Artikel - Artikel 0

20. juli 2017 - 8:00

kyst- og klimasikring

Byer har brug for nytænkning mod øgede vandmasser

Vi må tænke regn og grundvand ind i den overordnede klimasikring af vores byer, hvis vi skal undgå oversvømmelser. Kystsikring alene er ikke nok.

For mange ejendomsejere i kystbyerne blev den 4. januar 2017 en prøvelse på, hvor omfattende ødelæggelser en oversvømmelse med 100-års vandstandsstigning kan bringe. Som følge af stormfloden har der i medierne været mange bud på nødvendigheden af forebyggende kystsikring ved hjælp af fx havnesluser og diger. Men vi er også nødt til at medtænke regn og grundvandsstand i den overordnede klimasikring af byen.

Billederne i medierne fra januarstormfloden viste tydeligt, især på Fyn, hvordan havvandet steg op over terræn og trængte ned i kloaksystemerne, ind i transformatorstationer og ned i underjordiske pumpestationer, hvorfra det ikke kunne komme væk. Havde det samtidigt regnet, og kloaknettet var fyldt op, ville hverken regn- eller havvand kunne komme væk.

Pres fra flere sider

Vandpresset på byerne sker i dag fra alle sider. Det gælder byens kloaksystemer, som er presset af regn, som både falder i byen og ledes til fra oplandet. Især kystbyerne er presset fra havet med hyppigere vandstandsstigninger end tidligere – mindst én gang om året og særligt i vinterhalvåret. Klimasikring bør derfor tænkes som byens sikring mod øget nedbør samt risikoen for havstigninger.

Mange kommuner er sideløbende begyndt at indføre lokal afledning af regnvand (LAR) med nedsivningsløsninger for at aflaste kloaksystemet, som mange steder er overbelastet selv under daglig regn. På sigt kan den udvikling betyde en væsentlig forøgelse af den lokale grundvandsstand, som forhindrer regnvandet i at kunne nedsive. I stedet vil det løbe ukontrolleret på overfladen, når kloakog grundvandssystemet er fyldt. Især om vinteren.

Klimasikring som en kombination mellem regnvandshåndtering og havvandssikring kan opnås ved, at regnvand sikres reguleret afløb helt frem til havet. Når der er forhøjet eller kritisk havvandsniveau, må der foretages pumpning af regnvand ud i havet. Pumpestationer og forsinkelsesbassiner kan designes, så overløbsfunktionen herfra dels sikres mod indløb fra havet eller det overfyldt vandløb, og dels at der etableres en bypassfunktion på overløbet, som kan tømme bassinet eller kloaksystemet netop under forhøjet vandstand ved udløbet.

Med ”Vandets Stamtræ” håber vi på, at vi sammen kan påvirke udviklingen og imødegå risici fra såvel vandstandsstigninger og vandpres fra oplandet

Vandets Stamtræ

Det kræver således nytænkning og et helt anderledes design af regnvandshåndteringen i hele vandløbsoplandet og ikke bare i byområderne alene. Der må sikres en kontrolleret afstrømning fra hele oplandet, dets vandløb såvel som selve byområderne, svarende til naturlig afstrømning. Herudover kræver det en opbygning af højere diger med mere intelligente sluseporte flere steder end i dag. Der er betydelig erfaring at trække på fra flere danske projekter inspireret af bl.a. Hollands vandhåndtering.

Til det kan man anvende ”Vandets Stamtræ”, som er et princip, der håndterer regnvand lokalt, hvor det falder, og afskærer regnen i oplandet fra regnen, der falder i byerne - samtidigt med, at den tænker kystsikring med ind i billedet.

Når vi har afkoblet eller reguleret regnvandet fra oplandet ned til naturlig afstrømning, har vi endnu bedre chance for, at der er plads i byerne til regn, samtidigt med at vi forbedrer sikring mod oversvømmelse fra vandstandsstigninger.

Inde i byerne er det sværere at håndtere regnvand decentralt end ude på landet. Dér har vi brug for kloaksystemet og dets forsinkelsesbassiner og må mange steder adskille regnvandet fra spildevandet på andre måder: Enten på terræn eller i separate systemer.

Hvis regnen ikke kan afskæres byen fra oplandet, fordi vandløb måske løber dén vej, skal det styres og reguleres ned til naturlig afstrømning. Det kan hjælpe byerne til at undgå overfyldte kloaksystemer og oversvømmelser undervejs. Med et samtidigt effektivt stormflodsberedskab med bypass-funktion i kloaknettet vil vi komme tættere på målet med klimasikringen.

Med ”Vandets Stamtræ” håber vi på, at vi sammen kan påvirke udviklingen og imødegå risici fra såvel vandstandsstigninger og vandpres fra oplandet.

Vandets stamtræ

Byen klimasikres, ved at opsamle regnvand på terræn i oplandet og håndtere det dér, hvor det falder.

Haver og baggårde
Vandet opsamles på terræn i haver eller grønne baggårde og reguleres til naturlig afstrømning videre til lokal park eller recipient.

Parker og gadekær
Vandet fra parker og gadekær reguleres til naturlig afstrømning videre til større parkanlæg, grøfter eller enge med plads til opstuvning uden for byen.

Parker, åer og enge
Vand fra flere områder samles i større terrænlavninger fx ådale, som udnyttes til opstuvning, regulering og rensning, inden vandet udledes til slutrecipienten - havet.

Idé: HydroSystems
HydroSystems har 15 års erfaring med klimasikring af danske kystbyer

Illustration øverst:
Kombination af vandstandsstigning og regnvandsproblematikker som grundvandsstigning som konsekvens af øget nedsivning.
Illustration: Jakob Vedel

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Arne Bonnerup

Linne Lauesen

Landskabsarkitekt

Jakob Vedel

Hydrosystems ApS

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2017

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny