Cirkulær økonomi udfordres af virkeligheden

Affaldsselskaber og kommuner vil en cirkulær økonomi, men det kræver samarbejde med erhvervslivet for at løse en række væsentlige udfordringer. Produkterne kan være svære at håndtere, og markedet vanskeligt. Et konkret eksempel er asbestfrit eternit.

I stedet for at producere, bruge og smide væk skal vi bruge de samme ressourcer igen og igen. Det er den tillokkende tankegang i cirkulær økonomi. En verden, hvor én mands affald er en anden mands ressource.

En fantastisk vision som politikere og miljøfolk tager til sig i stigende grad. Som affaldsfolk er vi lige dele begejstret og udfordret. Begejstret, fordi vi deler visionen. Udfordret, fordi vi også ser ned i skraldespanden – og ser en stor, vanskelig og kompleks opgave.

Vi ønsker at genbruge og genanvende mere, men vi begrænses af, hvad der er praktisk, miljømæssigt og økonomisk muligt, når affaldet er samlet ind.

Eternit – med eller uden asbest

Et eksempel på et materiale, vi har vanskeligt ved at bruge igen, er asbestfri eternit. Asbest i eternit blev forbudt i 1986, og de sidste eternitplader med asbest blev solgt i Danmark i 1988 – snart 30 år siden. Siden da har eternit ikke indeholdt asbest og kan genanvendes helt problemfrit. Sker det så? Desværre nej.

De seneste tre år har kommuner og affaldsselskaber set, at eternit eller andre cementfiberbaserede materialer, som kan dokumenteres at være asbestfri, alligevel ender med at blive deponeret. For der er ikke en genanvendelsesløsning.

Forpligtelsen om at udsortere og genanvende materialet påhviler virksomheden/entreprenøren. Men med god grund aner entreprenøren ikke sine levende råd. Når han kontakter genanvendelsesvirksomheder, får han at vide, at asbestfri eternit ikke modtages. De ”tør” ikke genanvende materialet af frygt for, at der senere opstår tvivl om, materialet nu alligevel indeholder asbestfibre.

Så kører entreprenøren til de kommunale deponeringsanlæg. Her får han at vide, at materialet ikke kan modtages til deponi, idet det ikke er tilladt at deponere eller modtage genanvendeligt erhvervsaffald.

Derfor ender det ofte med, at entreprenøren ønsker materialet deponeret som asbestholdigt affald.

120.000 ton

Markedet skal som nævnt sikre, at der findes genanvendelsesløsninger. Helt åbenlyst er markedet udfordret, og den usynlige hånd etablerer ikke de nødvendige løsninger. Markedet vil ikke modtage asbestfri eternit.

Det er ikke småting, det handler om. I 2012 blev der deponeret ca. 120.000 ton asbestholdigt affald i Danmark (primært tagplader). Hvis det antages, at 10 pct. af mængden i dag reelt er asbestfri eternit, svarer det til, at vi årligt deponerer ca. 12.000 ton genanvendeligt affald.

Mere komplicerede produkter

Eksemplet med asbestfri eternit er konkret, men illustrativt, for det handler ikke kun om eternit. Andre materialestrømme, vi ønsker genanvendt, men som indeholder kemikalier eller andre miljøfremmede stoffer, kan betragtes parallelt.

Det er ligeledes afgørende, hvad der skal ske med genanvendelige materialer, hvis markedet ikke vil give en tilstrækkelig betaling for dem. I de tilfælde vil virksomhederne have et stadig større incitament til at komme af med det genanvendelige affald på anden måde – eksempelvis til energiudnyttelse eller deponering.

Idiotisk indretning

Det er dybt problematisk, at vi har fået indrettet det danske affaldssystem på en så idiotisk måde, at kommunerne ikke længere må håndtere genanvendeligt erhvervsaffald. Vi er i en situation, hvor lovlydige virksomheder, kommuner og affaldsselskaber skal kriminalisere sig selv for at kunne løse de praktiske udfordringer, vi har i vores samfund. Det holder ikke.

Tusindvis af produkter indeholder stadig flere kemiske stoffer. Over 100.000 kemiske stoffer må markedsføres i EU, og i en alarmerende hastighed kommer nye stoffer og forbindelser til. Udfasningen af problematiske stoffer foregår til gengæld i et meget moderat tempo. Vi har fx talt om udfasning af de hormonforstyrrende ftalater i legetøj til børn i over 15 år og er ikke i mål endnu. Kemiske stoffer, kompositmaterialer, laminater af forskelligt materiale er en kæmpe udfordring, når man skal skille produkterne ad for at bruge dem igen.

Der er også andre og meget jordnære udfordringer. Priserne på verdensmarkedet for genanvendelige materialer er styrtdykket. For et år siden kunne vores medlemmer få 6.000 kr. per ton papir. Nu er vi nede på ca. 1.000 kr. De økonomiske incitamenter til at genanvende er således blevet markant svækket.

Brug for ændring

Dansk Affaldsforening mener, at vi skal indrette vores samfund, så det også kan håndtere problemerne, når den usynlige hånd svigter. Kommuner, affaldsselskaber og private aktører har brug for at kunne arbejde sammen om løsningerne – ikke kun når markederne svigter, men også i de situationer, hvor markederne ikke er modnet endnu. Kommuner og affaldsselskaber bør have en klar rolle i den cirkulære økonomi. Vi ønsker at arbejde på hele den affaldspolitiske palet. Affaldsforebyggelse, øget genbrug, øget genanvendelse og miljøsikker håndtering af affald hænger sammen.

Kommunerne skal kunne være fødselshjælpere, der kan puste liv i vanskelige markeder. Det kræver, at de kunstige barrierer mellem husholdningsaffald og erhvervsaffald fjernes, så kommuner og affaldsselskaber kan samarbejde med erhvervslivet om at finde løsninger, der i det lange løb kan bringe os i sikker retning af en mere cirkulær økonomi.

Eternit eller andre cementfiberbaserede materialer, som kan dokumenteres at være asbestfrit, og som derfor skal genanvendes, bliver alligevel deponeret. Markedet fungerer nemlig ikke. Foto: Dansk Affaldsforening.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Jacob Hartvig Simonsen

Dansk Affaldsforening

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2016

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Cirkulær økonomi udfordres af virkeligheden

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper