Aarhus Kommune nytænker skovrejsning

Formål, metode og brug. Lige nu kaster man alle bolde op i luften for at skabe den nødvendige nytænkning for at imødekomme et yderst ambitiøst skovrejsningsmål i Aarhus Kommune. En omfattende udvidelse af det samlede skovareal skal beskytte grundvandet.

Målet er klart. Inden 2030 skal Aarhus Kommune have 3200 hektar ny skov. Rundt regnet betyder det, at der hvert år skal rejses 200 hektar ny skov frem mod 2030. Men skovrejsning er en bekostelig affære, og det kræver en stor indsats og ikke mindst tid til, at naturen også kan gøre sit. I Aarhus Kommune har man i den første årrække angrebet opgaven ved at rejse skov på den mere traditionelle måde. Nu er man i gang med at nytænke hele processen omkring skovrejsning.

- Vi har en klar udfordring i at rejse så meget skov med de afsatte midler. Dertil kommer den efterfølgende udfordring i, at det er dyrt at drifte de traditionelle, kommunale skove. Vores primære mål er, at skovene skal etableres for at sikre grundvandet, men da især de offentlige skove samtidig har rettet fokus fra træproduktion mod mere natur og flere rekreative tilbud, har vi nu valgt at ”ryste posen” for at se, om vi kan løse opgaven anderledes, siger biolog Peter Søgaard, der er ansvarlig for skovrejsning i kommunen.

Eksperimenter i og med skov

Aarhus Kommune samarbejder nu med Aarhus Universitet om at undersøge, hvilken type nyplantet skov som bedst leverer biodiversitet. Et stort forsøgsområde uden for Aarhus, Biodiversitetsskoven ved Ajstrup, blev plantet for to år siden og danner ramme om den eksperimenterende tilgang. 40 plots på 20x20 meter indgår i forsøget. Halvdelen af dem er indhegnede, og den anden halvdel står uden hegn. På nogle plots er der plantet træer på traditionel vis i rækker, mens man andre steder har håndplantet eller sået. På nogle plots får naturen frit spil til selv at få skoven til at vokse frem. Her kan man nu se, hvordan tilvæksten udvikler sig. Derfor plejes området heller ikke, men udviklingen i biodiversiteten moniteres.

- Det var helt sikkert billigst at lade naturen gøre arbejdet for os ved at lade skoven indfinde sig af sig selv. Det er måske også den metode, der i sidste ende resulterer i størst naturværdi – det vil forsøget ved Biodiversitetsskoven ved Ajstrup forhåbentlig vise os lidt mere om inden for en overskuelig årrække. Men vi mister biodiversitet nu og her, og mens der gøres meget for at sikre biodiversiteten i de gamle skove, er der nu en mulighed for, at de nye skove også kan bidrage, men så bliver vi nødt til at skyde genvej og speede processen lidt op, siger Peter Søgaard om den proces, han og kollegerne befinder sig midt i.

Hensyn til vandet

Fremtidens skove i Aarhus Kommune skabes altså nu. Traditionelle metoder revideres og tilpasses eller erstattes af et nyt tankesæt omkring skoven, dens formål og dens brug.

- Ud over sikring af grundvandet, opfylder skov mange formål. Det kan være i forhold til biodiversitet, rekreative formål eller træproduktion. I Danmark har vi brug for at opfylde alle formål, men ikke nødvendigvis på én gang og i én og samme skov. Vores opgave er at rejse skov primært som et middel til grundvandsbeskyttelse, og når det er skovens primære formål, så kunne det også indgå i tankerne omkring brugen af skoven efterfølgende, uddyber Peter Søgaard.

Vandet har vist sig at være en afgørende faktor. En grundlæggende forudsætning for udvikling af forskelligartet skovnatur og høj biodiversitet er et naturligt og varieret vandspejl i skoven, og der ligger en stor opgave i at få vandet tilbage i skovbunden i de områder, hvor man gerne vil satse på biodiversitet – også i de etablerede skove. Hvis vi gerne vil have, at vandet siver ned til grundvandet, handler det om at beholde vandet i skovområdet i stedet for at lede det væk gennem grøfter og dræn, som ellers er skik og brug af hensyn til træproduktionen.

- I de nye skove er vi ude i et dobbeltærinde omkring vand. Vi skal plante skovområder, som gerne skulle producere rent drikkevand. Træerne opsuger imidlertid en betydelig del af nedbøren, og for både at producere rent drikkevand og rigelige mængder af det kan det være en god idé, at skoven har mange lysåbne arealer, hvilket heldigvis også fremmer biodiversiteten og den varierede skovoplevelse. Så også med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen er skovrejsning en kunst i at balancere forskelligartede hensyn, siger Peter Søgaard.

Foto: Casper Tybjerg, TTF

Den rekreative skov nytænkes

En af ideerne på tegnebrættet er i udvalgte områder at gå væk fra de traditionelle rekreative skove med brede stier, borde-bænke-sæt og shelters. I stedet skal der være plads til at opleve den utæmmede skovnatur på naturens præmisser. Peter Søgaard mener, at der er mange målgrupper, som søger den vilde naturoplevelse, hvor kun få trampestier skærer gennem den grønne beplantning, og hvor man mere færdes på naturens præmisser.

- Vi vil selvfølgelig stadig etablere bynære, almindeligt tilgængelige skove med nem adgang for børnefamilier med klapvogne og lignende, men vi håber, at mange flere får øjnene op for oplevelserne i den mere vilde og ufriserede skov, forklarer han.

Fælles om skoven

Det er i Aarhus Kommunes interesse, at flere interessenter kommer på banen i forhold til skovrejsning. Det er ikke et mål, at de 3200 hektar ny skov er kommunale skove. Samarbejder med Naturstyrelsen, Aarhus Vand, interesseorganisationer, fonde, lodsejere og andre samarbejdspartnere kan bringe Aarhus Kommune tættere på målet, og samtidig opnår man større ejerskab i forhold til skovenes fremtid.

Målet om mere skov er krystalklart. Tidsrammen er 2030. Drikkevandet i undergrunden sikres fra den dag, arealet udlægges til et skovrejsningsprojekt, men den egentlige effekt af det store arbejde omkring skovrejsning bliver først synlig om lang, lang tid.

Foto: Casper Tybjerg, TTF

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent

Brit Brus

Esbjerg Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2017

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Aarhus Kommune nytænker skovrejsning

Den rekreative skov nytænkes

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper