De gamle butikstorve har også en fremtid

Butikkerne på de små butikstorve i de murede bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne har det svært. Kunderne forsvinder, og butikkerne lukker. Men med en revitalisering kan butikstorvenes vigtige funktion genskabes, så de igen bliver lokalt mødested og formidler mellem bebyggelse og den omgivende by.

De murede boligbebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne udgør en betragtelig del af den danske boligmasse, og ud over lejligheder har en del af bebyggelserne integrerede butikslokaler. Den arkitektoniske udformning af butikkerne varierer. Enten har bebyggelsen butikker integreret i stueetagen i en blok, eller også har de et decideret butikstorv med butikker, som omkranser en lille plads på enten to eller tre sider. Fælles for de forskellige arkitektoniske udformninger og placeringer af butikslokalerne er, at de fra starten blev planlagt som en integreret del af boligbebyggelserne. Butikstorvene i de murede bebyggelser fungerede som lokalt indkøbscenter for bebyggelsernes beboere. Og de var en nødvendighed, da mange af bebyggelserne blev anlagt på bar mark i udkanten af en af de ældre, større, danske byer. Beboerne havde ikke bil, og butikkerne var eneste mulighed i nærområdet for at købe ind. Butikstorvet kom, sammen med andre fællesfunktioner som fx børneinstitutioner, vaskerier og selskabslokaler, også til at fungere som uformelt mødested og en måde at skabe en fysisk ramme for fællesskab i bebyggelsen.

Butikstorvet har potentialet: Det er et offentligt byrum, en ’integrationszone’, som åbner sig både mod byen og ind mod resten af bebyggelsen.

Derudover formidler butikstorvene overgangen mellem bebyggelsen og den omgivende by, der efterhånden blev bygget op. Både dengang og i dag fungerer butikstorvet som hovedindgang til bebyggelsen og inviterer udefrakommende ind. Butikstorvet er således et uforpligtende mødested mellem beoerne i bebyggelsen og folk fra den omgivende by, som skaber liv.

I dag står det integrerede butikstorv, sammen med andre fælles faciliteter, som et udtryk for modernismens tankegang om, at det skulle være muligt for en familie at leve hverdagslivet med alle dets facetter i én og samme bebyggelse - en tanke, som for alvor tog form efter 2. Verdenskrig.

De brede fortove, åbne butiksfacader og store baldakiner får torvedannelsen til at sprede sig ud over begge sider af vejen.

Butikstorvene i dag

Et godt eksempel på et butikstorv, som stadig er relativt velfungerende, ligger i Bredalsparken i Hvidovre. Bebyggelsen er den største almene bebyggelse fra 1940’erne og 1950’erne med godt og vel 1400 lejligheder. På kanten af bebyggelsen, mod den trafikerede Hvidovrevej, ligger Bredalsparkens butikstorv med butikslokaler integreret i flere af blokkenes stueetager. Foran lokalerne er fortovet udvidet, så der dannes udearealer med plads til bænke, ophold, fiskebiler mv. Bredalsparkens butikstorv fungerer stadig som den officielle indgang til bebyggelsen og dermed også som en forbindelse til resten af byen. I modsætning til mange andre bebyggelser er der stadig et relativt stort udbud af forskellige butikker, men de har det svært.

Hvordan ser fremtiden for Bredalsparkens butikstorv ud? Hvis man kigger rundt i Danmark, ser fremtiden dyster ud. I dag er de små butikstorve ved at dø, og mange boligforeninger vælger at omdanne de tomme butikslokaler til boliger. Selv om det i nogle bebyggelser kan synes som en rigtig god idé at få ekstra og anderledes typer boliger ind i bebyggelsen, er det imidlertid ikke altid hverken den mest oplagte eller i det hele taget den bedste løsning. Ved at fjerne disse uformelle mødesteder risikerer man ikke blot at miste værdifuld kulturhistorie og afvekslende arkitektur, man mister også en unik mulighed for at genanvende fortidens funktionelle og arkitektonisk gennemtænkte mødesteder og give dem et nyt liv som ramme for fremtidige fællesskaber.

Afskærmet ly, opholdsnicher og store butiksruder ud mod torvet lokker folk tæt til facaden.

Butikstorvenes fremtid

Spørgsmålet er så, hvad boligforeningerne skal gøre i stedet for at omdanne de tomme lokaler til boliger. Vi foreslår en revitalisering af butikstorvene, som de voksende (stor-)byers decentrale samlingspunkter, med fællesskaber og kreativ udfoldelse som mål, hvor målgruppen ikke blot søges internt i bebyggelsen i form af beboerne, men i høj grad også uden for bebyggelsen, i andre segmenter og sociale lag, for dermed at nedbryde barrierer og fremme integration. Butikstorvet har potentialet: Det er et offentligt byrum, en ’integrationszone’, som åbner sig både mod byen og ind mod resten af bebyggelsen. Butikstorvet består ofte af lavere bygninger eller i et formsprog, som fraviger bebyggelsens generelle udtryk med fx halvåbne facader af glas. Butikslokalerne er en variation over bebyggelsens arkitektoniske tema, og de gør den samlede bebyggelse mere varieret. De sender et signal om, at bebyggelsen rummer forskelligheder, og at den ikke vender ryggen til verden omkring sig.

Butikslokalerne skal ikke nødvendigvis bruges til butikker. De er egnede til en mangfoldighed af andre funktioner. Der er ofte plads til ophold i udearealerne langs butikkernes facader, så man kan med fordel tænke funktioner ind, som kan drage fordel af den nære sammenhæng mellem ude og inde. Faciliteterne kan fungere som mødesteder, hvor man kan leje sig ind og bruge lokalerne til forskellige beboeraktiviteter. Fx. lektiehjælp, syning, integrationsprojekter mv. De kan også bruges til at tiltrække initiativer udefra som foreninger, kreative fællesskaber, mindre virksomheder eller iværksættere, som ikke har behov for at skærme de store glaspartier af. I dag kan det integrerede butikstorv med butikker eller andre udadvendte funktioner således stadig stå som et udtryk for, at mødesteder og fællesskaber på tværs af boligbebyggelser og den omgivende by har betydning.

Bredalsparken

Bredalsparken er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen og landskabsarkitekt Aksel Andersen.
Bebyggelsen blev opført fra 1949 og stod færdig i 1958.

Fotos: Anna Mette Exner

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Arkitekt m.a.a., indehaver af tegnestuen Anna Mette Exner Arkitektur

Anna Mette Exner

Ph.d. og cand.mag.

Jannie Rosenberg Bendsen

Slots- og Kulturstyrelsen

Bragt i

Teknik & Miljø - Februar 2017

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

De gamle butikstorve har også en fremtid

Butikstorvene i dag

Butikstorvenes fremtid

Bredalsparken

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper