Det hele starter og slutter med lovkvalitet

Lovkvalitet kræver tid og inddragelse. Klart formuleret lovgivning, som er velfunderet i virkeligheden, forudsætter ressourcer hos både lovsnedkeren og interessenten. Det er på tide, at der kommer større fokus på helstøbt lovgivning i stedet for lappeløsninger, som udspringer af en pludselig – og oftest medieskabt – anledning.

I forbindelse med, at Højesterets nu tidligere præsident Thomas Rørdam skulle give plads til sin efterfølger, udtalte han i begyndelsen af december 2022 til mediet Advokatwatch, at ”Tempoet i lovgivningen har været lidt for friskt”. Han fortsatte: ”Der har også været en tendens til, at man ikke i tilstrækkeligt omfang har inddraget den sagkundskab, der sikrer en bedre lovgivning og retssikkerhed”.

Lidt senere på måneden kom det nye regeringsgrundlag, som havde et afsnit om principper for regeringsførelse. Man skulle tro, at der var blevet lyttet, for der blev bl.a. lagt vægt på overholdelse af den vejledende høringsfrist på 4 uger – den 12. januar sendte Beskæftigelsesministeriet så lovforslaget om afskaffelsen af store bededag som helligdag i høring med frist til den 19. januar 2023… Til gengæld blev der peget på sagkyndige udvalg for fremsættelse af en ny offentlighedslov, belysning af fremtidens velfærdsinstitutioner, barrierer for uddannelse gennem livet, fremtidens busbetjening i Danmark og meget mere. Det bliver så (desværre) straks kaldt syltekrukker af opposition og medier.

Kan flertalsregeringen holde fast i de gode intentioner?

Der er grund til at håbe på, at regeringsgrundlaget er udtryk for, at lovgivnings- og reformarbejdet igen kan funderes på et solidt fagligt grundlag. Lovmøllen maler hurtigt – alt for hurtigt. Det ses efterhånden sjældent, at der nedsættes fagligt funderede lovforberedende udvalg, som på baggrund af et kommissorium udarbejder en betænkning med forslag til ny lovgivning. I stedet gennemføres politiske forhandlinger bag lukkede døre, hvor der indgås detaljerede politiske aftaler på baggrund af den virkelighed, som Slotsholmens embedsværk kender til fra deres færden på de bonede gulve. Det er ikke embedsværkets skyld, at aftalerne bliver dårligt funderet – de har ikke tid til at fordybe sig i de sektorer og områder, som de regulerer. Der er jo altid et § 20-spørgsmål, der skal besvares, et samråd, der skal forberedes, eller en aktindsigt, der skal afgøres. De detaljerede politiske aftaler fastlåser hele rammen for, hvad der efterfølgende kan vedtages, og inddragelsen af den virkelige verden og den faglige ekspertise, som har de bedste forudsætninger for at bidrage, bliver illusorisk. Når først den politiske aftale er indgået, bliver det embedsværkets bibel, og hensigtsmæssighed eller faglighed kan ikke flytte et komma – for som det hedder: det er politisk besluttet. Det er som om, at faglige og saglige argumenter ikke længere tæller, når en politisk beslutning er truffet. Det ligger i kortene, at politik jo er holdningsdrevet, og selvom den politiske aftale måske ikke passer så godt ind i virkeligheden og fagligheden, er det nu engang det, som de folkevalgte har ønsket. Resultatet er ofte et spild – lovgivningen virker ikke efter hensigten, den er unødig dyr at implementere, og/eller den er vanskelig at administrere i praksis. Ofte må der laves hurtige lovændringer efterfølgende for at rette op.

Det er vanskeligt at forestille sig, at regeringen og Folketinget ikke skulle ønske sig det fagligt set stærkeste grundlag at træffe beslutninger på, og at de ikke skulle ønske sig den størst mulige viden om virkeligheden på det område, hvor de skal træffe store beslutninger om at ændre hverdagen for tusindvis af borgere og virksomheder.

"Der er behov for at sætte tempoet ned, så det ikke er ”lidt for friskt”, og der er behov for at sikre rimelige rammer for inddragelse"

Det kræver tid og ressourcer

Lovkvalitet kræver tid, ressourcer og tålmodighed. Et lovforberedende udvalg sammensat på tværs af samfundets aktører i den enkelte sektor med deltagelse af Slotsholmens fineste sikrer ikke alene, at et lovforslag tager afsæt i virkeligheden på det fagligt set bedste grundlag – det sikrer også, at embedsværket får de bedst mulige forudsætninger for at betjene regeringen og Folketinget under såvel de politiske forhandlinger som det efterfølgende lovarbejde. Som bonus er de også klædt på til implementeringen.

Der er behov for at sætte tempoet ned, så det ikke er ”lidt for friskt”, og der er behov for at sikre rimelige rammer for inddragelse. En længere høringsperiode er en god begyndelse, men det vigtigste er, at de politiske aftaler kommer til at stå på et meget stærkere fundament, der er bygget af faglighed og indsigt i virkeligheden. Man kan håbe, at regeringsgrundlaget giver comeback for de lovforberedende udvalg besat med personer med viden fra hverdag og akademia.

Det gode eksempel i jordforureningsloven

Et fremragende eksempel findes i jordforureningsloven. Da en højesteretsdom i 1991 udvandede forureneransvaret i miljøbeskyttelsesloven, var det nødvendigt at se på, hvordan der kunne rettes op med en ny samlet regulering på området. Jordforureningsudvalget blev nedsat med deltagelse af de relevante ministerier samt repræsentanter fra kommuner, amter, advokatsamfundet, universiteterne, industrien og de grønne organisationer. En arbejdsgruppe blev nedsat til at analysere gældende ret, og de afgav en betænkning om ”den juridiske verden”, mens en anden arbejdsgruppe beskæftigede sig med de tekniske aspekter, som resulterede i en betænkning om ”den fysiske verden”. Selve udvalget afgav betænkning 2/1996 om forurenet jord, og som bilag A var et udkast til ny jordforureningslov. Udkastet var så gennemarbejdet, at det kunne fremmes, og det trådte i kraft 1. januar 2000. Loven er ændret en del gange siden, bl.a. som følge af implementering af EU-regulering, men de grundlæggende principper er fastholdt, og den dag i dag udgør Jordforureningsudvalgets betænkning jævnligt et afgørende fortolkningsbidrag til lovens anvendelse.

Mange frustrationer kunne undgås, hvis i hvert fald de største ændringer blev grundigere forberedt i lovforberedende udvalg som Jordforureningsudvalget. Milliarder kunne spares, og retssikkerheden styrkes markant, hvis ventetiderne ved domstolene kunne nedbringes. Bedre lovkvalitet ville give færre tvister ved domstolene og voldgifterne. Bedre lovkvalitet ville spare samfundet for spild af menneskelige og økonomiske ressourcer. Finansministeriet burde regne på det.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Advokat

Jacob Brandt

Codex Advokater

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2023

Faglige emner

Digital forvaltning›Lovstof

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Det hele starter og slutter med lovkvalitet

Kan flertalsregeringen holde fast i de gode intentioner?

Det kræver tid og ressourcer

Det gode eksempel i jordforureningsloven

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper