Artikel - Artikel 0

14. april 2025 - 14:24

EU's energikrav banker på døren

Der venter en stor opgave, når de skærpede krav i EU’s direktiver om energieffektivisering (EED) og bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) inden længe skal realiseres ude i de danske kommuner. Aktuelt er kommunernes største udfordring dog, at den danske lovgivning endnu ikke er på plads, og at opgaven derfor ikke er klart defineret. Så hvordan forbereder man sig på noget, man ikke helt ved hvad er?

Der er lige nu en opdateret udgave af EU’s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) på vej gennem den danske lovgivningsproces med krav om implementering allerede fra oktober 2025. Derefter følger en revision af det oprindelige Bygningsdirektiv fra EU (EPDB), som skal bane vejen for en nulemissions bygningsmasse i 2050, og også dette direktiv forventes implementeret i Danmark inden for ganske få år. Kort sagt, er der altså lagt i kakkelovnen til nogle væsentlige ændringer, hvad angår de danske kommunale bygninger – og dette med en forventning om en hurtig implementering.

Mulighed for hurtigere grøn omstilling

Det ligger næsten implicit i Energieffektiviseringsdirektivets navn, hvad det er, vi i Danmark og i de øvrige EU-lande, skal implementere. Helt konkret oplister direktivet en række konkrete krav:

EU-landene skal samlet reducere deres energiforbrug med 11,7 % i 2030.
Hele den offentlige sektor skal årligt reducere sit energiforbrug med 1,9 %.
Den offentlige bygningssektor skal hvert år, startende fra oktober 2025, energirenovere mindst 3 % af bygningsarealet op til næste energineutrale niveau eller nulemissionsbygninger (minimum energimærke B).
Offentlige organer er forpligtet til at overveje energieffektivitetskrav ved offentlige indkøb.

Som det fremgår, er der mange gode intentioner i direktivet, og det faktum, at der fra EU og fra statslig side stilles krav til bygningernes energiforbrug, vurderer faggruppen for kommunale ejendomme i KTC som noget positivt og som noget, der kan være med til at drive den grønne omstilling i kommunerne fremad i et hurtigere tempo, end den enkelte kommune selv kan gøre.

Manglende retning udfordrer kommunerne

Så hvorfor har kommunerne så ikke hænderne op over hovedet i ren begejstring? Det skyldes blandt andet, at kommunerne endnu ikke ved, hvordan lovgivningen kommer til at udmønte sig. De konkrete krav til kommunerne er desværre i skrivende stund (primo marts 2025) endnu ikke på plads, og det gør det svært at forberede sig til opgaven.

Derudover mangler der afklaring på, hvordan den store nye opgave skal finansieres. Og netop finansieringsspørgsmålet haster at få klarlagt, for hvis opgaven skal løses fra oktober 2025, så er kommunerne allerede bagefter i forhold til at skabe de rette budgetmæssige forudsætninger for implementering af opgaven.

Michael Ertmann, der er leder af Favrskov Kommunes ejendomscenter og formand for KTC Faggruppen for Kommunale Ejendomme, udtaler:

- Vi er havnet i lidt af en ”Catch-22”-situation, hvor vi på den ene side har en deadline, der dikterer, at vi skal begynde implementeringen allerede i år, mens vi på den anden side ikke har fået belyst opgaven eller økonomien tilstrækkeligt til, at vi kan planlægge og budgettere efter det rettidigt. Kommunernes budgetlægning kører efter et fast defineret årshjul, og da det ikke tyder på, at vi får mulighed for at tage højde for den nye opgave i det kommende budget for 2026, så vil der tidligst i 2027 kunne prioriteres midler til en opgave, som vi altså bliver bedt om at implementere fra oktober 2025. Det er kort sagt ikke særlig hensigtsmæssigt.

Man kan godt varme op uden at kende ruten

På trods af, at kommunerne endnu ikke helt kender ruten, der skal løbes, og endnu ikke ved, hvem der skal sponsorere løbeskoene, så er der nogle indledende øvelser, som kommunerne med fordel kan igangsætte allerede nu – som en slags opvarmning, om man vil.

Eksempelvis kan kommunerne hver især og samlet begynde at danne sig deres eget indtryk af, hvor stor opgaven bliver. Ved at afdække, hvilken teknisk og økonomisk udfordring man skal overkomme, står man som enkelt kommune stærkere. Hvis kommunerne i fællesskab bidrager med denne information til Kommunernes Landsforening (KL), vil det give en fordel, da KL på den måde vil være klogere på den udfordring, som kommunerne står overfor. KL har bekræftet sidstnævnte over for KTC-faggruppen for Kommunale Ejendomme, og KL har meddelt følgende eksempler på brugbar dokumentation, som man meget gerne vil modtage fra kommunerne:

Økonomiske beregninger, som viser, hvad det vil koste at energirenovere 3 % af den eksisterende bygningsmasse.
Cases med overblik over følgeomkostninger, som kommunerne har haft til f.eks. sanering af PCB, asbest, elinstallationer, ifm. med energirenoveringer.
Projekter, hvor omkostninger til energirenoveringer har været betydeligt højere, end hvad der har været vurderet i investeringsforslagene i energimærkerapporterne.

"Vi er havnet i lidt af en ”Catch-22”-situation, hvor vi på den ene side har en deadline, der dikterer, at vi skal begynde implementeringen allerede i år, mens vi på den anden side ikke har fået belyst opgaven eller økonomien tilstrækkeligt til, at vi kan planlægge og budgettere efter det rettidigt"

Michael Ertmann, leder af Favrskov Kommunes ejendomscenter og formand for KTC Faggruppen for Kommunale Ejendomme

Forarbejde med forskelligt udgangspunkt

Med hensyn til kommunernes egen forberedelse, og hvordan de kommer til at stå bedst, når implementeringen af den danske EED-lovgivning finder sted, så findes der ikke et entydigt svar. Som eksempel kan det nævnes, at Favrskov og Middelfart kommuner har været i gang med at udarbejde beregninger over, hvad det vil koste at energirenovere og ”løfte” hele deres bygningsmasse til minimum Energimærke B.

Udgangspunktet har dog været forskelligt for de to kommuner. I Middelfart har man for nyligt fået opdateret sine energimærker, og kommunen har dermed nye energimærker for alle deres ejendomme. Det har dels bragt dem i en situation, hvor alle deres energimærker er ajour, men de har også – i forbindelse med udarbejdelsen af de nye energimærker - fået udarbejdet de tilhørende investeringsforslag, så de har et godt billede af, hvad der ligger af økonomi i at energiforbedre alle deres bygninger. Denne løsning har naturligvis også en pris, da det ikke er gratis at få opdateret samtlige kommunale bygningers energimærker.

I Favrskov har man derimod taget udgangspunkt i investeringsforslagene fra de eksisterende energimærker og har derefter lagt arbejde i at få verificeret forslagene af deres egne tekniske medarbejdere. Fordelen ved dette er, at de tekniske medarbejdere - gennem deres indgående kendskab til bygningerne - har kunne tage højde for de eventuelle følgeomkostninger, som vil følge med de nye energioptimerende tiltag.

Fælles for begge kommuner er, at de allerede nu har igangsat et forarbejde, hvor de har fået udregnet nogle økonomiske tal, som giver dem en indikation af, hvor meget der skal investeres i energirenoveringer i de kommende år. Det betyder ikke, at de to kommuner er klar til at løse opgaven, men det har givet dem bedre forudsætninger for at løbe afsted, når ruten er lagt og startskuddet har lydt.

Husk også fagligheden og det gode indeklima

Udover at danne sig et billede af de potentielle kommende omkostninger kan kommunerne med fordel også begynde at kigge på, hvordan og hvem der skal eksekvere på opgaverne afledt af de nye krav.

Nogle kommuner har et ejendomscenter, mens andre kommuner ikke har den nødvendige tekniske kapacitet ”in-house” og derfor skal engagere eksterne energirådgivere og entreprenører for at kunne løse den forholdsvis komplekse opgave, der ikke kan løses uden solid faglig viden.

Det bør desuden være en forudsætning i kommunernes kommende arbejde med at opnå energibesparelser, at indeklimaet i bygningerne som minimum ikke forringes. I EED er fokus primært på at gøre bygningerne mere energieffektive, men hvis der ikke samtidig er fokus på at bevare et godt indeklima, så løser man ikke opgaven, men udskifter i stedet ét problem med et andet.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne kommer til at stå med en stor og kompleks opgave, når de nye krav til energieffektivitet i bygningsmassen inden længe skal realiseres. Baggrunden for direktiverne og den nye lovgivning er god, men hvis det også skal ende med en god og rettidig implementering, er der behov for, at kommunerne snart får klar besked om, hvad der skal gøres, og hvem der skal betale. Indtil det er på plads, kan kommunerne ikke gøre meget andet end at varme op efter bedste evne.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Morten Schjødt-Pedersen

KTC Faggruppe for Kommunale Ejendomme

Jesper Bendtsen

KTC Faggruppe for Kommunale Ejendomme

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2025

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny