Deltag i dette seminar om Internet of Things og sensorer til affald, og vær med til at skabe en status over, hvor langt danske kommuner og affaldsselskaber er i arbejdet med sensorer til affaldsbeholdere, samt hvilke udfordringer de møder.
Flere kommuner og affaldsselskaber anvender eller har forsøgt sig med sensorer i affaldsbeholdere for at optimere service og drift. En rundspørge viser, at mange har udskudt eller helt opgivet brugen af sensorer i affaldsbeholdere af forskellige grunde.
Vestforbrænding har taget initiativ til dette seminar, hvor oplægsholdere fra forskellige kommuner, forsynings- og affaldsselskaber vil fortælle om deres gode og mindre ”gode” erfaringer på området. KL er samarbejdspartnere på projektet og de input der kommer frem på dagen, vil komme med i KLs videre arbejde med at understøtte kommuners arbejde med IoT.
Deltagelse er forbeholdt kommuner, affaldsselskaber og øvrige offentlige organisationer.
Erfaringerne fra dagen vil blive samlet op i en oversigt som gøres tilgængelig for alle, der vil arbejde videre med sensorer i affaldsindsamlingen.
Hvornår: tirsdag den 15. september 2020, kl. 10:00-14:30
Hvor: Hotel Lautrup Park, Borupvang 2, 2750 Ballerup
Deltagelse er gratis.
Tilmelding skal ske senest 8. september. Tilmeld dig direkte på mail: mva@vestfor.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mehran Vahman (mva@vestfor.dk)