Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341408 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Faglig artikel 0 1
Twitter LinkedIn
14. september 2021 - 19:24

FAQ - administrationsværktøj til kommunen

De danske kommuner står i et juridisk tomrum, efter en ny bekendtgørelse uden præcise retningslinjer har pålagt dem at fastsætte gebyrer for anmeldelser af flytning af jord, som er erhvervsaffald. KTC Underfaggruppen for Jord har nu udarbejdet en FAQ, som skal hjælpe kommunerne til at kunne opkræve gebyrer på ensartet vis.
 

Denne FAQ skal hjælpe den kommunale sagsbehandler med at afgøre, hvornår der kan opkræves gebyr for anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald.

Det skal understreges, at der alene skal opkræves gebyr for anmeldelse og anvisning af jord, der er erhvervsaffald og anmeldepligtigt iht. Jordflytningsbekendtgørelsen (BEK nr. 1452 af 07/12/2015).

FAQ'en er endnu ikke godkendt af staten, og der kan derfor komme en revision, hvis de skulle have bemærkninger til vejledningen.

Til højre finder du FAQ'en som pdf. Du er mere end velkommen til at dele denne med relevante kolleger, medarbejdere mv.

 

Indhold i FAQ

1. Hvem skal betale gebyr for anmeldelse af jordflytning?

2. Hvilke jordflytninger er omfattet af gebyrordningen?

3. Hvornår er jord affald?

4. Hvornår er jord erhvervsaffald?

5. Hvornår er jord husholdningsaffald?

6. Hvilke udgifter skal gebyret dække?

7. Hvornår kan gebyret opkræves?

8. Kan man klage over kommunens håndtering af gebyret?

 

Hvem skal betale gebyr for anmeldelse af jordflytning?

Det følger af §18 stk. 5 i affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 2097 af 14/12/2020, at gebyret opkræves hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald, i henhold til bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, BEK.nr. 1452 af 07/12/2015.

 

Hvilke jordflytninger er omfattet af gebyrordningen?

Anmeldelse af jordflytning er omfattet af gebyrordningen, hvis alle nedenstående kriterier er opfyldt:

1) Jorden er anmeldepligtig iht. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (BEK nr. 1452 af 07/12/2015).

2) Jorden er erhvervsaffald.

3) Jordflytningen anmeldes af en virksomhed.

Hvis der inden opgravning foreligger en skriftlig aftale med en jordmodtager om, at jorden kan nyttiggøres i et andet projekt, kan der i visse tilfælde være tale om, at jorden er et produkt og dermed ikke affald. Jorden kan i disse tilfælde være fritaget fra gebyrpligten.

Det følger af §18 stk. 5 i affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 2097 af 14/12/2020, at gebyret opkræves hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald. Dette betyder, at jordflytninger, der anmeldes af privatpersoner, ikke er omfattet af gebyrordningen.

 

Hvornår er jord affald?

Det følger af §4 i Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 2159 af 09/12/2020, at det er kommunen, der afgør, om et stof eller en genstand er affald.

Det er ikke muligt at give helt præcise retningslinjer for, hvornår jord er affald.

Der henvises til Miljøstyrelsens ”Orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse” af 8. oktober 2007 for vejledning om og eksempler på, hvornår jord falder indenfor hhv. udenfor affaldsdefinitionen.

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om jordregulativ Nr. 4 2011 er bl.a. følgende afgørende for, om jord er affald:

  • Om indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med jorden (Affaldsbekendtgørelsens §2 stk. 1)
  • Om jorden er frembragt med henblik på anvendelse til et bestemt formål (vejledning om jordregulativ fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011).
  • Om bygherren forudgående har indgået aftale med en eller flere entreprenører om, at de aftager og anvender jorden (vejledning om jordregulativ fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011).
  • Om jorden anvendes umiddelbart efter opgravning. Såfremt jorden oplagres for en længere eller ikke-tidsafgrænset periode, må jorden anses for at udgøre en byrde for ejeren, hvilket er et indicium for, at der er tale om affald (vejledning om jordregulativ fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011).

Nedenfor i figur 1 ses eksempler på, hvornår jord i 3 forskellige scenarier kategoriseres som affald/ikke affald.

Figur 1 Eksempler fra orientering til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse Miljøstyrelsen den 8. oktober 2007.

Jord, der bortskaffes i forbindelse med bygge-/anlægsprojekter vil i langt de fleste tilfælde være affald. I stort set alle projekter vil jord, der skal opgraves, reelt set være noget, bygherre agter at skille sig af med, da lokal genanvendelse af (al) jorden ikke vil være praktisk mulig. Ligeledes er det de færreste projekter, der har til (bi)formål, at frembringe en mængde jord, som kan nyttiggøres i et andet projekt. Derfor ligger bevisbyrden på anmelders side, hvis jorden anmeldes som et produkt og ikke som affald.

 

Hvornår er jord erhvervsaffald?

Det følger af §4 i Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 2159 af 09/12/2020, at det er kommunen, der afgør, om et stof eller en genstand er affald.

Jord er erhvervsaffald, når:

1) Jorden opgraves og/eller bortskaffes fra en ejendom, hvor grundejer er en virksomhed eller en offentlig institution.

2) Jorden opgraves i offentlig vej.

3) En virksomhed har dispositionsretten over jorden.

Det fremgår af MST-7779-00105, notat om definition af affaldsproducent – vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private af 12. april 2011, at det er Miljøstyrelsens vurdering, at det må lægges til grund, at aftalen mellem håndværker og privat om hvem, der har dispositionsretten over affaldet, vil afspejle sig i, hvem der afleverer affaldet. Hvis håndværkeren afleverer affaldet, er det erhvervsaffald. Afleverer den private affaldet, er det husholdningsaffald.

Både håndværkeren og husholdningen kan beslutte at lade en tredje mand aflevere affaldet på deres vegne. I så fald skal denne have status af transportør og være registreret i Affaldsregistret (og være berettiget til at transportere gods for fremmed regning). Transportøren kan i denne situation ikke overtage dispositionsretten og ansvaret for affaldet, og det vil derfor være affaldsproducenten, der er indehaveren. Det er dermed affaldsindehaveren, som er afgørende for, om der er tale om erhvervsaffald eller husholdningsaffald.

Transportøren skal kunne dokumentere for hvem, transporten gennemføres.

 

Hvornår er jord husholdningsaffald?

Det følger af §4 i Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 2159 af 09/12/2020, at det er kommunen, der afgør, om et stof eller en genstand er affald.

Jord er husholdningsaffald, når:

1. Jordarbejdet udføres på en privat grund, og grundejer har dispositionsretten over jorden.

Der kan være tvivlstilfælde om klassificeringen af affald som husholdnings- eller erhvervsaffald, når en håndværker eller entreprenør påtager sig at udføre bygge- og anlægsarbejder for en borger eller grundejer. Her er det imidlertid Miljøstyrelsens opfattelse (jf. vejledning om jordregulativ fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011), at det er afgørende, om entreprenøren som et led i entreprisen påtager sig at forestå den videre håndtering af jorden, som er affald. Hvis entreprisen ikke omfatter den videre håndtering af jorden, herunder eksempelvis overskudsjord eller forurenet jord, fra de gennemførte bygge- og anlægsarbejder, vil jorden være at anse som husholdningsaffald, og den skal i sådanne tilfælde håndteres under ordningen for jord fra husholdninger, medmindre en konkret anvisning er bedre egnet til jordens håndtering.

Ligeledes fremgår det af MST-7779-00105, notat om definition af affaldsproducent – vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private af 12. april 2011, at det er Miljøstyrelsens vurdering, at det må lægges til grund, at aftalen mellem håndværker og privat om hvem, der har dispositionsretten over affaldet, vil afspejle sig i, hvem der afleverer affaldet. Hvis håndværkeren afleverer affaldet, er det erhvervsaffald. Afleverer den private affaldet, er det husholdningsaffald.

Både håndværkeren og husholdningen kan beslutte at lade en tredje mand aflevere affaldet på deres vegne. I så fald skal denne have status af transportør og være registreret i Affaldsregistret (og være berettiget til at transportere gods for fremmed regning). Transportøren kan i denne situation ikke overtage dispositionsretten og ansvaret for affaldet, og det vil derfor være affaldsproducenten, der er indehaveren. Det er dermed affaldsindehaveren, som er afgørende for, om der er tale om erhvervsaffald eller husholdningsaffald.

Transportøren skal kunne dokumentere for hvem, transporten gennemføres.

 

Hvilke udgifter skal gebyret dække?

Gebyret for anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord fastsættes af den enkelte kommune og kan dermed variere fra kommune til kommune. Gebyret skal afspejle kommunens omkostninger og tidsforbruget i forbindelse med den enkelte anmeldelse.

Det er ikke alle opgaver relateret til jordflytning, der må skrives på den endelige faktura. Her er eksempler på, hvad gebyret for anmeldelse af jord godt må omfatte:

  • Gennemgang af analyser.
  • Godkendelse af en jordhåndteringsplan.
  • Klassifikation af jorden.
  • Vejledning om jordflytning på en konkret sag.
  • Udgifter til relevante it-systemer.

Ovenstående er også omfattet, selvom det ender med, at anmeldelsen afvises pga. manglende oplysninger, dokumentation eller lignende.

Der må gerne opkræves et administrationsgebyr/opstartsgebyr på hver jordflytningssag til fx. 30 min sagsbehandling, fakturering, sagsafslutning og journalisering.  

Udgiften til relevant IT-system (FlytJord/Jordweb) fordeles på alle kommunens gebyrpligtige jordflytningsanmeldelser og kan faktureres som en engangsydelse for hver anmeldelse.

Der kan ikke opkræves gebyr for:

  • Anvisning af jord, som ikke er anmeldepligtigt iht. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (BEK nr. 1452 af 07/12/2015). - Heller ikke selvom jordmodtager kræver, at kommunen har godkendt jordflytningsanmeldelsen.
  • Oplæring af nye medarbejdere.
  • Arbejdet med gebyrstruktur og takstblad.
  • Generel vejledning om jordflytninger.
  • Besvarelse af generelle spørgsmål om gebyret.
 

Hvornår kan gebyret opkræves?

Gebyret kan opkræves fra det tidspunkt, hvor taksten er godkendt af byrådet, anført på kommunens takstblad og er offentliggjort.

Af hensyn til de virksomheder, som skal betale gebyr, anbefales det, at opkrævningen sker månedsvis.

 

Kan man klage over kommunens håndtering af gebyret?

Det følger af §36 i affaldsaktørbekendtgørelsen, BEK nr. 2097 af 14/12/2020, at afgørelser efter denne bekendtgørelse ikke kan indbringes til anden administrativ myndighed.

Klage over kommunens praksis og administration af bekendtgørelsens §18 stk. 5 kan indbringes for Ankestyrelsen.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Bilag

Bilag
faq_-_beregning_af_gebyrer_ved_flytning_af_jord.pdf(pdf)

Relaterede sider

  • 3 hurtige til faggruppeforpersonen
  • KTC Nyhedsbrev maj 2025
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Kredsmøde i Kreds Sjælland
  • Grønt lederskab i stærkt fællesskab
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • KTC Nyhedsbrev april 2025
  • KTC nyhedsbrev marts 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE

Faglige emner

KTC Foreningen
KTC Foreningen›KTC Faggrupper
KTC Foreningen›KTC Nyheder
Miljø og grundvand
Miljø og grundvand›Jordforurening
Miljø og grundvand›Jordforurening›Øvrige

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt