Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341391 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
26. april 2023 - 11:30

Det hele starter og slutter med lovkvalitet

Lovkvalitet kræver tid og inddragelse. Klart formuleret lovgivning, som er velfunderet i virkeligheden, forudsætter ressourcer hos både lovsnedkeren og interessenten. Det er på tide, at der kommer større fokus på helstøbt lovgivning i stedet for lappeløsninger, som udspringer af en pludselig – og oftest medieskabt – anledning.
 

I forbindelse med, at Højesterets nu tidligere præsident Thomas Rørdam skulle give plads til sin efterfølger, udtalte han i begyndelsen af december 2022 til mediet Advokatwatch, at ”Tempoet i lovgivningen har været lidt for friskt”. Han fortsatte: ”Der har også været en tendens til, at man ikke i tilstrækkeligt omfang har inddraget den sagkundskab, der sikrer en bedre lovgivning og retssikkerhed”.

Lidt senere på måneden kom det nye regeringsgrundlag, som havde et afsnit om principper for regeringsførelse. Man skulle tro, at der var blevet lyttet, for der blev bl.a. lagt vægt på overholdelse af den vejledende høringsfrist på 4 uger – den 12. januar sendte Beskæftigelsesministeriet så lovforslaget om afskaffelsen af store bededag som helligdag i høring med frist til den 19. januar 2023… Til gengæld blev der peget på sagkyndige udvalg for fremsættelse af en ny offentlighedslov, belysning af fremtidens velfærdsinstitutioner, barrierer for uddannelse gennem livet, fremtidens busbetjening i Danmark og meget mere. Det bliver så (desværre) straks kaldt syltekrukker af opposition og medier.

 

Kan flertalsregeringen holde fast i de gode intentioner?

Der er grund til at håbe på, at regeringsgrundlaget er udtryk for, at lovgivnings- og reformarbejdet igen kan funderes på et solidt fagligt grundlag. Lovmøllen maler hurtigt – alt for hurtigt. Det ses efterhånden sjældent, at der nedsættes fagligt funderede lovforberedende udvalg, som på baggrund af et kommissorium udarbejder en betænkning med forslag til ny lovgivning. I stedet gennemføres politiske forhandlinger bag lukkede døre, hvor der indgås detaljerede politiske aftaler på baggrund af den virkelighed, som Slotsholmens embedsværk kender til fra deres færden på de bonede gulve. Det er ikke embedsværkets skyld, at aftalerne bliver dårligt funderet – de har ikke tid til at fordybe sig i de sektorer og områder, som de regulerer. Der er jo altid et § 20-spørgsmål, der skal besvares, et samråd, der skal forberedes, eller en aktindsigt, der skal afgøres. De detaljerede politiske aftaler fastlåser hele rammen for, hvad der efterfølgende kan vedtages, og inddragelsen af den virkelige verden og den faglige ekspertise, som har de bedste forudsætninger for at bidrage, bliver illusorisk. Når først den politiske aftale er indgået, bliver det embedsværkets bibel, og hensigtsmæssighed eller faglighed kan ikke flytte et komma – for som det hedder: det er politisk besluttet. Det er som om, at faglige og saglige argumenter ikke længere tæller, når en politisk beslutning er truffet. Det ligger i kortene, at politik jo er holdningsdrevet, og selvom den politiske aftale måske ikke passer så godt ind i virkeligheden og fagligheden, er det nu engang det, som de folkevalgte har ønsket. Resultatet er ofte et spild – lovgivningen virker ikke efter hensigten, den er unødig dyr at implementere, og/eller den er vanskelig at administrere i praksis. Ofte må der laves hurtige lovændringer efterfølgende for at rette op.

Det er vanskeligt at forestille sig, at regeringen og Folketinget ikke skulle ønske sig det fagligt set stærkeste grundlag at træffe beslutninger på, og at de ikke skulle ønske sig den størst mulige viden om virkeligheden på det område, hvor de skal træffe store beslutninger om at ændre hverdagen for tusindvis af borgere og virksomheder.

 
"Der er behov for at sætte tempoet ned, så det ikke er ”lidt for friskt”, og der er behov for at sikre rimelige rammer for inddragelse"
 

Det kræver tid og ressourcer

Lovkvalitet kræver tid, ressourcer og tålmodighed. Et lovforberedende udvalg sammensat på tværs af samfundets aktører i den enkelte sektor med deltagelse af Slotsholmens fineste sikrer ikke alene, at et lovforslag tager afsæt i virkeligheden på det fagligt set bedste grundlag – det sikrer også, at embedsværket får de bedst mulige forudsætninger for at betjene regeringen og Folketinget under såvel de politiske forhandlinger som det efterfølgende lovarbejde. Som bonus er de også klædt på til implementeringen.

Der er behov for at sætte tempoet ned, så det ikke er ”lidt for friskt”, og der er behov for at sikre rimelige rammer for inddragelse. En længere høringsperiode er en god begyndelse, men det vigtigste er, at de politiske aftaler kommer til at stå på et meget stærkere fundament, der er bygget af faglighed og indsigt i virkeligheden. Man kan håbe, at regeringsgrundlaget giver comeback for de lovforberedende udvalg besat med personer med viden fra hverdag og akademia.

 

Det gode eksempel i jordforureningsloven

Et fremragende eksempel findes i jordforureningsloven. Da en højesteretsdom i 1991 udvandede forureneransvaret i miljøbeskyttelsesloven, var det nødvendigt at se på, hvordan der kunne rettes op med en ny samlet regulering på området. Jordforureningsudvalget blev nedsat med deltagelse af de relevante ministerier samt repræsentanter fra kommuner, amter, advokatsamfundet, universiteterne, industrien og de grønne organisationer. En arbejdsgruppe blev nedsat til at analysere gældende ret, og de afgav en betænkning om ”den juridiske verden”, mens en anden arbejdsgruppe beskæftigede sig med de tekniske aspekter, som resulterede i en betænkning om ”den fysiske verden”. Selve udvalget afgav betænkning 2/1996 om forurenet jord, og som bilag A var et udkast til ny jordforureningslov. Udkastet var så gennemarbejdet, at det kunne fremmes, og det trådte i kraft 1. januar 2000. Loven er ændret en del gange siden, bl.a. som følge af implementering af EU-regulering, men de grundlæggende principper er fastholdt, og den dag i dag udgør Jordforureningsudvalgets betænkning jævnligt et afgørende fortolkningsbidrag til lovens anvendelse.

Mange frustrationer kunne undgås, hvis i hvert fald de største ændringer blev grundigere forberedt i lovforberedende udvalg som Jordforureningsudvalget. Milliarder kunne spares, og retssikkerheden styrkes markant, hvis ventetiderne ved domstolene kunne nedbringes. Bedre lovkvalitet ville give færre tvister ved domstolene og voldgifterne. Bedre lovkvalitet ville spare samfundet for spild af menneskelige og økonomiske ressourcer. Finansministeriet burde regne på det.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Jacob Brandt - Codex Advokaters billede

Advokat

Jacob Brandt

Codex Advokater

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2023

Relaterede sider

  • Pas på kommunalfuldmagten i Smart City-projekter
  • Kommunernes GIS konferencer 2016

Faglige emner

Digital forvaltning›Lovstof

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt