Affaldstræ skaber problemer i kommuner

Afbrænding af affaldstræ er en gene landet over, og kommuner modtager hvert år flere hundrede klager fra borgere. Affaldstræ indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer, som risikerer at lande i nabohaven.

Teknologisk Institut har spurgt landets kommuner, om de oplever klager over afbrænding af affaldstræ og andet affald. 2/3 af kommunerne responderede og kunne alle svare ja til spørgsmålet. Undersøgelsen viser, at især affaldstræ som træpaller eller imprægneret træ bliver brændt af. En del kommuner har også kendskab til afbrænding af reklamer, plast og olie.

Undersøgelsen er en del af et projekt støttet af Miljøstyrelsen, ”Kontrol med afbrænding af affald”.

Undersøgelsen viser, at især affaldstræ som træpaller eller imprægneret træ bliver brændt af. En del kommuner har også kendskab til afbrænding af reklamer, plast og olie.

Konsekvenser ved afbrænding

Konsekvenserne ved at brænde forskelligt affaldstræ af blev også undersøgt i projektet.

- Hvis danskerne brænder affaldstræ af, betyder det, at udledningen af partikler mangedobles, forklarer seniorspecialist Peter Bøgh Pedersen, Teknologisk Institut.

- Affaldstræ indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer, som ved afbrænding risikerer at havne i nærmiljøet, fx naboens køkkenhave. Derfor er det ulovligt at brænde affaldstræ af i brændeovne, konkluderer Peter Bøgh Pedersen.

Målinger i projektet viser, at de værste affaldstyper giver op til seks-syv gange højere støvkoncentrationer til sammenligning med rent træ. Figuren nedenfor viser, at malet træ, vinduesrammer eller imprægneret træ (CCA-træ) udleder forhøjede niveauer af partikler. Støvkoncentrationerne for palletræ og kreosottræ ligger lidt højere.

Den blå bar viser udledningerne i optændings- og forfyringsfasen. Den grønne bar viser gennemsnittet af målinger foretaget på tre fyringer.

Skorstensfejerne tager dialogen, hvis de ser problemer, når de er ude for at rense skorstene. De er utroligt gode til at se, om afbrændingen foregår rigtigt.

Skorstensfejer tager dialog

I Danmark lander omkring 400-500 klagesager om året på kommunernes skriveborde. Hos Esbjerg Kommune er det typisk via en naboklage, at kommunen bliver opmærksom på et problem med afbrænding af affaldstræ, forklarer miljøchef Christina Føns. Men en del ulovlige afbrændinger bliver taget i opløbet.

- Det er langt de færreste sager, som vi bliver blandet ind i. Skorstensfejerne tager dialogen, hvis de ser problemer, når de er ude for at rense skorstene. De er utroligt gode til at se, om afbrændingen foregår rigtigt, siger Christina Føns.

For at sikre sig at borgerne ved, hvad de må brænde af, har Esbjerg Kommune informeret på forskellig vis.

- Vi informerer på vores hjemmeside, vi har udarbejdet en folder, og så har vi afholdt en demonstration på Genbrugspladsen af rigtig afbrænding. På den måde kunne vi fortælle borgerne, hvad de må brænde af, og hvad de ikke må, siger Christina Føns.

Et godt råd til andre kommuner fra Christina Føns er at arbejde tæt sammen med skorstensfejerne for at forebygge og undgå ulovlige afbrændinger - og klagesager på kommunens bord.

Læs mere om Teknologisk Instituts projekt om afbrænding af affald her: http://www.teknologisk.dk/36317

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent

Lene Skov Halgaard

Teknologisk Institut

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Affaldstræ skaber problemer i kommuner

Konsekvenser ved afbrænding

Skorstensfejer tager dialog

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper