heebøll: Louise@Heeboll.dk eller tlf. 20770555.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Arkitekt og strategisk byplanlægger
Louise Heebøl
V!GØR ApS

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2024

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Hvordan får vi den lokale byggebranche klar til bæredygtigt og cirkulært byggeri?
  • EU's energikrav banker på døren
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Omfattende ny viden om biobaserede byggematerialers potentialer er nu tilgængelig
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Byg og Bolig
Planlægning

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt