Anlægsopgaver for milliarder bliver fremrykket

Kommunerne er nået langt med at fremrykke anlægsprojekter for at stimulere økonomien, vurderer KTC’s formand. To erhvervsorganisationer giver deres bud på, hvordan rådhusene mest effektivt kan skrue op for indsatsen.

19,1 milliard kroner blev loftet for anlægsinvesteringer i 2020 i landets 98 kommuner, da den årlige økonomiaftale blev indgået i sensommeren. Et halvt år senere blev loftet fjernet med en ny aftale mellem regeringen og KL, fordi coronavirussen og den omfattende nedlukning på kort tid havde underdrejet dansk økonomi. Derfor fik kommunerne i opdrag at fremrykke så mange anlægsopgaver som muligt for at sætte gang i de lokale økonomiske hjul og derved redde arbejdspladser og virksomheder.

Lars Mørk, formand for KTC

- Kommunerne er kommet godt i gang med arbejdet, og jeg tror, at vi vil se et væsentligt løft i anlægsinvesteringerne, så vi kommer et stykke over 20 milliarder kroner, siger Lars Mørk, formand for KTC.

I Hillerød, hvor han er direktør for økonomi og teknik, har byrådet fået indstillinger om at fremrykke projekter for cirka 90 millioner lånefinansierede kroner. Med den nordsjællandske kommunes andel af befolkningstallet svarer det til otte milliarder kroner på landsplan, men så højt bliver det samlede tal næppe, vurderer Lars Mørk. København, med cirka ti procent af landets indbyggere og stor kassebeholdning, har fremrykket projekter for 350 millioner kroner.

Grydeklare projekter

Kun få kommuner har dog selv penge i kassen, og nogle vil måske ikke låne så meget – selv om regeringen nærmest har givet fri adgang til finansiering, typisk hos KommuneKredit. Desuden er det ifølge Lars Mørk afgørende, om der ligger grydeklare projekter.

- De oplagte sager at fremrykke er velbeskrevne projekter, som hverken er for dialogtunge eller for procestunge. Det giver ikke mening at fremrykke f.eks. en ny idrætshal, hvis det kræver ny eller ændret lokalplan og offentlig høring. Derimod kræver det ikke meget dialog at udskifte taget på en bygning eller at få bygningen malet. Der vil sandsynligvis være mange fremrykkede projekter med at vedligeholde dels bygninger, dels veje.

Vedligehold af ejendomme er ifølge KTC-formanden oplagt, fordi der er mange ret nemme opgaver med f.eks. maling, nye vinduer, nyt tag og energirenoveringer. Og med de klimaambitioner, som indtil coronakrisen dominerede dansk politik, er potentialet betydeligt. Kommunerne sidder på en stor del af landets bygningsmasse, og 70 procent af de kommunale bygninger har dårligt energimærke (kategori D-G) ifølge 2020-udgaven af den årlige bygningsstatus fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Det svarer til over 16.000 ejendomme.

Vejprojekter er også oplagte, fordi der er mange veldefinerede og hver for sig overskuelige opgaver. F.eks. med at udskifte asfaltslidlag, renovere fortove og pladser, reparere viadukter og små broer samt vedligeholde rørlagte vandløb.

Optimalt med klimaeffekt

FRI og andre organisationer har vurderet, at offentlige ejendomme og anlæg har et efterslæb i vedligehold på et trecifret milliardbeløb.

- Opgaverne skal kunne overkommes administrativt, så det gælder om at finde det, der ligger klart på hylderne og f.eks. kan sendes i udbud, mens andre opgaver kan løses inden for eksisterende rammeaftaler med håndværkere og entreprenører. I Hillerød har vi skruet op for en eksisterende handlingsplan med bygningsvedligehold fra 10 til 12 millioner kroner. Hvis de fremrykkede investeringer samtidig har en klimaeffekt, er det så meget desto bedre, siger Lars Mørk.

Energirenoveringer af bygninger betyder lavere varmeforbrug fremover, ligesom LED-gadelys frem for traditionel belysning mindsker elforbruget. Det betyder lavere driftsudgifter for kommunen og et bidrag til Folketingets plan om at reducere CO2-udledningen markant.

Store opgaver i små bidder

Niels Techen, formand for SMVdanmark og for Dansk Håndværk

SMVdanmark – der før hed Håndværksrådet – opfordrer kommunerne til at dele store byggeopgaver op i mindre bidder.

- Det er oplagt at fremrykke byggeri og renovering, som hurtigt giver jobs og omsætning, ofte hos lokale firmaer. Men hvis større projekter frem for at blive udbudt i hovedentrepriser bliver delt op i mindre fagentrepriser, så vil mange flere virksomheder fra lokalområdet kunne byde på opgaverne. Det kræver måske lidt mere administration, men til gengæld er konkurrencen større, fordi flere kan løse opgaverne, siger Niels Techen.

Han er både formand for paraplyorganisationen SMVdanmark og for Dansk Håndværk med 800 overvejende mindre byggefirmaer. Sideløbende driver han virksomheden Helmer Christiansen i Karlslunde syd for København med omkring 40 mand. Firmaet henter over halvdelen af sin omsætning fra offentlige opgaver, især i kommunerne.

Niels Techen peger desuden på, at kommunerne ved opgaver i intervallet 300.000-3 millioner kroner kan nøjes med at indhente tre tilbud og ikke behøver gennemføre et mere omfattende udbud. Ved helt små opgaver er det ikke nødvendigt at spørge flere leverandører; rådhuset kan vælge det firma, som skønnes at være bedst og billigst til opgaven.

Dialog om corona-trusler

Torben Liborius, direktør Dansk Byggeri

Dansk Byggeri glæder sig over de mange fremrykkede investeringer og påpeger, at kommunerne også har en vigtig rolle som myndighed.

- Når kommunerne skal behandle byggesager, give byggetilladelser og føre tilsyn med egne byggerier, er det afgørende, at tingene sker smidigt. Vi oplevede i den første tid under coronakrisen, at tingene lå stille på grund af hjemsendt personale på rådhusene. Det er ekstra uheldigt i en situation, hvor mange private virksomheder er meget hårdt ramt, for kommunerne spiller en vigtig rolle i mange byggeprojekter, pointerer erhvervspolitisk direktør Torben Liborius.

Han opfordrer samtidig rådhusene til at tage en konstruktiv dialog med entreprenører om eventuelle forsinkelser på bygge- og renoveringsopgaver frem for slavisk at henholde sig til kontrakter og f.eks. dagbøder ved overskridelser.

- Coronakrisen har øget risikoen for forsinkelser i forsyningskæderne, f.eks. med materialer fra andre lande. På et tidspunkt frygtede vi også, at der kunne være en del syge eller karantæneramte medarbejdere. Det bør man tage højde for, allerede når kontrakterne bliver indgået, for selv om coronavirussen nu er kendt, ved vi ikke, hvordan den kan ramme. Det vil være til alles fordel på forhånd at afklare, hvordan uforudsete corona-udløste forsinkelser skal håndteres.

Adgang til almen pengetank?

Dansk Byggeri håber, at Folketinget vil give de almene boligselskaber adgang til de opsamlede penge i den såkaldte Landsbyggefond. Kommunerne skal godkende de enkelte projekter om f.eks. renoveringer, men skal ikke selv skyde penge ind som ved nybyggeri, påpeger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius:

- Det er lejernes penge, så det koster ikke det offentlige noget, og der ligger 453 projekter til en værdi af 18 milliarder kroner. Omkring 10 milliarder udgøres af projekter, som er spredt ud over hele landet og hver for sig ligger under 40 millioner kroner. Derfor vil de passe godt til mange helt almindelige, lokale byggefirmaer.

Fotos:
Colourbox, KTC, Dansk Håndværk og Dansk Byggeri (Ricky John Molloy)

Log ind for at kommentere