Bag ved støjvolden ved Kildebjerg er der skabt et smukt kuperet landskab med en kunstig sø, som lodsejeren ønskede. Området vil med tiden blive grønt og komme til at se naturligt ud.

Artikel - Artikel 0

31. januar 2022 - 15:00

Forkert ord kan forvandle god jord til affald

Bekendtgørelser uden præcise retningslinjer. EU-direktiver med undtagelser, der ikke er implementeret i dansk lovgivning. Og ord og begreber, der brugt forkert på et øjeblik kan forvandle brugbar jord til affald. Det er ikke nemt at navigere bæredygtigt og økonomisk forsvarligt, når en kommune skal finde ud af, hvad den skal gøre med den jord, der bliver til overs fra store anlægsprojekter. En vejledning fra Vejdirektoratet kan hjælpe.

I oktober nummeret af Teknik & Miljø 2021 blev det fortalt, at KTC Undergruppen for Jord havde set sig nødsaget til at lave en vejledning i at beregne gebyrer for affaldsjord. Vejledningen med otte FAQ-spørgsmål er nu et ”uvurderligt værktøj for kommunerne i arbejdet med jord”. Det var nødvendigt at lave vejledningen, fordi ”bekendtgørelsen er uden præcise retningslinjer”, som der stod i notitsen.

De kommunale aktører er ikke ene om at have stødt på love og bekendtgørelser, der er vanskelige at tolke, og som kræver, at nogen sætter sig ned sammen med juridiske eksperter og laver en vejledning i, hvordan jorden skal håndteres. Vejdirektoratet samlede i januar 2021 en tværfaglig gruppe medarbejdere, som skulle definere retningslinjer for, hvordan de store mængder jord, som flyttes i forbindelse med vejbyggerier, bedst håndteres.

- I princippet handler vores vejledning om håndteringen af jorden, før den eventuelt bliver til affald og dermed skal gebyrbelægges, siger fagprojektleder Dorthe Munk, der var koordinator for arbejdsgruppen i Vejdirektoratet, og tilføjer, at de to vejledninger derfor supplerer hinanden. Vejledningen ”Retningslinjer for håndtering af jord - ved planlægning, anlæg, drift og vedligehold af veje” stilles til rådighed for alle, der arbejder med projektering og anlæg af veje.

Skemaet viser, hvilke ord miljømyndighederne anvender på de forskellige jordtyper. Vejdirektoratet anbefaler alle, der har med vejprojektering at gøre, at bruge de rigtige begreber.

Affald skal undgås

- Holdningen er, at jorden, der bliver til overs, når veje anlægges, så vidt muligt skal bruges i projektet eller i andre projekter tæt på. Hvis jorden ikke kan anvendes, bliver den til affald, som skal bortskaffes. Det er dyrt og i rigtig mange tilfælde spild af ressourcer. Jorden skal nemlig behandles som affald, uanset om den er forurenet eller ej, påpeger Dorthe Munk.

Det skyldes, at jord, der er i ”overskud” fra vejprojekter, ifølge EU’s Affaldsdirektiv pr. definition er affald. For Danmarks vedkommende gælder så også Affaldsbekendtgørelsen, og ifølge de fleste kommunale affaldsordninger indebærer det oftest, at jorden så skal afleveres til et miljøgodkendt anlæg.

- Det er naturligvis ikke bæredygtigt at transportere jord, der i mange tilfælde ville have kunnet anvendes, over store afstande for så blot at smide den væk. Især fordi jorden som regel ikke er forurenet, siger Dorthe Munk om baggrunden for direktoratets vejledning.

- Men det kan faktisk lade sig gøre at undgå, at jorden ender i et affaldsdeponi. Det kræver dog, at man tidligt indtænker anvendelsen af projektjord ind som en integreret del af projektet, eller at man planlægger, hvordan jorden kan nyttiggøres et andet sted, tilføjer hun.

Må bruges i projektet eller af naboer

Jorden må nemlig godt bruges i projektet eller i andre anlæg nær ved, og den må anvendes med det samme eller lidt senere. Anvendelse af f.eks. jordhoteller er også en mulighed, men det kræver, at det på forhånd er planlagt, hvor og hvornår jorden skal bruges.

- Hvis jorden skal undgå at ende som affald, er det således afgørende, at de mennesker, der arbejder med jordhåndtering, inddrages meget tidligt i planlægningsfasen af projektet. Hvis ikke man kan gøre rede for, hvad jorden skal anvendes til, så ’fanger bordet’. Projektjorden bliver til affaldsjord. Der er ingen mulighed for at nyttiggøre jorden senere, og der skal gøres rede for, hvor alt affaldsjord flyttes hen og deponeres, siger Dorthe Munk, der advarer mod endnu en risiko for at ’miste’ god og brugbar jord:

- Det er også helt afgørende, hvordan man benævner jorden i forskellige dokumenter om projektet. Faktisk er en oversigt over de juridiske termer, der findes, noget af det mest centrale i Vejdirektoratets vejledning, understreger fagprojektlederen.

De rigtige termer sikrer entydighed

Hvis der nogle steder i dokumenter, projektbeskrivelser eller andet fremgår, at jorden er noget, der er til overs, eller som skal bortskaffes, ’fanger bordet’ også. Et forkert ord, og jorden bliver affald og skal behandles derefter.

- Vi har lavet et ’trafiklysskema’ med en oversigt over, hvilke begreber der anvendes i de forskellige sammenhænge, og vi bruger en del ressourcer internt på at gøre det tydeligt, hvilke termer der kan bruges i de forskellige sammenhænge. Til daglig skelner vi f.eks. måske ikke, om noget kan ”anvendes” eller ”genanvendes”, men der er forskel på, om du kan anvende jorden som en del af projektet, eller den skal ”genanvendes” i et andet projekt tæt ved eller i den nærmeste fremtid, påpeger Dorthe Munk.

Det er ikke blot ærgerligt og dyrt at bortskaffe noget jord som affald for så måske at skulle købe noget erstatningsjord til en støjvold eller andet, der skal etableres efterfølgende. Det er også spild af ressourcer og skadeligt for miljøet på grund af den unødvendige transport.

Ud over vejledningen arbejder Vejdirektoratet i dialog med Miljøstyrelsen på at få implementeret en undtagelse i EU-direktivet i Affaldsbekendtgørelsen. Direktivet indeholder en mulighed for, at ”ikke forurenet jord, opgravet ved anlægsvirksomhed, kan undtages for Affaldsdirektivet”, men denne undtagelse er ikke en del af den danske affaldsbekendtgørelse.

Tænk fremtid og sikkerhed ind

Projektjord er anvendt til etablering af støjvold ved rasteplads Kildebjerg Syd på Fyn. Dels er volden støjreducerende ift. dækstøj fra vejen, dels er den tilpasset til omgivelserne, så den indgår harmonisk i landskabet bag volden.

Men hvordan skal man bruge jorden for, at den ikke ender som affald? Vejdirektoratets vejledning anbefaler at være kreativ tidligt i projekteringsfasen. Det kan være, at man skal tænke på fremtidige projekter. Måske har kommunen eller andre bygherrer planer om en snarlig udbygning tæt ved vejprojektet, og i så fald kan man jo lige så godt få bygget den støjvold, der alligevel skal etableres på et senere tidspunkt.

Den skal i givet fald dimensioneres efter det kommende byggeri. Det er ikke tilladt at overdimensionere støjvolde, men landskabsmodellering, som sikrer, at støjvolden tilpasses omgivelserne, kan være en mulighed, ligesom tilpasning af vejanlægget til omgivelserne, etablering af lysvolde, klimasikring mv. kan overvejes. Jorden kan også anvendes til at etablere fladere skråninger, som kan erstatte opsætning af autoværn. Det højner samtidig trafiksikkerheden.

- Det er specielt i projektets planlægningsfase, hvor vejen designes, og miljøkonsekvensrapporten udarbejdes, at det er afgørende at undersøge og beskrive, hvordan projektjorden kan anvendes på en bæredygtig måde. Her er det vigtigt at få skabt så god viden som muligt om jordmængder, jordens geotekniske egenskaber samt afsætningsmuligheder i projektet, særligt hvis projektet kan risikere at generere en større mængde projektjord, lyder Dorthe Munks gode råd til sidst.

Her finder du vejledningen

Vejledningen ”Retningslinjer for håndtering af jord – ved planlægning, anlæg, drift og vedligehold af veje” kan indtil videre fås ved henvendelse til Maybritt Linde Mikkelsen mlm@vd.dk og vil på sigt kunne findes i Vejdirektoratets kvalitetsledelsessystem eller på Vejregelportalen.

Fotos: Vejdirektoratet

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist

Gordon Vahle - P002146

Sciencejournalistik.dk - 5137

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar/Februar 2022

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny