Artikel - Artikel 0

20. januar 2017 - 7:00

Inddragelse af børn og unge

Børn bidrager til byggeprojekter

Børn og unge er gode til at drømme og er ikke begrænset af konsekvens- og vanetænkning som voksne. Derfor har vi brug for deres perspektiv, når vi udvikler projekter til dem. Hvis inddragelsen skal give mening, kræver det reel mulighed for indflydelse.

Børn vokser hurtigt. Det er en udfordring i processer, hvor vi gerne vil høre deres mening. Fra de indledende faser, hvor ideerne foldes ud, og til det endelige projekt står klart til indvielse, kan der gå mange år. Det er ikke unormalt, at de børn og unge, som bidrager til udviklingen af et projekt, er over alle bjerge, når snoren kan klippes, og det nye projekt indvies.

- Det kan være svært for børn at forstå, hvorfor deres mening er vigtig, hvis de ikke kan se, hvad de får ud af det. Derfor forsøger vi altid at kickstarte udviklingsprojekter med inddragelse af børn gennem workshops eller midlertidige tiltag, som er sjove, giver mening og er konkrete på den korte bane, fortæller Susanne Hansen, arkitekt og kreativ direktør hos RUBOW arkitekter.

Hos RUBOW arkitekter er rådgivning inden for børn- og ungeområdet en af kerneydelserne, og tegnestuen har faciliteret brugerprocesser og udført en lang række skoler og børnehaver, både nybyggeri, ud- og ombygninger.

Det kan være svært for børn at forstå, hvorfor deres mening er vigtig, hvis de ikke kan se, hvad de får ud af det.

- I projekter, hvor man bygger videre på noget eksisterende, er udvekslingen mellem rådgiver og brugere særlig værdifuld. Når børnene og lærerne fysisk befinder sig midt i projektet, midt på byggepladsen, er det vigtigt, at der opbygges stolthed og ejerskab over projektet, og at man ved, at byggepladsen, der forstyrrer dagligdagen, bliver til noget værdifuldt, supplerer Stine Poulsen, landskabsarkitekt og associeret partner.

Workshops som idéværktøj

For at sikre at ideerne bliver foldet rigtigt ud, arbejder rådgiverne fra RUBOW arkitekter systematisk med workshopbaserede processer, hvor arbejde i større og mindre grupper slipper fantasien løs. Som et eksempel på, hvordan børnene kan hjælpe til at se helt nye perspektiver, drømte børnene på en skole i København om et vandland.

- Umiddelbart bragte idéen smil frem på læberne hos både børn og voksne. Når vi spurgte nærmere ind til, hvad det var i et vandland, som kunne være sjovt, viste det sig, at det primært handlede om at kunne få en glidebane om sommeren og skøjtebane om vinteren. Så vi blev gennem inddragelsen gjort opmærksomme på et ganske enkelt tiltag, som skabte stort, positivt aftryk, fortæller Susanne Hansen

Behov for stille steder

Et andet eksempel på overraskende bidrag fra børn er behov for stille steder. Særligt rummene til pigerne har været meget oversete. På mange skoler har man forsøgt at dække alle behov, hvilket har ført til en overprogrammering, som har klemt de stille steder.

– Det er et specifikt behov, som vi støder på i vores dialog med børnene. Nogle steder er børn nødt til at kravle op på cykelskuret eller sidde i toppen af et træ for at kunne finde rum til fordybelse eller ro til samtale. En alment behov, som kalder på flere typer rum i skolegården, fortæller Stine Poulsen.

Nogle steder er børn nødt til at kravle op på cykelskuret eller sidde i toppen af et træ for at kunne finde rum til fordybelse eller ro til samtale. En alment behov, som kalder på flere typer rum i skolegården,

Workshoppen er en metode, som fungerer godt sammen med børnene. Sådan kan man gøre dialog og idéer forståelige, da der er kort fra tanke til handling. Det hjælper til at gøre projektet konkret for alle involverede. Gennem inddragelsesprocessen er der højt til loftet, og alle fantasier om fremtiden formuleres og samles i et katalog, som børnene selv er med til at præcisere.

- Børn er en kæmpe ressource, som engagerer sig og er nysgerrige på at være med til at skabe. Vi oplever faktisk, at børnene er utroligt bevidste om deres omgivelser og nemt kan udpege de bedste steder på skolen og fortælle om deres behov. Børnene er også gode til at prioritere og skære til – også på en måde der tager hensyn til andre, supplerer Stine Poulsen

Fysiske behov på skolerne

Efter den nye skolereform er trådt i kraft, bruger børnene det meste af dagen på skolen. Derfor er der nu, endnu mere end tidligere, behov for, at skolen kan være rammen om hobbyprægede, sociale og livsstilsbehov. De fysiske rammer må tænkes med en større kvalitet og hjemlig komfort, eksempelvis på gange og toiletter.

- Vi møder børn og unge, som ikke går på toilettet, når de er i skole. Det kan både skyldes blufærdighed, eller at toiletrummene er for kolde. Men det kan også handle om angst for at låse sig selv inde – eller måske endda at blive låst inde, fortæller Susanne Hansen

Derfor undersøges det gennem eksempler og modeller, hvad der skal til for at skabe gode rum. På toiletterne kunne det eksempelvis handle om at skabe plads til en ven. Ved at flytte spejle fra toiletterne, hvor aktivitet kan opleves som blufærdighedskrænkende, til et andet sted på skolen, kan skabes nye attraktive sociale steder.

Forudsætninger for god inddragelse

Det er ikke en omfattende proces at inddrage børn. For det meste tager det bare én enkelt veltilrettelagt dag at få alle hoveder i spil til en start.

- Ind imellem bruger vi eksterne kickstartere i projekterne. Det kan for eksempel være kunstnere, håndværkere, artister eller visuelle designere, som gennem legende metoder kan konkretisere og sætte form på drømme med børnene ved for eksempel at bygge et møbel, lave en begivenhed eller noget helt tredje, fortæller Stine Poulsen

For at sikre en god proces er det afgørende, at opgavens rammer er kendt fra start – det handler både om tid, økonomi og den ønskede detaljering og kvalitet i projektet. Inddragelsesprocessen skal afspejle den reelle mulighed for indflydelse, så alle involverede ved, hvilke muligheder der er for at påvirke det endelige projekt. Sådan undgås spildte kræfter med idéer og drømme, som alligevel ikke kan finde plads i virkeligheden og dermed alene udløser frustration hos brugerne.

Derudover er det helt centralt, at personalet er med. De skal høres og bidrage til at planlægge og kvalificere processen og børnenes input, så alle arbejder mod samme mål, og de fysiske rammer understøtter læringen, sociale færdigheder og det pædagogiske arbejde.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Louise Kanne

RUBOW arkitekter

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2017

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny