Alternativ tænkning fra europæiske storbyer

Ny international hjemmeside kommer med bud på alternative måder at løse byernes udfordringer inden for trafik, kloakering og energi i form af 101 fremtidsscenarier. Scenarierne kan også bruges som et by-værktøj til at inddrage borgere og give virksomheder nye forretningsideer.

At finde en parkeringsplads i indre København er et problem i dag, og flere steder overskrider forureningen EUs grænseværdier. Samtidig begynder Danmark at få udfordringer med den globale opvarmning og mere ekstreme vejrforhold, og i takt med at flere flytter til byerne, bliver der bygget flere boliger og fjernet afvandings-muligheder. Det stiller helt nye krav til den eksisterende infrastruktur.

Sådan lyder det fra Lasse Steenbock Vestergaard fra Alexandra Instituttets Smart City Lab, der sammen med 16 andre partnere fra EU-projektet CityPulse står bag hjemmesiden ict-citypulse. eu/scenarios. Her har de samlet 101 fremtids-scenarier om, hvad der skal til for at gøre byerne mere smarte og løse samfundsmæssige udfordringer.

- Større byer oplever i dag kæmpe forandringer. Det betyder, at man ikke kan blive ved med at bruge det samme mindset. Vi er nødt til at tænke alternativt. Vores scenarie-side er et bud på, hvordan og samtidig et slags crowdsource-værktøj, der giver et billede af, hvad det er for nogle problemer og udfordringer, som befolkningen er interesseret i at få løst, forklarer han.

Byer under pres

Ifølge FNs prognoser vil syv ud af ti borgere verden over bo i byerne i 2050. Det er en udvikling, som sætter byerne under pres, og på flere områder kan man allerede nu se konturerne til de udfordringer, som mange danske byer kommer til at stå overfor.

- Hver måned flytter omkring 1.000 nye borgere til København og 400 til Aarhus, og kloaknettet er ikke dimensioneret til det pres, der kommer fra ændrede vejrforhold og flere borgere. Det er ret massive investeringer, som kommunerne står overfor. De kan enten tænke traditionelt og bygge større og flere rør, eller også kan de fokusere på moderne teknologi som Internet-of- Things (IoT) og instrumentere byen med sensorer, forklarer han.

Og så er man i smart city-kassen, som flere byer allerede er godt i gang med, forklarer han. Når man kan monitorere i realtid, kan man også reagere i realtid.

- Så kan man begynde at lede spildevand i andre retninger, så systemet ikke er under max pres, forklarer han.

Lasse Steenbock Vestergaard mener, at det giver god mening, at vi allerede nu tager stilling til, hvordan vi kan løse udfordringerne. For eksempel problemet med at finde en parkeringsplads.

- Fremtids-scenariet er, at Anne får en applikation, så hun i realtid kan se, hvor der er en parkeringsplads, hvor hun er nu, og hvor der er en plads tættest på hendes arbejde. Det kan nedbringe tiden, hun bruger på at finde en parkeringsplads og dermed spare arbejdstid og fritid. Og det kan måske også reducere forureningen og få trafikken til at glide nemmere, forklarer han.

Giv magten til borgerne

Et andet eksempel er ‘Vote af lamppost’. I flere kommuner er der fokus på dyr belysning, og derfor skifter de glødepærer ud med led-pærer, og nogle skifter måske hele lygtepælen ud med en intelligent lygtepæl, som man kan kommunikere med og bestemme, om den skal være tændt, slukket eller dæmpet.

Men i processen bevarer kommunen den klassiske forståelse af samfundet, hvor borgerne ser kommunen som serviceorgan, og kommunen også ser sig selv som et sådant.

- Selv om det er dyrt at få skiftet en pære i en gadelygte, er det måske for ekstremt og endda småfarligt at få borgerne til det. Men pointen er, at hvis vi kan gøre op med kommuner som serviceorgan og i stedet sige, at vi alle er ansvarlige for byen, kan borgere selv bestemme, hvordan belysningen skal være i gaden. Lygtepælen skal forholde sig til den verden, den er i og ikke til en algoritme, som kommunen eller forsyningsselskabet har implementeret.

Når vi har et medansvar, får vi også et helt andet syn på byen, mener Lasse Steenbock Vestergaard.

- Det er et mindset, der er værd at arbejde med. For der bliver færre penge, men flere udfordringer. Vi er nødt til at tænke alternativt og ikke gentage de metoder, vi har brugt i århundreder, forklarer han.

Inspirationsværktøj for SMV’er

Værktøjet kan også bruges som inspiration for virksomheder eller andre til at forestille sig, hvilken retning byerne bevæger sig i og dermed mulighed for at afprøve nye forretningsområder.

- Hvis vi kan få etableret det som et by-værktøj, hvor borgerne tilkendegiver deres behov og deres bud på de væsentligste udfordringer, kan det blive et vigtigt værktøj for eksempelvis start-ups eller mindre virksomheder. De får udpeget, hvor der er de største udfordringer, og så kan de lave produkter ud fra det, forklarer han.

- Og hvis der er virksomheder, der er interesserede i at lave scenarier, kan vi kun opfordre til at tage kontakt. Som GTS-institut er det en af vores fineste opgaver at hjælpe virksomheder i gang og skaffe dem omsætning, forklarer han.

Den nuværende hjemmeside er kun step ét og i nærmeste fremtid vil værktøjet blive udvidet med mulighed for at indsende sit eget by-scenarie samt nye funktioner og mere omfattende dataanalyse og visualiseringer.

Fakta om de 101 fremtidsscenarier:

Alle fremtidsscenarierne tager udgangspunkt i virkelige udfordringer, der er indsamlet fra byer i hele Europa. På siden kan man vælge og evaluere ud fra, om man er almindelig borger, teknisk fagperson eller på anden måde beslutningstager i byen. Udover at gennemse alle scenarier, kan man også se, hvilke der er mest populære.

Læs mere på: ict-citypulse.eu/scenarios/

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist, Alexandra institut

Sebastian Cappelen

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Alternativ tænkning fra europæiske storbyer

Byer under pres

Giv magten til borgerne

Inspirationsværktøj for SMV’er

Fakta om de 101 fremtidsscenarier:

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper