Biomasse kan også belaste klimaet

Biomassen bidrager ikke altid med de forventede klimagevinster, når hele proceskæden tælles med. Energimæssig udnyttelse af biomasse kan i enkelte tilfælde endda være mere klimabelastende end de fossile brændsler, som ønskes udfaset.

Reduktion af klimabelastningen fra vores energi- og transportsektor er en af
den kommende tids allerstørste udfordringer. Vi ønsker at udfase de fossile
brændsler og skifte til et system med flere vedvarende energikilder. Og vi ønsker samtidigt at mindske udledningen af klimagasser. Biomasse ses ofte som et vigtigt element i det skifte. Selvom der kan findes mange gode grunde til at øge andelen af biomasse, så anvendes klimaaspektet ofte som et vægtigt argument. Ofte gøres det dog ikke på det rigtige grundlag.

DTU Miljø har udviklet en detaljeret beregningsmodel (EASETECH) til livscyklusvurdering af energiproduktion blandt andet fra biomasse. Det vigtige er her at medtage hele kæden af processer fra ”fremstilling” af biomassen til den endelige udnyttelse af el, varme og transportbrændstoffer for at få et mere nuanceret billede af klimapåvirkningerne.

Hele kæden skal medtages

Når klimapåvirkningerne fastlægges, uanset om formålet er produktion af el, varme eller transportbrændstof, er det vigtigt at medtage udledning af klimagasser i hele kæden af processer. Lige fra fremstilling af energiafgrøder eller tilvejebringelse af biomasserestprodukter til den afsluttende udnyttelse af alle energiprodukter. Der skal tages højde for potentiel udnyttelse af alle restprodukter undervejs i konverteringen af biomasse til energi, ligesom transport, lagring og andre processer også skal medtages.

Direkte og indirekte udledninger

Overordnet findes to typer af udledninger: Direkte og indirekte. Direkte udledninger sker direkte fra håndtering og konvertering af biomassen til energi (fx udledninger fra transport af biomassen og metanudslip fra biogasanlæg eller biomasseoplag). Oftest medtages kun de direkte udledninger, når der snakkes om klimapåvirkninger fra bioenergi. CO2 fra biomasse opfattes typisk som CO2-neutralt (udslip af metan (CH4) og lattergas (N2O) belaster dog i klimaregnskabet). Den direkte klimabelastning fra bioenergi er derfor generelt lille.

I modsætning til de direkte udledninger, sker de indirekte udledninger uden for energisystemet. Det kan fx være udslip af klimagasser fra inddragelse af natur eller skov til landbrugsareal ved dyrkning af fødevarer. Når energiafgrøder dyrket i Danmark optager landbrugsareal og påvirker vores fødevare- og foderproduktion, skal de manglende fødevarer eller foderprodukter fremstilles andetsteds i verden. Det vil i sidste ende føre til inddragelse af nyt landbrugsareal eller intensivering af allerede dyrket areal. Tab af vegetation (fx skovrydning) og øget brug af kunstgødning øger derved det samlede udslip af klimagasser.

DTU Miljø har beregnet, at inddragelse af én hektar natur til landbrugsareal årligt ”koster” udledning i omegnen af fire ton CO2-ækvivalenter. De indirekte klimabelastninger kan derfor være meget større end den direkte belastning, og det er derfor forkert kun at medtage de direkte bidrag i klimaregnskabet.

Alternativ udnyttelse af bioaffald

Affald opfattes typisk som en rest, der blot er ”tilstede” og ikke udnyttes på anden vis. Det meste bioaffald udnyttes dog allerede i dag. Madaffald fra husholdninger forbrændes sammen med restaffald, gylle fra landbruget udbringes på marker, og restprodukter fra industrien udnyttes til foderproduktion. Når vi vælger at udbygge bioenergi baseret på bioaffald, så ”undgås” samtidig den hidtidige anvendelse af affaldet. Det kan have meget forskellige klimamæssige konsekvenser.

Oplagring og udbringning af gylle på landbrugsjord er belastende for klimaet, da det kan medføre udledning af klimagasser. Udnyttelsen af gylle til biogas og efterfølgende udbringning af det afgassede materiale er derfor en klimamæssig gevinst, da særligt metanudslip fra lagring af gylle undgås.

Ved bioforgasning af madaffald fra husholdninger undgås forbrænding af madaffaldet i forbrændingsanlæg. Det er ikke altid en klimamæssig gevinst. Kun hvis energiregnskabet ved bioforgasning er bedre end ved forbrænding, og der samtidigt undgås for store metanudslip fra biogasanlægget, er det en fordel. Hvis madaffald tilføres et fællesbiogasanlæg, og det medfører, at gylle fra landbruget nu kan bioforgasses, så opnås typisk en stor klimagevinst. Det skyldes dog ikke selve madaffaldet, men blot at gyllen nu ikke udbringes direkte på landbrugsjorden.

Bioaffald som kan anvendes til foderproduktion bør derfor ikke anvendes til energiformål.

Bioaffald til foder er bedre end til energi

Nogle typer af bioaffald, fx roepulp fra sukkerproduktion og mask fra ølproduktion, har traditionelt været anvendt til foderproduktion. Disse affaldstyper eller biprodukter er dog også velegnede til energiproduktionen. DTU Miljøs beregninger viser, at anvendelse til energi næppe er nogen god idé klimamæssigt. Udnyttelsen af bioaffaldet som foder giver samlet set en større klimagevinst end ved energiudnyttelsen. Når bioaffaldet udnyttes til energi, så ”mangler” den alternative foderproduktion. Herved øges behovet for produktion af foder andetsteds. Det kan i sidste ende føre til øget klimabelastning fra inddragelse af naturområder til landbrugsareal. Bioaffald som kan anvendes til foderproduktion bør derfor ikke anvendes til energiformål.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Professor

Thomas F. Astrup

DTU

Forsker

Davide Tonini

DTU

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Biomasse kan også belaste klimaet

Hele kæden skal medtages

Direkte og indirekte udledninger

Alternativ udnyttelse af bioaffald

Bioaffald til foder er bedre end til energi

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper