Artikel - Artikel 0

20. april 2015 - 8:00

Energi-infrastruktur

Fjernkøling – nøglen til den ’smarte by’

Køleplanlægning er en ny og stor udfordring for kommunerne. Men også en kæmpe mulighed. Hvis kommunerne forstår at udnytte fjernkølingens synergier med resten af energisystemet, har de nøglen til ”den smarte by”.

Smart city, smart grids og big data er til debat. Men hvad er en smart by?

Når der er politikere til stede, ledes samtalen hen mod, at en smart by er en erhvervs- og miljøvenlig by, der er værd at bo i, med et godt miljø og lave energiudgifter. Det forudsætter, at beslutningstagere - kommune, energiselskaber og forbrugere - disponerer ud fra helhedshensyn. Vi har derfor brug for data og rammebetingelser, der gør os i stand til at realisere fælles bedste løsninger.

Flere data til rådighed

Behovet for data er størst inden for trafikområdet. Her vil millioner af data og incitamenter i fremtiden fremme mobiliteten og samfundsøkonomien.

Inden for energiområdet har vi længe haft de fornødne data til planlægningen, og EDB-systemer har sikret optimal drift af forsyningen. Senest har vi fået matrikeldata og energiforbrug. Det har givet os et endnu bedre grundlag for at planlægge – noget som udlandet misunder os.

Samtidig har nye varmemålere forbedret kommunikationen mellem selskab og forbruger. Målerne kan fjernaflæses og måle den gennemsnitlige returtem-peratur. Det giver mulighed for tariffer, der signalere, at varme er billigere om sommeren og ved lav temperaturer. De første selskaber har allerede sådanne tariffer, og flere er på vej. Samtidig vil kunderne få adgang til de målte data på mobiltelefonen. Det vil fremme investeringer og adfærd, som er mere fordelagtig for både kunden og byen.

Et smart energisystem

Målsætning om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler og forlade os på vind og biomasse, er en stor udfordring. Regeringens Smart Grid Strategi og Energistyrelsens analyser peger på et samspil mellem el, gas, fjernvarme og fjernkøling. Dertil kommer bygningernes varme- og klimanlæg, som skal spille sammen med fjernvarmen og fjernkølingen. Den billige, fluktuerende vedvarende energi skal udnyttes.

Fjernvarme og fjernkøling er to sider af samme sag, District Energy Systems, (DES), som det kaldes i store dele af verden. Systemet vil med fleksibel og energieffektiv produktion fra mange kilder og med store lagertanke få en vigtig rolle i fremtiden. Det vil i forhold til individuelle løsninger fungere som et ”virtuelt el-lager”, der kan bruge meget el, når prisen er lav og ikke bruge el i uger, hvor prisen er høj. Vi skal spare el til små ufleksible anlæg, men bruge mere el til fjernvarme og fjernkøling.

Nøglen til den gode by

Men hvad kan kommunerne gøre? De skal fortsat arbejde med varmeplanlægning, men køleplanlægning er en ny udfordring, ifølge EU direktiverne. Det vil skabe mere erhvervsvenlige bydele, hvor man udnytter fjernkølingens synergier med resten af energisystemet og bygningerne. Fjernkøling bliver en naturlig del af byers infrastruktur, ikke i hele byen som fjernvarme, men kun i områder med kølebehov til proces og komfort.

Her kan kommuneplanlægningen blive nøglen til at gøre byerne bedre ved at indarbejde sektorplaner for opvarmning og køling og benytte styringsinstrumenter ud fra kriterier, der fremmer samfundsøkonomien og byens økonomi.

Kommuneplanlægningen kan eksempelvis:

• Udpege bydele til energi- og miljøanlæg samt industriel symbiose.

• Udpege stationsnære områder til tæt bebyggelse med fjernkøling.

• Indarbejde fjernvarme og fjernkøling i rammeplanområderne.

• Lade lokalplaner fastlægger forsyningen parallelt med projektforslag iht. Varmeforsyningsloven.

• Inkludere investeringer i fjernvarme og fjernkøling i byggemodning.

• Sikre tilslutning til nettene ved privat retlige aftaler, så det er til fordel for alle.

• Fremme fælles indkøb af vindmølleandele som alternativ til solceller og vindmøller på bygninger.

• Anvende Varmeforsyningslovens bestemmelse om tilslutningspligt, når det også fremmer byens økonomi.

Nogle kommuner har hidtil stillet krav om lavenergibyggeri i lokalplaner. Det er ikke længere muligt ifølge Planloven. Derved undgår man, at kommunen utilsigtet kommer til at undergrave varmeplanlægningen og tvinge bygherren til at fordyre byggeriet unødigt.

Byens økonomi

Det er ikke nok at planlægge den mest effektive energiinfrastruktur. Det er også vigtigt at udnytte markedskræfter til at sænke omkostningerne. Det sker som bekendt bedst ved, at selve nettene, de naturlige monopoler, ejes af kommunale eller forbrugerejede selskaber, som har en målsætning om laveste priser. Derved skabes det største marked for private virksomheder, der i fri konkurrence tilbyder serviceydelser, anlægsarbejder, energi og ikke mindst lån til selskaberne.

Også her er Danmark misundt sin førerposition. I de fleste lande har man svært ved at samarbejde om de fælles bedste langsigtede løsninger, og kommunerne tager ikke ansvar for byens energiinfrastruktur. Derfor er nettene typisk overladt til kortsigtede, kommercielle interesser.

Det er smart af kommunerne at fremme langsigtede effektiviseringsgevinster og lade dem tilfalde forbrugerne frem for leverandører af serviceydelser, udstyr og kapital.

Staten bør vise vejen

Varmeforsyningsloven har siden 1979 lagt rammerne for et godt samspil mellem stat, kommuner og selskaber, der arbejder i forbrugernes interesser. Desværre kniber det på andre fronter:

• Fjernkølingen bliver fortsat stedmoderligt behandlet til trods for, at fjernvarme og fjernkøling er tæt forbundne, og samfundet går glip af milliardgevinster.

• Bygningsreglementet undergraver fortsat kommunernes varmeplanlægning og den smarte by, da det påtvinger bygningsejere urentable løsninger.

• Man ser eksempler på, at offentligt støttet byggeri disponerer ud fra uigennemsigtige kriterier i strid med kommunernes planlægning.

• Reglerne for energibesparelser og energirammeberegninger tager ikke højde for, at energiens værdi afhænger af tid og kvalitet.

• Der er stadig eksempler på nybyggeri og energirenovering, der etableres i strid med Varmeforsyningsloven og forringer byens økonomi.

• Staten har i kommissoriet til arbejdet med at effektivisere fjernvarmen ladet sig vildlede af dogmet om, at ”hvile-i-sig-selv” selskaber ikke er effektive.

Det er en misforståelse, for set med byens øjne er de kun ineffektive, hvis de ejes af nogen, der ikke varetager forbrugernes interesser.

Der er derfor behov for at ministerier, kommuner og selskaber sammen fremmer smarte energiløsninger i byerne.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Markedschef, Rambøll Energi

Anders Dyrelund

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny