Et afgørende år for grundvandet

Kortlægningen af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er ved at være afsluttet gennem en målrettet proces. Spørgsmålet er, om der nu findes et fagligt solidt grundlag for udarbejdelse af kommunale indsatsplaner. Og hvad med resten af Danmark?

Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning er inde i en afgørende fase her i begyndelsen af 2015. For det første har det været naturstyrelsens ambition, at alle OSD skal være færdigkortlagt inden udgangen af 2015, og for det andet sker der en kraftig reduktion i de økonomiske midler, der er til rådighed til kortlægningen fra 2016 og fremover.

Regeringen har i sit seneste skriv omkring grundvandskortlægning ”Det Danske Vand – ren luksus” proklameret, at en ændring af vandforsyningsloven i begyndelsen af 2015 vil sikre 227 mio. kr. til grundvandskortlægning frem til 2020. Det svarer til en alvorlig reduktion i forhold til det niveau, kortlægningen har haft siden 2010, hvor der er brugt næsten 200 mio. kr. pr. år.

Kortlægningsprocessen

I mange år stod amterne for at gennemføre grundvandskortlægningen med deraf følgende forskellig ambitionsniveau, detaljeringsgrad, metoder og formål. Siden 2009 har grundvandskortlægningen været styret i en relativ rigid proces. Miljøministeriet udsendte et udbud til rådgiverne omhandlende 24 delaftaler om forskellige emner inden for grundvandskortlægning samt tre kombinationer af disse, tænkt som samlede udbud af større opgaver. Processen har været delt op i 5 trin (se faktaboks).

I begyndelsen af perioden efter 2009 blev opgaven administreret af de seks miljøcentre med heraf følgende forskelle i tilgang og metoder. En del miljøcentre gennemførte kortlægningen via de enkelte delaftaler, dvs. gennem mange, mindre opgaver med heraf følgende stort tidsforbrug og mange aftaler. Nogle få miljøcentre anvendte primært kombinationsudbud med flere delaftaler i spil med heraf følgende bedre flow i opgaveløsningen og større synergi og samtolkning af data i processen. Den sidste model er de seneste år anvendt i udbredt grad, og specielt efter at kortlægningen er overgået til en samlet enhed i Naturstyrelsen.

I alle delaftaler er der et element af interessentinddragelse herunder kommuner, vandforsyninger, regioner m.fl., men det har været lidt varierende, hvor meget og hvor tit interessenterne har været inddraget. Det er specielt under trin 1 og trin 4/5, at interessenter skal inddrages, specielt omkring områdeudpegningerne, da det er kommunerne og til dels vandværkerne, som fremover skal administrere de udpegede områder gennem indsatsplanlægningen.

Plusser og minusser

Spørgsmålet er så, om kortlægningen er god nok til at sikre grundvandsbeskyttelsen fremover herunder at kunne udarbejde kommunale indsatsplaner på et fagligt solidt grundlag? Nedenfor er der givet nogle få overordnede konklusioner:

+ kortlægningen er blandt de mest intensive i verden, og der findes ingen andre lande, hvor grundvandsbeskyttelsen har haft større offentlig prioritet

+ kortlægningen har givet anledning til udvikling og anvendelse af nye kortlægningsmetoder bl.a. inden for geofysik, der har givet stort indblik i grundvandsmagasinernes strukturelle forhold

+ kortlægningen er generelt gennemført på et højt fagligt niveau, hvor der er stillet store krav til kvalitet og samtolkning af mange forskellige informationer for at bestemme de områder, der skal beskyttes for at sikre den fremtidige grundvandskvalitet

+ rapporter, data og modeller er stillet til rådighed gratis for alle

- der er kun kortlagt i forhold til truslen om nitratforurening (fra landbruget). Der er kun i meget begrænset omfang kortlagt i forhold til forurenede grunde og andre punktkilder og slet ikke kortlagt i forhold til pesticidtrusler

- der har været varierende ambitionsniveau i kortlægningen specielt i begyndelsen af perioden, ligesom der er kommet nye vejledninger til undervejs, hvilket har givet anledning til et noget uensartet kortlægningsresultat

- områdeudpegningerne i områder, der grænser op til hinanden, er ofte tolket forskelligt, hvilket giver vanskelige vilkår for indsatsplanlægningen

- områdeudpegningen er ”statisk” og beskriver et øjebliksbillede, hvilket giver problemer i områder, der er under forandring

- grundvandskortlægningen dækker ”kun” ca. 40 procent af Danmarks areal.

Fem trin

Trin 1 omhandler en opgørelse over eksisterende viden

Trin 2 indeholder den egentlige kortlægning inklusiv en del feltarbejde

Trin 3 indeholder en kortlægning af arealanvendelse herunder forureningstrusler fra landbrug og erhverv

Trin 4 er en vurdering af nitratsårbarhed og afgrænsning af områder (OSD/ OD, NFI og IO)

Trin 5 er en sammenskrivning af en redegørelse for det aktuelle område

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projekchef, COWI

Anders Refsgaard

Faglige emner

Miljø og grundvand

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Et afgørende år for grundvandet

Kortlægningsprocessen

Plusser og minusser

Fem trin

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper