Artikel - Artikel 0

20. december 2016 - 8:00

Inddragelse af børn og unge

Arkitekter skal huske på de unge piger

White arkitekters forskningsprojekt om børn i offentlige rum har afsløret en social ulighed. Ofte bliver unge pigers behov negligeret i skabelsen af offentlige rum, og derfor føler de sig ikke velkomne i dem. Det kalder på en opkvalificering af arkitektstanden i brugerinddragelse.

Blandt børn over syv år er op mod 80 pct. af brugerne til spontane idrætsfaciliteter og –pladser drenge. Det på trods af, at pigerne ikke er mindre aktive, men faktisk er lige så repræsenterede i organiserede sportsklubber. Det viser et studie foretaget af White arkitekters forskningsenhed White Research Lab.

- Spørger vi de unge piger, hvor de normalt holder til, er svaret: hos venner, hjemme eller på cafeer, siger etnolog og ekspert i social bæredygtighed hos White arkitekter, Teresa Landholm.

Hun har i forbindelse med et forskningsprojekt foretaget af White Research Lab studeret, hvordan piger og drenge hver især anvender det offentlige rum og oplever bymiljø. Det er ifølge hende slående, så lidt der er sket i forhold til unge pigers indtagelse af det offentlige rum i løbet af de sidste hundrede år.

Hun mener, at selvom vi i det moderne samfund tror, vi er kommet ud over fortidens forskelle på køn, så er der reelt sket meget lidt for den måde unge piger mellem 7 og 13 år oplever og opfører sig i byrummene. Hendes undersøgelse viser, at pigerne fortsat foretrækker gallerier, cafeer eller hjemmerummet, og mange føler sig overvågede, utrygge og udstillede i det offentlige rum.

Foto: UNGATUR Jonas Jörneberg

Hverken dyrt eller besværligt

At offentlige rum ofte er indstillede på en måde, så de hyppigst anvendes af drenge, kan ifølge forskningen ikke forklares ud fra et økonomisk eller praktisk perspektiv, da det hverken er dyrt eller kompliceret at planlægge til pigerne.

I flere workshops har White involveret grupper af unge piger i skabelsen af offentlige byrum, og her viser det sig igen og igen, at de mangler hyggelige kroge og en mere intim sfære med plads til betragtning af rummet. Det er påfaldende, hvor lidt disse ideer koster at udføre - bedre belysning og afskærmninger af grøn bevoksning. Allgevel bliver mange af vores byrum fortsat skabt på en måde, der ikke virker inddragende for unge piger. Hvorfor?

Voksnes perspektiver er ikke tilstrækkelige

Ifølge Whites forskning tyder meget på, at unge pigers behov i det offentlige rum nemt bliver overset. Ikke bevidst, men på grund af mangelfuld viden eller uhensigtsmæssige processer. Selvom arkitekter og byplanlæggere gerne vil være empatiske, er det enormt svært for dem at sætte sig ind i andres oplevelser. Vi må som branche forstå, at der er en forskel mellem den forståelse, som voksne har for børns behov og barnets eget syn på sagen. De to perspektiver generer forskellige oplysninger, som tilsammen skaber en rig helhed.

Men Whites forskningsresultater viser desværre, at vi som branche forholdsvis systematisk negligerer inddragelsesprocesserne og bruger de samme metoder igen og igen – metoder som systematisk forfordeler nogle perspektiver.

Blandt andet er der en udbredt tendens til først og fremmest at involvere de brugere af de offentlige rum, som allerede bruger dem og føler sig velkomne i dem. Fremadrettet kan vi arbejde på at udvide brugergrupperne fra aktuelle til potentielle brugere. Det vil hjælpe med at udvide rummenes brug og undgå at videreføre diskriminerende prioriteringer.

Undersøgelserne peger også på, at voksne har det med at stille spørgsmål på en måde, der er meningsløs for børnene. Simpelthen fordi vi ikke forstår deres verden. For at få adgang til børnenes perspektiver er det afgørende, hvordan vi inddrager dem.

Arkitekten har således en kæmpe magt i inddragelsesfasen, og det er vores ansvar at spørge os selv, hvem vi designer for og udvikle inddragelsesprocesser, der er tilpasset disse grupper.

Form bør følge dialog

Inddragelse er et godt middel til at identificere arkitektoniske løsninger, som rammer bredere. Vigtigheden af at dele viden, definere formålet gennem dialog og inddrage en relevant repræsentation blandt deltagerne kan ikke overdrives. Men inddragelsen kan ikke stå alene. Selv hvis vi bliver bedre til at spørge de unge piger, er vi lige vidt, hvis ikke den gode dialog viser sig i formen. Det er således ikke tilstrækkeligt at arbejde for bedre inddragelsesprocesser. Man må også arbejde med en model for inddragelse baseret på integrationen af dialog og form.

Vi vil som branche opleve, at en øget demokratisering af formgivningen bliver meget vigtig i fremtidens demokratiske byrum. Arkitekterne må indgå i ’samskabelse’ med brugerne om selve formen frem for at tro, at vi ved bedre, og at vi kan håndtere at fortolke brugernes svar for dem. Hos White er vi allerede begyndt at ruste vores arkitekter til denne næste kompetencebølge.

Om White Research Lab

White Research Lab er en netværksorganisation under White arkitekter, der samler medarbejdere i faglige netværk inden for forskellige markedsområder og udfører udviklings- og forskningsprojekter inden for udvalgte specialer finansieret af koncernens R&D-fond. Formålet er at tilføre ny viden og at udvikle nye arbejdsmetoder og -værktøjer til brug i arkitektonisk og planlægningsmæssig kontekst.

For tiden beskæftiger enheden sig specielt med sociale uligheder og nye co-creative brugerinddragelsesmetoder, der kan give børn og unge en stemme i arkitekturen og urbane sammenhænge.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

arkitekt

Rebecca Rubin

White arkitekter

arkitekt

Angelica Åkerman

White arkitekter

communications officer

Julie Mark

White arkitekter

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Arkitekter skal huske på de unge piger

Hverken dyrt eller besværligt

Voksnes perspektiver er ikke tilstrækkelige

Form bør følge dialog

Om White Research Lab

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper